Spil med min 5 årige datter

[Foppwin]

Første gang jeg spillede Carcassonne med hende var hun 3 år, og synes at brikkerne var spændende. Eneste regel var at brikkerne skulle lægges rigtigt.

I går droppede hun at se film, fordi hun havde set æsken, og strakt ville hun spille det med mig. Vi startede ud med samme regler som da hun var 3 år, og jeg kunne hurtigt se at hun var kommet meget længere. Hun havde ingen problemer med at se hvordan brikkerne skulle lægges. Så tid til yderligere regler. Når man har bygget noget færdig så skal arbejderne hjem. (hos os er det ikke riddere, tyve osv. der er det vejarbejdere, murer, munke) Vi fik spillet færdig og blev enig om at vi begge havde vundet - ikke at vi talte.

Som udgangspunkt fortrækker jeg at spille spil med hende hvor udfordringen i spillet passer til hendes alder. Men når hun nu gerne ville spille det, så hvorfor ikke. Man skal jo ikke glemme at der er leg for børnene, og at man skal dyrke glæden i brætspil frem for regler og hvem vinder.

Jeg tror at Carcassonne fanger hende, da det er skægt at lægge brikker og se hvordan byen udvider sig. Jeg håber, at Jeg med tiden kan tilføje kapitler til denne tråd.

I en tid med masser af elektronisk underholdning og distancen mellem børn og voksne bliver større, fordi vi ikke er lige så sjove som en PS3, WII osv. Så ser jeg brætspil som et vidundermiddel til at sidde sammen og hygge.

[weilmann]

Så ser jeg brætspil som et vidundermiddel til at sidde sammen og hygge.

Jeg kunne ikke være mere enig. Problemet er, at min 8-årige søn (som er en total Star Wars-Friv-Facebook-gamer-nørd) ikke helt ser det på samme måde.

Jeg får lidende hundeøjne fra hele familien, når jeg energisk prøver at forklare reglerne til den seneste erhvervelse.

... og så ender det som regel med, at jeg får lov til at spille "anden-violin" i LEGO Star Wars (igen!).

Måske er det lettere med piger - misunder dig lidt, tror jeg.

[Jens_Hoppe]

Jeg er enig i at det kan være svært at komme til at spille brætspil med de små poder, når der er andre underholdningsmedier at konkurrere med. Men jeg tror nu ikke jeg synes det er så slemt igen: De computerspil vi spiller er jo også meget sociale, hvad enten vi taler om LEGO Star Wars / Indiana Jones, eller om f.eks. Mario Kart til Wii'en - alle er eksempler på noget jeg også selv finder så underholdende at jeg godt kan finde på at spille det alene. (Det er straks værre med mine computerspil, som ikke just er noget der inddrager familien! ).

I virkeligheden er jeg nok sådan lidt ambivalent over for det-der med at spille brætspil med børnene. Det er fedt nok, når vi får spillet noget der er til at holde ud, men står valget mellem et eller andet totalt frustrerende dårligt børnebrætspil eller f.eks. Mario Kart til Wii'en, tror jeg det er bedre underholdning for os begge at vælge racerbilerne. Men det er ikke nemt, når man på langt sigt også gerne vil kunne give ungerne en brætspilsmæssig opdragelse, og at dette sikkert gøres nemmere ved at lade dem starte tidligt med noget der passer til deres alder (men på den anden side, jeg er i dag totalt spillenørd, og jeg havde ikke det store med spil at gøre som barn, så hvad ved jeg...?)

[Foppwin]

Jeg er selv gamer - og spiller også for meget hvis du spørger min kone. Jeg ved også, at hvis jeg har spillet shooter-games eller spil hvor man skal behandle masser af information på kort tid, så sker der noget i min hjerne - for jeg kan ikke falde i søvn 30 minutter efter jeg er stoppet med at spille.

Alt i dag er high-paced og børn kan også få stress. Derfor kan jeg godt lide tanken om brætspil. Det går altså lidt langsommere, også selv om man skal udtænke planer og træk.

Min knægt på 10 år aner ikke hvad han skal lave når jeg siger at nu er der ingen PC eller WII. Så går der 15 min, og så genopdager han evnen til at lege og bruge fantasien.

[Frouvne]

Spil på computer begrænser sig i vort hjem til Nintendo DS og noget af det jeg respekterer ved den type spil, der hidtil har fundet vej til vort hjem er mulighederne for at spille sammen. Så min frygt er ikke, at børnene kommer til at leve et totalt isoleret liv bag skærmene. Men der er selvfølgelig god grund til at være opmærksomme på, hvad det er, der sker ved computeren. Blot syntes jeg man meget let kan blive lidt for bagstræberisk, når man skal vurdere vores ungers underholdnings- og samværsformer. Vi kommer jo nærmest til at lyde som... FORÆLDRE!

Heldigvis har vores 7 årige søn været meget tolerant overfor vores lyster til at spille brætspil. Jeg er naturligvis helt enig i, at der ikke er nogen grund til at spille idiotiske børnespil. Heldigvis findes der i dag et hav af kvalificerede børnespil, det også er til at holde ud at spille som voksen - faktisk en del det er værd at tage frem om aftenen, når børnene er gået i seng og spille med mindre garvede brætspillere. Med det store udbud af samarbejdsspil, der er kommet på markedet i de sidste på år, er der kommet en lang række rigtigt gode gateway-spil både for at hive børn og andre med til at spille brætspil. Og det er da bare med at komme i gang! For mig er det dog vigtigt hele tiden at kunne skimte lysten hos min modstander - og det gælder selvfølgelig særligt hos børn, der jo sjældent er så gode til at behovsudsætte som os andre. Min erfaring med min egen søn er, at der kan blive sået en sund interesse for brætspil hos de unge. Det er langt fra altid han har lyst til at spille - men ofte er han let at lokke med og til tider kommer han og vil have forklaret reglerne til voksenspil. Og her har de unge poder jo en fabelagtig evne til at huske, så selvom mange af valgene i spillene er alt for komplicerede for en 7 årig har min søn detaljeret kunnet gennemgå reglerne til spil som Stronghold og At the Gates of Loyang. Generelt ville jeg dog anbefale at finde nogle spil som begge parter må kunne forventes at kunne holde ud at spille og være i stand til i store træk at overskue konsekvenserne af deres træk - ikke nødvendigvis mange træk fremad i tiden. Men kunne se hvilke træk der her og nu vil være de bedst mulige.

[Foppwin]

Så fik vi spillet igen - der er ikke noget som en omgang sygdom til at få spillet nogle spil. Denne gang ville hun spille med points. OK, vi var jo allerede godt i gang, så tid til yderligere regler. Når en by, vej eller kloster er færdig, så går arbejderen hjem, og først der får man points. Næste regel - der må kun være en spillerbrik på en vej/by/kloster.

Alt dette gik superfint, og jeg endte med at tabe 90-85. Hun syntes stadig at det er et fantastisk spil og brugte tid bag efter til at studere den "verden" vi havde skabt. Jeg tror, at Carcassonne tiltaler piger - har nogle af jer med Drenge prøvet at spille Carcassonne med dem?

Vi ventede med bønderne, for her bliver det lidt abstrakt for hende og kunne gennemskue hvordan man placerer dem.

[Tobias]

Kender alt for godt problematikken om brætspil vs. PS3 eller andre konsoller. Min søn på 8 vil rigtig også gerne spille men det skal helst være noget med lidt spræl i. Hidtil har vi spillet Dungeon & Dragons miniaturer, hvor vi lære reglerne og væsnerne at kende lidt efter lidt.

Men her til aften fandt jeg et spil, der fangede ham med det samme og, som han ville spille øjeblikkeligt igen efter at vi var færdige, hvor jeg samtidig også var underholdt.
Spillet var Adventurers havde masser af chrom.
En stor rullesten, knusende vægge, usikre broer og meget andet, som høre hjemme i en Indy film (heldigvis ingen atombomber, dræber termitter eller flyvende tallerkner).
Spillet er uden tekst eller indviklede mekanismer og derfor lige til at gå til for langt yngre end æsken peger på. Det hurtige tempo i spillet med det sjove tema, viste sig at være en vinder.
Det skal spilles igen

[Jens_Hoppe]

Spillet var Adventurers havde masser af chrom.

Jeg havde egentlig helt opgivet The Adventurers, fordi det lyder som mest fluff og ikke så meget som et "rigtigt" spil.

Men The Adventurers brugt som børnespil, det havde jeg ikke lige tænkt på...! Jeg skal lige i tænkeboksen en gang.

[Frouvne]

Spillet var Adventurers havde masser af chrom.

Jeg havde egentlig helt opgivet The Adventurers, fordi det lyder som mest fluff og ikke så meget som et "rigtigt" spil.

Men The Adventurers brugt som børnespil, det havde jeg ikke lige tænkt på...! Jeg skal lige i tænkeboksen en gang.

Ja, med et børneperspektiv er spillet måske igen interessant. Hvis bare man kunne finde de malede miniaturer et sted i Europa...

[Jens_Hoppe]

Ha ha, de kvindelige figurer leder ellers mere tanken hen på ... voksenspil.

[Larsine]

Er du sikker på at de figurer er børnevenlige? Børnene risikere jo at få et forvrænget forhold til hvordan kvinders bryster skal se ud.

Lars

[Tobias]

Børnene risikere jo at få et forvrænget forhold til hvordan kvinders bryster skal se ud

Hvad mener du

[Brichs]

Børnene risikere jo at få et forvrænget forhold til hvordan kvinders bryster skal se ud

Hvad mener du

fejler også at se problemet...?

[Frouvne]

Jeg ved ikke om det er mændene eller kvinderne, der ser mest karrikerede ud... men så er der jo lidt for enhver smag!

[Jens_Hoppe]

Jeg ved ikke om det er mændene eller kvinderne, der ser mest karrikerede ud...

Hvad mener du? Ham fyren med undertrøjen ligner da mig på en prik!