Hvad har du spillet i dag? Oktober 2012

[Stony]

Jamen, jeg kan så fortsætte linien, for her til aften fik vi spillet Surburbia. Jeg synes det var et fint lille spil. Det er ikke nogen nyklassiker, men tema og mekanismer hænger fint sammen. Og de investeringer man laver vil givetvis have forskellige grader af succes. Det ser jeg ikke som noget problem. Hvad angår kort, hvor man tjener på alle bygninger af en bestemt type, så ser jeg det som en helt naturlig udvikling, at de øvrige spillere automatisk forsøger at finde andre løsninger. Og hvis spiller A satser på at der skal bygges mange.... restauranter, og det er min tur, så kan du være sikker på at jeg vil forsøge at vælge udenom restauranten, med mindre jeg bare MÅ have den. Kan jeg ikke finde en oplagt brik, vil jeg nok overveje at lave en investering i noget eksisterende, og så kan man altid discarde restauranten.

Jeg er overbevist om at spillet vil give forskellige oplevelser, alt afhængig af om du spiller det med 2, 3 eller 4 spillere. Der vil utvivlsom være en højere grad af kontrol over begivenhederne med få spillere, og mere kaos når man er flere. Vi spillede det tre spillere, og jeg synes det fungerede ganske hæderligt. Det skal nok blive spillet en håndfuld gange eller mere.

Det bliver nok til en 6-7 stykker på BGG skalaen.

[Taibi]

Tak for indspark omkring Suburbia.

[Mik]

Jeg er for så vidt enig med Stony. Min anke imod spillet er at held også spiller en stor rolle - i modsætning til f.eks. Puerto Rico, som også har samme problem med spillerhandlingerne: altså at det er en stor fordel at sidde lige efter en 'gavmild' spiller.

[Mik]

Clash of Cultures kom på bordet tirsdag, hvor vi havde den fordel at Martin havde meldt fra hvorfor vi kunne begynde allerede kl. 18. Jesper og jeg havde læst reglerne på forhånd, så kun Eivind behøvede forklaring. Den ordnede Jesper, men klokken blev alligevel 19 inden vi kunne gå i gang (hermed en advarsel til herr Bugge: 15 minutter er ikke nok!). Reglerne er enkle og lette at huske bagefter, så det er begrænset hvor meget man behøver at slå op i løbet af spillet. Men der er jo alligevel en del i et civilisationsspil.

Vi valgte at spille den officielle korte variant, hvor man kun spiller 4 ud af 6 runder, og det tog os alligevel 4 timer med 3 mand - mest fordi man konstant er i tvivl om hvilke af de mange muligheder man har brug for at lave lige nu. Der er nogle basishandlinger som man næsten bør gøre i hver tur (så som at indsamle resurser), men problemet er at man konstant ønsker at lave flere ting, så man bliver nødt til at overveje om det er nu også er nødvendigt. Desuden er det noget uoverskueligt at vælge blandt de 48 Fremskridt (advances). Der er simpelthen for meget at vælge imellem, og mange veje man absolut synes man ikke kan undvære. Det bliver naturligvis bedre med erfaringen, men i første spil går der megen tid med at overveje de enkelte grene.

Vi havde et absolut underholdene spil hvor vi mestensdels holdt os for os selv - indtil de de sidste få ture. Og selvom vi kun spillede 2/3 af det fulde spil nåede vi alligevel hele vejen rundt, og savnede for så vidt ikke de sidste runder.

Et rigtig godt spil, som nok er det bedste CIV spil i moderne tid (bortset fra tidslængden mener jeg stadig at det oprindelige Civilisation (eller Adv. Civ.) er bedste). Absolut anbefalelsesværdigt!

Dog må jeg erkende at jeg ikke længere har den nødvendige tålmodighed til at bruge 4+ timer på et spil, så jeg kan ikke se mig selv spille det udover introduktionsperioden.
Personlig rating: 6/10
Objektiv rating: 9/10

[Stony]

Vi valgte at spille den officielle korte variant, hvor man kun spiller 4 ud af 6 runder, og det tog os alligevel 4 timer med 3 mand

Av! Man kan håbe, at det med lidt erfaring kan nedbringes, men jeg formoder at de to sidste runder tidsmæssigt næppe er kortere end de første, og så hedder det over 6 timer med "kun" tre mand til at starte med. Det er hermed streget fra ønskelisten, da det sker alt for sjældent at jeg får taget mig den luksus at bruge 4-6 timer på et enkelt spil. Det skal afgjort prøves ved lejlighed, men næppe ejes.

[Brichs]

Jeg har hørt lidt utilfredshed med de tilfældige begivenheder i spillet - at man ikke kan planlægge sig udenom dem. Synes du, at de er ødelæggende, Mik?

[Sir William]

Vi valgte at spille den officielle korte variant, hvor man kun spiller 4 ud af 6 runder, og det tog os alligevel 4 timer med 3 mand

Av! Man kan håbe, at det med lidt erfaring kan nedbringes, men jeg formoder at de to sidste runder tidsmæssigt næppe er kortere end de første, og så hedder det over 6 timer med "kun" tre mand til at starte med. Det er hermed streget fra ønskelisten, da det sker alt for sjældent at jeg får taget mig den luksus at bruge 4-6 timer på et enkelt spil. Det skal afgjort prøves ved lejlighed, men næppe ejes.

Det må være sådan et spil, der skal prøves på Djengis Con enten fredag eller lørdag aften

[Mik]

Av! Man kan håbe, at det med lidt erfaring kan nedbringes, men jeg formoder at de to sidste runder tidsmæssigt næppe er kortere end de første, og så hedder det over 6 timer med "kun" tre mand til at starte med.

Nej, det er ikke helt så slemt som det lyder. Første runde tog en time. Anden runde var noget hurtigere (45 minutter?) og de sidste to måske en halv times hver. Men der var noget snak og optimering af point-halløj, så pludselig løb det alligevel op. Og vi spillede helt afgjort ikke optimalt. Erfarne spillere skal nok godt kunne spille det 4 timer (6 runder). Spørgsmålet er så blot hvor mange gange man skal spille det før man er 'erfaren', samt om man reelt behøver at spille 6 runder. Vi følte absolut at fire runder var fint. Vi havde mange byer, men ikke opgraderet så meget. Men det er jo er prioriteringsspørgsmål. Ligesom at vi i starten var bange for Barbarerne. Først senere opdagede vi at de var billige byer, og derfor burde lægges tættere på. Lige som at vi gjorde mange andre svinkeærinder.

Jeg har hørt lidt utilfredshed med de tilfældige begivenheder i spillet - at man ikke kan planlægge sig udenom dem. Synes du, at de er ødelæggende, Mik?

Absolut ikke. Når man kender dem, ved man jo hvad man beskytte sig imod. Sørgsmålet er blot om man ønsker at forkrøble sin egen opbygning for at forebygge en begivenhed som aldrig sker, eller om man kan leve med risikoen. Vi havde bl.a. pest, men den havde ikke den store indvirkning. Det værste var næsten de hemmelige mål, hvor Eivind fik 4 stk som var meget nemme at opfylde, medens Jesper og jeg skulle arbejde væsentlig hårdere for at opfylde vores. Det samme gælder de gode begivenheder. Er du rimeligt forberedt får du i pose og sæk, og så er det selvfølgelig ekstra surt for næste spiller at han kun får noget skod.

Men mængden af kort er pænt fordelt over hele spillet, og det gjorde spillet interessant uden at have overdreven stor betydning.

Venluigst bemærk at jeg objektivt set placerer spillet i rangklasse 9. En kortere spilletid ville gøre det til en 10'er.
Men min egen personlige præference er lavere, da jeg ved at jeg aldrig får tid til at spille spillet tit nok til at få tiden bragt ned. Og jeg vil nok hellere bruge tiden på Mage Knight - eller endnu vigtigere på RoboRally.

reelt set kan et Civ-spil nok ikke laves meget bedre: du har kun 3 typer enheder: bosættere, krigere og skibe, og slåskamp er et simpelt spørgsmål om at kaste terninger, tælle øjnene og dividere med 5. Meget bedre end at håbe på "5'ere" eller andet tilfældigt. Opdagelse er også rimeligt hurtigt da kortet ikke er stort. Kun tech-træet kræver en hel del overvejelser. Men det er næsten uundgåeligt, medmindre man forsimpler spillet i en sådan grad at sikkert hurtigt mister interessen.

Christian skal faktisk have ros for at have skabt et rigtig godt og eksemplarisk simpelt Civ-spil.

[Jens_Hoppe]

Jeg fik spillet Snowdonia i KBK i går. Tematisk drejer spillet sig om bygningen af jernbanen op til toppen af Snowdon bjerget i Wales, en jernbane som historisk blev bygget i slutningen af 1800-tallet.

Mekanisk er vi solidt forankret i worker placement eurogame-genren: Spillerne har hver runde 2 til 3 workers, som kan placeres på forskellige handlingsfelter: Tag ressourcekuber, konvertér ressourcer til andre ressourcer, udgrav videre på strækningen, byg segmenter af jernbanespor, byg dele af de enkelte stationer på ruten, tag et kontrakt-kort, osv. Udover spillernes aktioner har "spillet selv" også noget at skulle have sagt, og forskellige events vil i løbet af spillet bygge både jernbanesegmenter og stationer før spillerne kan gøre det.

Nu kan man jo dårligt sige "Wales" uden også at sige "ustadigt vejr", og vejret spillet da også en vigtig rolle i Snowdonia. Hver runde kan vejret være enten sol (mere effektiv udgravning og sporbyggeri), regn (mindre effektiv ditto), og tåge (som sætter en stopper for begge aktiviteter). Til alt held er spillerne begavet med noget så sært som en nøjagtig vejrudsigt, som fortæller hvad vejret vil blive de to næste runder - så kan man da forberede sig.

Stort set alt man foretager sig af byggeri og udgravning kan give points, og man kan desuden få points for sine kontraktkort, hvis kriterierne på kortene er opfyldt. Spillet ender når jernbanen er bygget op til toppen af bjerget.

Mit spil blev lidt rodet; jeg troede først jeg skulle specialisere mig i at lave stål og bidrage til bygningen af jernbanen, men endte med at grave rubble, bygge stenbygninger på stationerne og ellers tage de points som lige lå foran mig. Denne noget diffuse "strategi" rakte lige præcis til en sidsteplads, så det var jo meget godt!

På trods af det beskedne resultat kunne det jo godt være et fint spil, og det var det da også. Sådan da... Der er hele tiden masser af interessante beslutninger at vælge imellem, og i det hele taget virkede det som et solidt "klassisk" eurogame. Men på en eller anden måde var det alligevel ikke nær så sjovt som jeg havde håbet, og det føltes en anelse repetitivt inden det var ovre: Tag ressourcer, brug ressourcer, udgrav, tag ressourcer, brug ressourcer, osv... Jeg kan generelt godt lide at spil som dette eskalerer i løbet af spillet: Typisk at ressourceproduktionen starter i det små, men efterhånden bliver mere og mere, eller at man i starten kan vælge mellem få aktioner, men med tiden flere. At slutspillet føles meget anderledes end startspillet, hvilket giver en fornemmelse af udvikling i spillet. Og det har Snowdonia ikke noget særligt af: Jernbanen bygges deropad, men spillernes handlinger og "økonomi" (hele engine building delen) er på samme niveau hele spillet.

Ikke desto mindre har jeg efterfølgende siddet og overvejet alternative strategier, hvad jeg kunne have gjort anderledes, den slags. Og det er jo sjældent et dårligt tegn, så måske jeg bare skal have lidt mere erfaring med Snowdonia og finde ud af at afstemme mine forventninger?


Efterfølgende blev det til et spil Cold War: CIA vs. KGB, som jeg stadig synes er et glimrende, lille blackjack-inspireret kortspil.

Vi fik også spillet i hvert fald et par (eller var det flere?) spil Love Letter, og selvom der måske ikke er så meget i det, morer jeg mig nu ganske fortræffeligt hver gang.

[Mik]

Jeg synes nu alligevel at Snowdonia udvikler sig: det varer f.eks noget før du får råd til at købe et lokomotiv, som derefter skal vedligeholdes. Du har som regel heller ikke råd til at købe kontrakter i starten. Desuden skal man klar til at slå til på det rigtige tidspunkt, efterhånden som jernbanen rykker op ad bjerget og når de vigtige stationer.

Der er rigeligt at se til, og det er vigtigt at holde øje med konkurrenterne.
- men det er godt nok mærkeligt med det forudsigelige vejr!

[Jens_Hoppe]

Jeg synes nu alligevel at Snowdonia udvikler sig: det varer f.eks noget før du får råd til at købe et lokomotiv, som derefter skal vedligeholdes. Du har som regel heller ikke råd til at købe kontrakter i starten. Desuden skal man klar til at slå til på det rigtige tidspunkt, efterhånden som jernbanen rykker op ad bjerget og når de vigtige stationer.

Det virker som om der er rigtigt megen variation i spillets tempo, afhængigt af f.eks. vejret og hvor hurtigt de enkelte events indtræffer. I vores spil, f.eks. trak vi to event cubes i tur 1, hvilket muliggjorde køb af tog. To af os havde lavet stål i tur 1 (ressourceproduktion + konvertering), så vi kunne hver købe et af de to billige tog (én stål hver) i tur 2. Som jeg husker det fulgte de to andre spillere med i tur 3.

Hvad angår kontrakter kan man jo enten betragte dem som noget man tager sent, når man kan se man kan opfylde pointmålet på dem, eller tidligt, så man har noget strategisk at sigte efter. Uanset hvad har kortene jo deres engangs-evner, hvilket jo ofte (mindst) betyder at den aktion man bruger på at tage kortet tjener sig ind igen. I vores spil blev der i hvert fald taget kontrakter fra ret tidligt i spillet.

[Marcussen]

Dog må jeg erkende at jeg ikke længere har den nødvendige tålmodighed til at bruge 4+ timer på et spil, så jeg kan ikke se mig selv spille det udover introduktionsperioden.

Uh, det ville være synd. Den tid du beskriver der kan uden tvivl halveres med blot et par spil. Jeg håber i hvert fald du napper et par spil mere. Jeg vil dog anbefale de tålmodige at prøve standardspillet et par gange før hurtigversionen prøves. Men ja, det kræver naturligvis man har ca. en time per mand og lidt mere første gang.

reelt set kan et Civ-spil nok ikke laves meget bedre: du har kun 3 typer enheder: bosættere, krigere og skibe, og slåskamp er et simpelt spørgsmål om at kaste terninger, tælle øjnene og dividere med 5. Meget bedre end at håbe på "5'ere" eller andet tilfældigt. Opdagelse er også rimeligt hurtigt da kortet ikke er stort. Kun tech-træet kræver en hel del overvejelser. Men det er næsten uundgåeligt, medmindre man forsimpler spillet i en sådan grad at sikkert hurtigt mister interessen.

Christian skal faktisk have ros for at have skabt et rigtig godt og eksemplarisk simpelt Civ-spil.

Tak. Mission accomplished

Clash har i øvrigt fået sit første 1'tal på BGG med kommentaren "3 Actions in this is crazy".



Jeg så ham uddybe i en geek list. Han mener at man kan lave alt for mange ting per tur og at man slet ikke kan nå at reagere på de andres handlinger (han nævner fx at modtanderen bygger hære og angriber). Sjovt, når jeg netop har lagt ekstremt mange ting ud for at man med bare lidt erfaring (ét spil) og bare lidt taktisk sans, kan se et forestående angreb længe inden det kommer (folk skal først købe tactics, så skal de have resourcer nok til at bygge enhederne, flytte dem og trodse terrænet osv). På sigt vil jeg trække på smilebåndet. På sigt

[Larsine]

Det er desværre ikke så meget der bliver spillet i det soranske hjem, når de to store piger er på STU og efterskole, den mindste har travlt med gymnastik og konen er i Australien.

Men Larna kom hjem i weekenden, og vi fik derfor spillet 3x2 spil Würfel Bohnanza på de tre dage.

I går aftes kom Eik og jeg fik introduceret ham til Swish. Efter en introduktion tog vi et rigtigt spil, men Eik mente at der skulle være udfordring, og at vi derfor mindst skulle finde tre kort der passede sammen. Det blev et meget lige spil, hvor vi stort set skiftedes til at finde swishes, men på et tidspunkt fandt Eik 4 kort der passede sammen, og da han også sluttede med at tage tre kort, endte han på 31 kort medens jeg måtte nøjes med 27 kort. Jeg tror bare jeg må erkender at jer ikke er særlig godt til dette spil.

Da Jens kom fandt vi Alhambra frem. Hverken Eik eller Jens havde spillet det i forvejen, og det er et par år siden jeg sidste har spillet det, så reglerne skulle lige afpudses. Jeg førte efter først og anden scoringsrunde, men havde desværre fået bygget en by der stort set ikke kunne udvides, og det betød at Eik gik hen og vandt de fleste point i tredie scoringsrunde. Det betød at Eik vandt, med mig som førstetaber og Jens som sidste.

Vi spillede endnu et spil Alhambra, men denne gang med The Magical Buildings blandet ind i bygningerne. Selve bygningerne kan frit roteres når de lægges, og den største betydning er at der nu er en mere af hver farve bygning. Eik var yderst heldig og oplevede gang på gang at han havde lige penge til netop de bygninger der blev trukket, så han kunne købe bygningen og trække nye penge, hvor vi to andre enten kun kunne købe en bygning, eller tage nye penge. Det betød at da jeg og Jens have 6 bygninger, havde Eik 12 bygninger. Lykken vendte dog, og på et tidspunkt havde både Eik og jeg 17 bygninger, men da var Eik allerede langt foran, og hans by var betydelig bedre end min. Det sluttede med at Eik vandt, og jeg igen blev førstetaber medens Jens kom sidst lige bag ved mig.

[Mik]

Jeg vil dog anbefale de tålmodige at prøve standardspillet et par gange før hurtigversionen prøves.

Hm. Det forstår jeg ikke?
Ofte er det en god ide kun at spille nogle få runder af et nyt spil, for at få en fornemmelse af spillet, inden man starter et fuldt spil.
Og i "Clash of Cultures" var vi alle tre enige om at vi ikke savnede to manglende runder, i vores efter-evaluering.
Vi havde faktisk nået alt, så de sidste 6 omgange var blot blevet 'mere af det samme'.

Jeg er helt med på at det fulde spil vil give et bedre udbytte af ens investeringer, og dermed også et bedre spil.
Men kan ikke se hvad nybegyndere mister ved at tage et prøvespil på fire runder i stedet for det fulde spil på 6.

[Marcussen]

Det er naturligvis en god idé at lære spillet at kende. Og hvis man bedst kan lide at gøre det ved at spille en kort udgave af spillet så er det jo helt fint. Min egen præference er nok bare at lære det ved enten af tage en øvetur (alene eller med gruppen) og så starte forfra, eller bare springe ud i det learning by doing

Men det er klart at man skal være indstillet på at det tager den tid det tager osv. Den normale udgave af spillet er bare en mere fuldendt oplevelse (igen - hvis man har tiden, motivationen, og hang til de lidt længere spil ).