Twilight Struggle

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

Twilight Struggle

Post by Frouvne »

Twilight Struggle

- en anmeldelse af Stunke

Twilight Struggle er et kortdrevet strategispil, hvor 2 spillere indtager rollen som overhoved for den kolde krigs supermagter: Amerikas forenede stater og Sovjetunionen. Slaget står om det politiske verdensherredømme og der skal føres krig, udspioneres og bluffes, alt imens man gør sit bedste for at undgå atomkrigens komme. Spillet tager mellem 1½ og 4 timer og man sidder på kanten af sædet hele vejen igennem uden at skæve til klokken (medmindre man er ved at være sulten). Det er et utroligt engagerende spil, der får én til at vågne midt om natten og tænke: “SHIT jeg skulle aldrig have lavet det militærkup i Thailand mens Fidel stadig havde så meget indflydelse på Cuba!” eller “Hvis bare jeg havde brugt Stalin på rumkapløbet ville jeg slet ikke været havnet i den situation…”. Og det giver en lyst til at prøve igen.

Twilight Struggle har ligget på toppen af hitlisterne på den internationale brætspilshjemmeside boardgamegeek.com i nogen år, og har generelt figureret blandt top tre i kategorierne best boardgame, best wargame og best strategy game. Forskellen mellem kategorierne er ikke så vigtig så meget som at bemærke at Twilight Struggle har nået toppen imod forskellige former for konkurrence. Twilight Struggle er startet som et spil, der blev solgt 500 stykker af. Dem der spillede det, væltede fluks ind på boardgamegeek og gav sig til at fable om hvor fantastisk det var, hvorefter flere mennesker blev interesserede, købte det og vendte tilbage til boardgamegeek og fablede om hvor fantastisk det var, hvorefter flere mennesker blev interesserede… Nu sidder du så og læser en anmeldelse skrevet af én, der synes det er et fantastisk spil.

I Twilight Struggle balancerer man på en knivsæg, hvor man konstant prøver at bekrige og presse sin modstander ud af lande og regioner verden over, men uden at trykke sin modstander så meget på maven, at de til gengæld trykker på den store røde knap, og verden går under i et termonukleart inferno. Twilight Struggle er nemlig sådan indrettet, at man taber hvis man starter en atomkrig, til forskel fra så mange andre spil, der belønner den slags uciviliseret opførsel.

Twilight Struggle er som sagt drevet af kort af hvilke man bliver tildelt en hånd på en 8-9 stykker og så skiftes man til at spille et kort og udføre effekten der står på, eller bruge de point som kortet tildeler en til at flytte politisk indflydelse rundt på spillebrættet, eller lave militærkup rundt omkring i verden.

Kortene er delt op i tre sektioner, der alle repræsenterer rigtige politiske hændelser fra perioden efter anden verdenskrig op til murens fald. Det betyder, at de første par ture altid foregår med de samme kort, hvorefter der bliver blandet andre kort ind i den bunke, som man trækker fra, så spillet bliver lidt sværere at regne på. Man skal dog ikke lade sig nare, for de kort der kommer først i spillet, er der virkeligt fart på, og man er altså i ilden fra allerførste træk af. Der er ikke noget som helst med sløv eller kedelig opstart her.

Hver gang din modstander spiller et kort, er man spændt på, hvad der skal ske nu, om man har gættet rigtigt, og om man har noget at slå tilbage med. Man lægger planer, mens man lægger andre planer om de planer man tror sin modstander planlægger mens paranoiaen omkring spillebordet er til at skære igennem. Twilight Struggle er et spil, der skal spilles et par gange før man for alvor forstår hvor fantastisk det er, og det synes 9 ud af 10 at det er allerede fra første færd af alligevel, så der er virkelig tale om noget stort hér! Men det er under ingen omstændigheder et spil man lige spiller et par gange. Ikke alene fordi det fortjener det, men også fordi man har lyst til at se om man lave et eller andet nasset næste gang man skal jage yankees ud af Mellemøsten.

Til forskel fra mange andre anmeldelser vil jeg ikke nævne hvordan spillet ser ud eller hvilke komponenter der er, for det kan man meget let se på google images hvis man søger på Twilight Struggle. Der kan man meget bedre se forskellen mellem den normale udgave og deluxeudgaven af spillet. Jeg vil tale om de ting man ikke kan se eller tilegne sig uden at spille spillet:
Spillet er drevet ved at man har en bunke med 110 kort, der er delt ind i tre bunker: “early war”, “mid war” og “late war”. Hvert kort relaterer til en situation fra den kolde krig og kortet giver enten én nogen point som man kan lave militærkup for, forske til rumkapløbet eller placere politisk indflydelse for. Kortene har dog også nogen begivenheder der enten relaterer til US, USSR eller begge sider, og disse begivenheder kan være noget grimt noget at være offer for, hvis ikke man har gjort sig ordentligt klar til dem. Således trækker man en hånd af 8 eller 9 kort og skiftes til at spille kort fra ens hånd. Hvis man sidder med nogen af modstanderens kort på hånden (det gør man faktisk altid), så kan man kun bruge pointene som kortet giver en lov til, samtidigt med at man er nødt til at give modstanderen lov til at bruge den begivenhed, der står skrevet på kortet. Så næsten hver gang man selv gør et eller andet, skal man overveje hvor meget ens modstander kan skade én selvom man selv får point at handle med. Det er denne mekanik der gør Twilight Struggle så spændende, for hvert valg er både en mulighed og en mulig fælde. At arrangere sin hånd så man får spillet ting i den rigtige rækkefølge er også vigtigt (og interessant, tro det eller lad være). Spillet varer 10 ture og ved forudbestemte ture blander man enten “mid war” bunken eller “late war” bunken med i den store stak kort man trækker fra. På den måde kommer der nye kort, nye trusler og nye muligheder til. Det gør at spillet får en virkelig interessant udvikling der skifter fra at USA er virkeligt hårdt presset i starten til at USSR må se USA trænge sig ind på flere og flere uventede kanter rundt omkring i verden.

Jeg vil starte med at liste de ting jeg synes taler imod Twilight Struggle, derefter vil jeg liste de ting, jeg synes taler for det. Derefter vil jeg gennemgå hvert punkt på listerne én efter én. Rækkefølgen med at tage det sure inden det søde er valgt fordi jeg synes Twilight Struggle er så godt et spil, at det sagtens kan tåle at tage det negative inden det positive.

Ting man helst ikke skal bekymre sig om hvis man skal synes om Twilight Struggle:
Æstetik
Kort spilletid
Kompleks regelbrug
Sandsynlighedsregning
Bluff
Lige startbetingelser for begge spillere
Brug af terninger

Gode grunde til at synes om Twilight Struggle:
Omfattende og engagerende spil
Kompleks regelbrug
Masser af interessante valg og “tankelæsning”
Ubalancerede sider, så spiloplevelsen er forskellig afhængigt af hvilken side af bordet man sidder på.
Rigeligt “damage control”, fordi der indgår terningeslag i nogen af de ting man gør.

Æstetik
Twilight Struggle er lidt grimt. Det er nogen af GMTs spil (spiludgiveren). Men det er ikke så vigtigt siden alting gør præcis hvad det skal, uden for meget pynt. Twilight Struggle fås dog også i en deluxeudgave, hvor brættet er anderledes, de små papkomponenter er af en bedre kvalitet og der er fire kort mere til spillet der balancerer den tidlige del af spillet lidt mere til US siden. Et opslag på google images kan hjælpe én til at se hvordan spillet ser ud og hvor meget det fylder. Deluxebrættet er dog noget kønnere end standardbrættet, men der er ærligt talt så meget andet at tænke over i løbet af spillet at jeg personligt ikke bekymrer mig om hvordan det ser ud. Kortene man spiller med har nogen til tider lidt uinspirerende billeder der relaterer til situationen de dækker, men oftest også nogen aldeles beskrivende og maleriske billeder. Bagerst i regelbogen er der en gennemgang af den historiske kontekst hvert kort refererer til. Det synes jeg personligt er et super tiltag. Der er gjort noget for at man kan opleve eller opdage koldkrigspoltikken, hvis man har lyst, men når man spiller, er det ikke nærværende. Der har man alt for travlt med at regne ud hvad ens modstander har gang i.

Spilletid
Twilight Struggletager lang tid. Hvis man vil have et spil der kan overståes på en halv time eller synes at to timer er det længste stykke tid man nogensinde kan afsætte til spil, så er Twilight Struggle ikke et godt valg. 4 timer har mine første 5-6 spil varet. Spillet kan sagtens deles op i to omgange hvis man har plads til at lade spillebrættet stå uforstyrret i mellemtiden (dvs. man skal nok ikke have en kat der går på bordene).
4 timer er lang tid hvis man bare får tæv hver omgang hele tiden (men så tager spillet nok heller ikke 4 timer, så det går lidt i sig selv igen). Derfor skal man nok spille nogenlunde lige op med hinanden hvis ikke den ene skal sidde og storkede sig, mens den anden stjæler hele verden. Hvis man både får dårlige kort og ruller 1′ere og 2′ere og ikke ved hvad man skal, mens ens modstander er totalhøjt på strå, så er Twilight Struggle absolut ikke sjovt at spille.

Twilight Struggle er dog en fantastisk spil når det regner/sner/anden-undskyldning-for-at-sidde-indenfor-og-hygge-sig. Hvis man gider tager tid ud af dagen til IKKE at glo på fjernsyn, så belønner Twilight Struggle dig med underholdning og noget at tænke over.
Selvom det virker som meget, så lægger man ikke mærke til tiden, mens man spiller. Man er på! Man er klar, man er på krigsstien, og spillet holder virkeligt én til ilden så man mærker ikke tiden går omkring én, medmindre man har spillet langt over aftensmadstid og pludseligt sidder med en knurrende mave.

Kompleks regelbrug
Kompleks regelbrug, betyder at begge spillere bør læse og forstå og læse og forstå reglerne. Der er ikke mange af dem, når det kommer til stykket, og de giver god mening, men de er skrevet skarpt! Læs og forstå! Læs og brug reglerne præcis som de står. Der er faktisk ikke særligt meget at være i tvivl om når man spiller, hvis man bare bruger reglerne, alle reglerne og intet andet end reglerne. Men man skal også bruge dem for at få det optimale ud af spillet, og det er faktisk det som er skidesjovt ved Twilight Struggle.

Nu hvor jeg tænker over det, tror jeg at jeg har slået op i min regelbog de første to, tre gange jeg har spillet. Derefter er alting rimeligt klart og misforståelser er ikke-eksisterende. Hvis bare man bruger reglerne, alle reglerne og intet andet end reglerne.
Det lyder farligt. Det er det ikke, det er bare vigtigt. Man kan spille kort der tvinger sin modstander til at kuppe noget de ikke har lyst til for så uforvarende at starte atomkrigen, hvilket giver dig sejren, også selvom det hele er din skyld. Hvis altså man spiller efter reglerne.
Når hver tur starter spiller man et kort ud fra sin hånd. På kortet står der et eller andet event man gerne vil sætte i spil, og her kan man spille kort ud som din modstander måske ikke havde tænkt på, kort der vender deres taktiske fordel til et rent ud nederlag. Det er surt når man er 5 point fra automatisk at vinde og du så pludselig bliver tvunget til at starte krigen fordi din modstander lige gennemskuede hvad du sad med på hånden, og spillede et eller andet lusket der tvang dig til at tabe gennem en eller anden kompleks regelinteraktion. Det er så SEJT når det lykkede, og det skal man dælme være opmærksom på! Det er sådan spillet er bedst og man skal kunne, og kunne bruge reglerne.
Hvis man gerne vil sidde og nusse hinanden på maven i 4 timer skal man ikke spille Twilight Struggle. Alle 77 kort man som minimum spiller i løbet af et spil har til formål at skade, træde på og obstruere din modstander. Man bliver altid tildelt et kort mere end man skal bruge på en tur, så de uønskede kort kan bruges på at udvikle rumteknologi, eller bare at holde det uønskede kort på hånden så det ikke kommer i spil, så reglerne giver hjemmel til at undgå to kort hver tur (måske) men ofte skal der endnu snedigere tricks til at undgå dem alle.

Sandsynlighedsregning
Kortene driver spillet. Der er 110 af dem og hvis man ved hvilke kort det er gået, hvor mange der er tilbage eller kan regne ud hvad ens modstander prøver at undgå kan man regne ud hvad ens modstander sidder med på hånden. Der medfølger en udførlig liste over alle kort på det quick reference sheet der følger med spillet så det hjælper helt gevaldigt på at holde styr på det hele. Når man spiller, består en god del af spillet i at vide hvilke kort der kan komme på et givent tidspunkt og hvilke kort du for alt i verden skal undgå rammer dig i nakken! Der skal altså tænkes og planlægges, man kan ikke bare spille med hovedet under armen, og så redde den hjem på held. Det er fedt, fordi din modstander klokker også i det en gang imellem, og det må man så bare sidde og vente på, når man selv har jokket i spinaten og har brug for noget pusterum.

Bluff
Det er et kortspil, reelt set. Twilight Struggle er et kortspil og der er så mange skjulte agendaer (gennem de førnævnte meget velfungerende regelinteraktioner) at en stor del af spillet også består i at bluffe eller aflede opmærksomhed fra brændpunkter som du under ingen omstændigheder har lyst til at din modstander koncentrerer sig om. Det er så sejt at trampe rundt i Asien og se din modstander brænde krudt af på at holde din indflydelse nede, for så at spille et kort der tæller point i mellemøsten og så komme ud af turen med lidt føring i Asien, og en håndfuld point fra en region du totalt har afledt opmærksomhed fra. Faren er dog at din modstander ignorerer dit røgslør og skider dig i snablen ved at stjæle Mellemøsten fra dig alligevel.

Lige startbetingelser
USSR starter stærkest og har mulighed for at tromle US ned på en tre, fire ture. US står klart stærkest sent i spillet og hvis man kan dæmme op for den røde horde i startspillet er der rigtigt god sandsynlighed for at man kan slide den hjem på point og på langsomt udbredende indflydelse senere i spillet. Så US skal altså kunne tage nogen tæv først, og USSR skal kunne holde ud at se sin fine plan smuldre mellem fingrene for så at blive trådt laaaaangsomt under fode, medmindre man har lagt en voldsnedig langsigtet plan (det er der øjensynligt også nogen der gør, for at udnytte early war kortene på et tidspunkt hvor de stærkt uventede og svære at gardere sig imod). Der er altså klar forskel på at være US og på at være USSR og de planer der skal lægges for at bryde ind i forskellige dele af verden er meget forskellige. Det betyder at Twilight Struggle er et meget forskelligt spil afhængigt af hvilken side af berlinmuren man sidder på.

Terninger
Alle spil med terninger bygger reelt set på damage control. Du kan aldrig regne med at de gør præcis hvad du gerne vil have dem til, så du skal bruge krudt på at forbedre dine odds.
Rigtigt mange vigtige rul er afgjort af terninger, så man skal altså være skarp når man lægger op til at starte en krig i Israel og være sikker på at der er en reel chance for at vinde (eller holde araberne ude, i tilfælde af at man er US). De mange kup, de mange seje realigment rul (hvor man presser politisk indflydelse ud af en region på fredelig vis ved at påvirke en nation gennem nabolande og landets eget politiske miljø) og rumkapløbet afgøres alle af terninger. Arbejd med dem, ikke mod dem. Terningerne kommer aldrig til at gøre arbejdet for dig i Twilight Struggle. Du kan ikke vinde på held, men du taber hvis ikke du er forberedt. Det tankearbejde der skal lægges i at regulere terningerne er også en stor del af charmen, og en del af spændingen, fordi NOGEN gange bliver der altså bare rullet både ettere og seksere. Det hører med til spillet at have en nødplan.

Sidst men ikke mindst!
Twilight Struggle er virkeligt let at spille (men det er svært at blive rigtigt god til), selvom al den snak man ser om spillet ser tordnende kompleks ud. Spillet ser langt mere farligt ud end det i virkeligheden er. Det er nok derfor det er placeret så højt på boardgamegeek.com. Man vinder ikke toppen af poppen i adskillige kategorier på boardgamegeek ved at være et feinschmeckerspil der kun er for folk med 30 års erfaring og kronisk terningelugt på fingrene. Twilight Struggle er højt placerer fordi det er let, sjovt, spændende, interessant, medrivende og veldesignet. Lån det af nogen, spil det, køb det og skriv en begejstret anmeldelse et sted, ligesom alle vi andre har gjort.

God fornøjelse!
frouvne, administrator

Image
Post Reply