Adelmo, en af klostrets munke, findes nedenfor klostrets klipper dagen efter din ankomst til klostret. Spørgsmålet er nu hvem der myrdede Adelmo. Historien genkendes fra Umberto Ecos roman Rosens navn, hvor den unge munk Adelmo findes død under et tårnvindue, som er blevet lukket indefra. Andre elementer i spillet genkendes også fra bogen og filmatiseringen af denne. Blandt andet spillets Fader William ligner Sean Connery, som spiller William af Baskerville (munkedetektiven som skal løse gåden).
Spillet består af spilleplade, brikker til at rykke i klostret med, terninger, afkrydsningsark, klokke og kort. Kortene er fordelt på følgende slags:
- Mistænkte (24 kort)
- Biblioteksbøger (8 kort)
- Kryptkort (6 kort)
- Scriptoriumbøger (24 kort)
- Messekort (8 kort)
- Handlingskort (18 kort)
Spillets mål er enkelt: I Mystery of the Abbey skal spillerne finde Adelmos morder blandt de 24 munke i klostret. De 24 munke i klostret er fordelt på 3 tempelriddere, fransiskanere og benediktinere, deres rang er enten Fader, Broder eller Novice og derudover er de enten tyk/tynd, med eller uden skæg og med eller uden hætte. Det betyder, at ingen af munkene er ens. De 24 kort med mistænkte blandes og et kort lægges under pladen. Dette er morderen. Der tages et antal af disse kort fra (afhængigt af antallet af spillere) og resten deles ud blandt spillerne.
Spillerne har tur på skift. Turen starter med den spiller som styrer messeklokken. Hvert af messekortene har felterne 1-4 og i begyndelsen af hver tur flyttes messeklokken et felt frem. En spiller må i sin tur rykke sin munk et eller to felter frem. Hvis munken lander i et rum med en anden munk må spilleren stille denne munk et spørgsmål. Dernæst udføres de handlinger, som eventuelt kan udføres i det rum, som munken er landet i.
Når man stiller spørgsmål til andre spillere, så må spørgsmålet blot ikke kræve, at spilleren skal svare med navne eller karakteristika på mistænkte. Der kan således stilles spørgsmål til antal kort på hånden, hvor spilleren vil gå hen eller til hvilke deduktioner spilleren har gjort. Alle munkene har svoret at ville tale sandt under mordundersøgelserne, og alle spørgsmål skal derfor besvares korrekt. Munkene er imidlertid også bundet af deres individuelle tavshedsløfte, og derfor kan en munk (spiller), som ikke ønsker at svare på et spørgsmål henvise til et tavshedsløfte ved at lægge fingeren på læben, og derved nægte at besvare spørgsmålet. Hvis en munk besvarer spørgsmålet, må denne munk selv stille et spørgsmål til den munk, som stillede ham et spørgsmål.
Når klokken skal rykkes fra 4 kaldes til messe. Ved messe rykkes alle munkene ind i kapellet. Hver af spillerne giver det antal kort, som står på messekortet videre til spilleren til venstre. Dernæst trækkes et handlingskort og handlingen udføres. Handlingerne på handlingskortene kan eksempelvis være, at nogle munke sendes til deres celler, at spillerne kun må svare ja og nej på spørgsmål, at der må rykkes tre felter i stedet for 2 felter eller at spillerne skal svare på om de har bestemte kort eksempelvis novicekort. Når et handlingskort er trukket og læst højt lægges det brugte messekort nederst i bunken, og messekortene, og klokken gives videre til den næste spiller, som begynder turen indtil næste messe.
Klostret består af mange rum og flere af rummene har særlige funktioner, som kort gennemgås i det følgende:
- Kapellet (Ecclesia) er der, hvor munkene samles til messe, og det er derfor også der munkene bevæger sig ud fra.
- Hver munk har desuden sin egen celle (Cellula). Hvis andre spillere går ind i denne celle, må de trække et kort fra munken, som ejer cellen. Fanger munken en tyv i cellen gives kortet tilbage. Er dette kort givet videre trækker munken et andet kort fra tyven. Tyven sendes til kapellet, som straf.
- Krypten (Crypta) ligger i umiddelbar nærhed af kapellet. Kryptkortet kan spilles på et senere tidspunkt i spillet, hvorved spilleren må tage en ekstra tur med det samme.
- Skriftestolene (Confessorium) ligger også tæt ved kapellet. Her kan spillerne gå ind og trække et kort fra den spiller, som sidst besøgte denne skriftestol (en terning i skriftestolen indikerer den sidste besøgende).
- Biblioteket (Bibliotheca) er et særligt sted med hemmelige bøger og store fordele. Kun den spiller som har færrest kort på hånden kan gå ind i biblioteket. Biblioteket kan kun besøges en gang i spillet (medmindre særlige kort fra skrivestuen haves). Kortene som trækkes i biblioteket er stærke kort, som med det samme giver fordele eksempelvis i form af at se nogle af de andre spilleres kort eller at tage ekstra kort fra skrivestuen.
- Samtalerummet (Parlatorium): Spillere som går ind her må trække et af de tilbageværende kort med mistænkte, som ligger på spillepladen. Hvis der ingen kort er tilbage, må spilleren i stedet bede en af de andre spillere om at vise sig et kort, men der skal angives 1 eller 2 karakteristika for det kort, som ønskes vist.
- Skrivestuen (Scriptorium): Træk et kort i skrivestuen. Kort med en stjerne på gemme til senere. Øvrige kort læses op med det samme. Hvis kortet har en tegning af en terning, skal det med terning afgøres, hvilken spiller, som berøres af kortet. Disse kort giver fordele af forskellige slags. Disse kort kan være afgørende i slutningen af spillet. Hvis eksempelvis en spiller har et kort, som giver denne ret til at komme med beskyldninger, hvor som helst i klostret. Man kan også trække kort fra andre spillere eller få lov til at rykke ekstra felter.
- Samlingsrummet (Capitulum): I dette rum skal afsløringer og beskyldninger foretages (medmindre man har et kort, som siger andet).
Spillerne får point ved at lave korrekte afsløringer og beskyldninger. Spillerne kan til abbeden som er i samlingsrummet og lave enten afsløringer eller beskyldninger. Afsløringer er deklareringen af 1 karakteristika ved munken, som har begået mordet. Det er ikke tilladt at give to karakteristika i samme afsløring. Afsløringen må ikke bestå af et karakteristikum, som munken ikke har (eksempelvis: Munken er ikke tempelridder – så kan munken jo stadig både være benediktiner og franciskaner). Afsløringer skrives ned og pointgives, når morderen er afsløret. Korrekte afsløringer giver 2 point, mens falske afsløringer giver -1 point.
Beskyldninger er navngivningen af munken, som har begået mordet. Der kan ikke laves beskyldninger, så længe der er kort med mistænkte, som kan hentes i samtalerummet. Hvis en spiller anklager en munk, som en anden spiller har, skal kortet vises. I så fald fortsætter spillet. Hvis ingen spiller har kortet, må vedkommende være den skyldige. Morderkortet, som blev lagt fra i begyndelsen hentes frem. En korrekt beskyldning belønnes med 4 point, mens en falsk beskyldninger giver -2 point.
Vinderen er således ikke nødvendigvis den spiller, som finder morderen, men den spiller som har flest point.
I reglerne foreslås flere varianter, således at spillet kan justeres i sværhedsgrad. Eksempelvis foreslås det, at man fjerner bibliotekskortene, at handlingskortene ikke bruges og at spillere ikke kan have mere end to kort fra skrivestuen på hånden ad gangen.
Temaet i dette spil er gennemført, og grafisk er det et flot spil. Med til spillet følger eksempelvis farvetrykte ark med billeder af alle munkene til notering af deduktioner.
Designer: Bruno Faidutti, Serge Laget
Antal spillere: 3-6 spillere
Spilletid: 60-90 minutter
Udgivelsesår: 1996 (ny version i 2003)
Spiltype: Brætspil, deduktion