GermanGames.dk

Kender I situationen med at have fundet et spil på Kickstarter, der af en eller anden grund tiltaler så meget, at det må backes men at man så undervejs i processen alligevel vælger at trække sin support? Hvad kan være udslagsgivende for at du undervejs tager den beslutning? For nyligt har jeg selv oplevet det i.f.m. at man i den afsluttende fase begyndte at tilføje en overflod af Add-Ons. Det syntes jeg luget lidt for meget af bondefangeri. Manglende kommunikation har også udløst det for mig, hvis jeg syntes at man undviger at svare på relevante spørgsmål.

Nej det har jeg aldrig været ude for. For det første backer jeg ikke ret mange spil, og for det andet har jeg ikke oplevet at de spil jeg har backet er kommet med signaler der fik mig til at trække min støtte.

Jeg vælger at tror det er fordi jeg har gjort min research ordentlig, men mest af alt er det nok fordi jeg har været heldig.

Jeg backer nok alt for mange spil, så jeg synes, at jeg har et godt grundlag at vurdere ud fra. Jeg synes generelt, at jeg er habil til at bedømme projekterne på forhånd - altså, loves der for meget? Er projektejeren til at få fat på og giver han/hun klare eller undvigende svar? Er der en klar plan for det videre forløb, eller synes det at være sovset ind i vage formuleringer og ønsker? Er der mindst 2-3 anmeldelser af spillet klar (af andre end Undead Viking og Rahdo, thank you very much)?

Men derfor kan tingene selvfølgelig godt køre skævt undervejs - og da er problemet jo, at løbet er kørt, og pengene er betalt. Lige så responsiv og opmærksom projektejeren kan være i backing-fasen, lige så fraværende eller undskyldende kan vedkommende være bagefter. Antallet af updates, der tørrer skylden af på Panda, vind, vejr, grafikere, postvæsnet eller noget andet er bestemt til at få øje på (hej Salem! hej Project: Elite).

Men undervejs har der da været alarmklokker, der fik mig til at springe fra - fx. en uvildig anmeldelse, der pludselig udpegede nogle store huller i spilmekanismerne. Eller - og det er et pc-spilseksempel, men dog stadig lidt relevant - et spil, der kun viste sig at være en flot demo uden reelt indhold. Og hvor det meste vel at mærke var lavet af ulønnede personer, der endda ikke blev krediteret nogetsteds. Den slags udnyttelse gider jeg heller ikke at støtte.

Edit: mht. add-ons, så er det da en træls strategi, men jeg er ikke "completionist", så hvis jeg går glip af nogle udvidelser, overlever jeg nok.

Jeg hopper nogen gange på tidligt, hvis der er early birds, især hvis det er i en størrelsesorden så jeg næsten finder det forkert. Det er dog kun spil, som jeg umiddelbart finder interessant pga. tema som regel.

Da springer jeg ofte senere fra når jeg får undersøgt om spillet er noget for os og det går op for mig, at det er det slet ikke.

Jeg er vist aldrig hoppet fra en Kickstarter igen, så det korte svar må være "ikke noget". Til gengæld har jeg så heller ikke støttet særligt mange: 13 brætspil er det blevet til, hvoraf jeg har modtaget de 6. Men alligevel er det måske for mange, og jeg burde været hoppet fra nogle flere undervejs: Af de 6 spil jeg har fået, er der kun ét jeg synes er en "keeper", mens resten enten er solgt eller ligger og samler støv et sted.

Jeg hopper ofte fra. Det er nemt, og når man har sovet lidt på det, kan det godt være at man finder ud af at man ikke rigtigt finder vigtigt nok.

Sidst jeg hoppede fra var den nye version af Martin Wallace: " Princes of Renaissance", da jeg kom i tanke om, hvorfor jeg aldrig spiller den version, jeg allerede har. Det kan godt være at den nye versioner bedre, men...

Mik wrote: Sidst jeg hoppede fra var den nye version af Martin Wallace: " Princes of Renaissance", da jeg kom i tanke om, hvorfor jeg aldrig spiller den version, jeg allerede har. Det kan godt være at den nye versioner bedre, men...

Det her!!

Jeg er stadig relativt ny i brætspilsregi, så jeg har ikke nået at få kolde fødder endnu! Jeg har dog et eksempel, hvor jeg burde havde sprunget fra.

Jeg købte det første Zombicide, men jeg synes, at det var lidt kedeligt i længden og det var rigtigt tit, at jeg hellere ville spille noget andet.

Jeg solgte det derfor til forærings-pris til en kollega (der ikke er gamer), som havde prøvet det hjemme hos mig og synes, at det var vildt fedt. Black Plague kickstarteren kom og det så superfedt ud. Det backede jeg så med alt for mange add-ons, da jeg jo egentligt synes er Zombicide er et okay spil.

Well, da jeg havde haft Black Plague liggende i tre måneder uden at havde pakket det ud, solgte jeg det så til samme kollega igen til en 200-mand..

Jeg var hjemme hos ham og prøve Black Plague og det var bestemt den rigtige beslutning at sælge. Jeg synes, at Zombicide er ret fedt, når vi er mange og vi spiller det med folk, der ikke spiller brætspil.

Det sker dog maks en eller to gange om året, at der er nye mennesker/ikke gamere, der vil lege med os, så når nu vi er de samme tre personer til spil, hver gang, så giver det ikke mening at have Zombicide liggende.

Så de gange, hvor jeg ikke hopper på en Kickstarter (ved godt, at det ikke er det samme som at springe fra) er det fordi, at jeg når at tænke " Vi kommer aldrig til at spille det". Det er egentligt ikke så meget fordi, at det er spild af penge, men også fordi, at synes, at jeg er begyndt at få pladsproblemer.

Jeg hoppede faktisk fra "The Apocrypha Adventure Card Game" af Lone Shark Games.

Kort og godt fandt jeg ud af at Liz Spain var en del af designergruppen.
Aporcypha kampagnen startede et år efter at Liz' tidligere kampagne "Incredible Expeditions: Quest for Atlantis" skulle have været leveret (Jeg afventer stadig stretch goals fra den kampagne, mere end 2 år efter det skulle have været leveret). Jeg holder mig stadig fra ting Liz Spain er indvovleret i, her under også ting Lone Shark Games laver.

Edit: Det skal måske nævnes at Incredible Experditions var, og stadig er, præget af ekstrem dårlig kommunikation og ret mange problemer med komponenterne.