Yndlingsaversioner

[Jens_Hoppe]

Men hvis du på den anden side begynder at hyle op om at det er et "dårligt spil" jeg lige har brugt 400 kr. på så kan du stikke dine meninger op hvor solen ikke skinner.

Det lyder som om der implicit i dette (og i det Allan skrev) er en forventning af, at man er mere positiv over for et spil, hvis man selv har købt det. Hvis ikke, kunne det vel lige så godt være ejeren selv der syntes at det var et møgspil, eller hyr?

Jeg har det nogle gange lidt selv sådan, men det er en fordom jeg forsøger at kæmpe imod - for naturligvis burde min holdning til et givet spil være uafhængig af om jeg selv har købt det. Der er selvfølgelig alt andet lige større sandsynlighed for at jeg kan lide et spil jeg selv har købt (da det allerede har klaret sig gennem en kritisk vurdering inden jeg købte det), men synes jeg virkelig ikke om det efter at have købt det, er det da bare at erkende det og komme videre...

[Frouvne]

Men hvis du på den anden side begynder at hyle op om at det er et "dårligt spil" jeg lige har brugt 400 kr. på så kan du stikke dine meninger op hvor solen ikke skinner.

Det lyder som om der implicit i dette (og i det Allan skrev) er en forventning af, at man er mere positiv over for et spil, hvis man selv har købt det. Hvis ikke, kunne det vel lige så godt være ejeren selv der syntes at det var et møgspil, eller hyr?

Jeg har det nogle gange lidt selv sådan, men det er en fordom jeg forsøger at kæmpe imod - for naturligvis burde min holdning til et givet spil være uafhængig af om jeg selv har købt det. Der er selvfølgelig alt andet lige større sandsynlighed for at jeg kan lide et spil jeg selv har købt (da det allerede har klaret sig gennem en kritisk vurdering inden jeg købte det), men synes jeg virkelig ikke om det efter at have købt det, er det da bare at erkende det og komme videre...

Det er i hvert tilfælde ikke det, jeg prøver at udtrykke. Jeg syntes blot, at folk bør udvise lidt respekt for at andre har lagt et stykke arbejde i at sætte sig ind i reglerne og har brugt nogle penge. Er det et møg-spil er man naturligvis velkommen til at mene det og også at give udtryk for det. Men som i alle andre sammenhænge kan man da godt lige tænke en ekstra gang over, hvordan det kommer ud. Og så er det klart, at det ofte er drengene, der er samlet og jargonen er derefter. Og det er selvfølgelig også et filter man som modtager må lægge ind.

Noget helt andet er så, at jeg tror du har ret i din antagelse om, at der er en tendens til, at man forsvarer de spil, man selv køber. Der er selvfølgelig de gode grunde, som du selv skitserer med at man jo netop har udvalgt det. Det at have valgt noget er på en eller anden måde også at investere noget af sig selv og der tror jeg også at man nogle gange er mere indstillet på at lede efter det gode. I hvert tilfælde hvis sammenligningsgrundlaget er nogle gutter, der mest kommer for at drikke et par øl og have det sjovt og som kun modvilligt gider at blive afbrudt af en regelgennemgang. Dog tror jeg også man kan være den, der bliver mest skuffet ... men der er nok en beklagelig men forståelig tendens til at man kommer med en lidt mere positiv vurdering.

[Frouvne]

Når vi taler om pli, syntes jeg i øvrigt at whining ved spillebordet - når det bliver ekstremt - i den grad kan ødelægge oplevelsen for alle andre. Faktisk kan det opleves mere ubehøvlet end, at man udvandrer fra bordet, hvilket jeg også forventer, man skal have rigtig gode grunde til at gøre, hvis det skal være undskyldeligt.

[Rune Petersen]

Men hvis du på den anden side begynder at hyle op om at det er et "dårligt spil" jeg lige har brugt 400 kr. på så kan du stikke dine meninger op hvor solen ikke skinner.

Det lyder som om der implicit i dette (og i det Allan skrev) er en forventning af, at man er mere positiv over for et spil, hvis man selv har købt det. Hvis ikke, kunne det vel lige så godt være ejeren selv der syntes at det var et møgspil, eller hyr?

Jeg har det nogle gange lidt selv sådan, men det er en fordom jeg forsøger at kæmpe imod - for naturligvis burde min holdning til et givet spil være uafhængig af om jeg selv har købt det. Der er selvfølgelig alt andet lige større sandsynlighed for at jeg kan lide et spil jeg selv har købt (da det allerede har klaret sig gennem en kritisk vurdering inden jeg købte det), men synes jeg virkelig ikke om det efter at have købt det, er det da bare at erkende det og komme videre...

Selvfølgeligt kan man kritisere et spil, også selv om det er indkøbt af undertegnede. Jeg har dog enkelte gange oplevet, at man skal kigge ualmindeligt langt efter den helt gængse sociale etikette.

Når jeg er vært, indkøber og regelforklarer så synes jeg egentligt, at mine gæster kan opføre sig som voksne mennesker og give en saglig kritik af ÅRSAGEN til, at de ikke kan lide det jeg har sat på bordet. Jeg har jo netop brugt tid og penge på at fremskaffe noget, som jeg med glæde og forventning deler med mine gæster. Det er ikke det samme som at blive defensiv over et spil, som jeg har indkøbt. Det kan jo være, at jeg er enig og at spillet ryger på salgslisten. Der hvor skoen trykker for mit vedkommende er, at et spil som personen tydeligvis ikke har forstået (mine gæster er ikke hardcore brætspillere) kategorisk og uden anden forklaring udnævnes til at være en møgbunke og spild af pap.

[Stunke]

Jeg tror 'rigtige' (No True Scotsman Fallacy) gamere spiller fordi de godt kan lide udfordringen ved at virke i, eller besejre, et kunstigt univers.
Folk der spiller for hyggens skyld over en stak bajere skal ikke konfronteres med zero-sum euros og statistisk deck-buildingfifleri, de skal underholdes og have noget at pege fingre over.
Det er fuldt ud forstaaeligt at folk der gerne vil underholdes, saadan semi-passivt (de spiller trods alt braetspil) vaegrer sig ved et spil af bare moderat vaegt. Det er skideaergeligt naar man bare gerne vil spille Imperial at der sidder en ved bordet som hellere vil spille King of Tokyo i tre timer, men personens holdning er valid... ogsaa selvom den er pisse frustrerende.


Min yndlingsaversion
Deckbuilders. Fuck hvor jeg synes de er kedelige mand! Saadan en narrefissegenre hvor man starter med ingenting og skal sutte et spil op fra slap og saa endelig naar det er ved at vaere hul igennem saa er spillet slut.
Er du tovlig hvor synes jeg grundpraemissen i deckbuilders er kedelig. Dominion, Ascension, Solforge, Star Realms, Blood Bowl, fuck hvor er de en vaerre omgang udeterministisk pjat. Det er som at spille backgammon med kort, men brikkerne staar ikke samme sted som man efterlod dem.
Saa kan man sidde et helt spil og skrabe star players til sig og saa traekker man ikke nogen af dem i sidste runde. Too Bad mother fucker, du tabte lige alle dine matches i sidste runde. Synd! Du kan reservere 1.5 time mere til at proeve igen hvis du har lyst.

Fuck nej!!
Fuck Fuck fuck!




Fuck.

















Fuck nej...

[netsapiens]

Så kan jeg følge Stunkes indlæg med min aversion:

Workerlorteplacement... hvem er det vederstyggelige møgsvin der laver et spil (som Agricola) der lægger op til en langsigtet strategi, og så nægter deres spillere adgang til nogen form for strategisk tankevirksomhed imellem turene? hmm.. jeg har brug for... sten.. NEJ, for den tog Børge.. nåh, men så vil jeg have BZZZZZZZZZZ desværre, Carsten tog muligheden for at bygge får i denne tur, vil du prøve tredje gang eller bare vente til det bliver din tur?

Og jeg har sgu ikke noget imod kaotiske spil der ikke tillader strategi, men hvor man skal agere og reagere taktisk. Jeg elsker Innovation. Jeg elsker det kaos der er i det. Men spillet dingler heller ikke en lækker nyvasket strategi-gulerod foran mig, og så hiver den væk i hver af de andre spilleres tur.

Nix. Jeg vil have mulighed for at overbyde, understyre, nedlægge eller overtage på en eller anden måde, så hvis jeg ikke får min mulighed som jeg ville have, så er det min egen fejl, ikke fordi et røvhul synes det er sjovt at blokere mig fordi han ikke selv tror han kan vinde.
Dungeon Petz = ok da man reelt byder ind på rollerne. Agricola = Not ok.