Brætspilsminder fra barndommen

[Frouvne]

Jeg tvivler på, at der er nogen direkte sammenhæng imellem hvad vi spillede som børn og det faktum, at vi idag bruger mere tid på brætspil end gennemsnittet. Men vi blev da i hvert tilfælde ikke skræmt væk fra brætspilsarenaen i en sådan grad, at vi ikke vendte tilbage som voksne. Hvad spillede I som børn, hvem spillede I med og har i nogle gode oplevelser, I vil dele med os andre?

[Sir William]

Tror ikke jeg spillede så mange spil som barn, men mine forældre gav mig da nogle spil. Blandt andet fik jeg Derby fordi min bror (som ikke spiller spil mere, da han er en MEGET dårlig taber; Læs: typen der tæppebomber i RISK hvis det går dårligt ) spillede det med sine venner og jeg så ønskede mig det. Men tror egentlig aldrig rigtig jeg fik det spillet, da mine forældre og søskende ikke er så meget til at spille spil. Arvede dog nogle racer spil fra mine søskende bl.a. et spil med Ole Olsen på forsiden, et spil hvor man sejlede om kap med sejlbåde og så et racerbil spil (en anden tråd efterlyste reglerne til det tidligere) samt selvfølgelig Matador.

Derudover fik jeg Finans, Afrikas Stjerne, Lad Millionerne Rulle og Sænke slagskib. Tror mest mine forældre gav mig dem, så jeg kunne spille med mine venner. Men indtil jeg var 10 år fik jeg på fritidshjem - hvor vi selvfølgelig spillede LEGO Fodbold med hjemmegjorte spillere og spillede et hjemmelavet brætspil - og som regel legede uden for. Så meget af min barndom var der ikke så mange brætspil der blev spillet. Tror de fleste spil jeg spillede nok mest var de der simple spil, hvor man slår med en terning og rykker nogle felter frem, hvor man så bliver slået tilbage eller rykker ekstra frem.

Da vi flyttede til Skævinge, var der ikke noget fritidshjem, så det var hjemme hos vennerne efter skole. Her tegnede vi eller legede med Star Wars figurer (først i 1980erne). Ellers var vi mest uden for. Men det var også her, at jeg prøvede Landmandsspillet. Så en del ALGA spil.

Havde en lærer i 4. klasse som introducerede os til et rimelig omfattende økonomispil, hvor man skulle købe aktier. Kan egentlig ikke huske om jeg spillede det eller kiggede på, da de spillede.

Det var så også i den periode, at computeren blev mere folkelig, så det begyndte at tage en del af min fritid. Men også i denne periode, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med rollespil.

Så mine minder drejer sig om nogle få spil og en ide om, at jeg nok var mere uden for end inden for, og når jeg endelig var inde lå jeg og læste tegneserier.

[weilmann]

Min familie spille kort, så jeg har tidlige minder om, at de fleste familie-komsammen'er endte i Whist.

Derudover er der naturligvis det klassiske Hero Quest - dét brugte vi unger megen tid på!
Faktisk købte jeg et spil til, simpelthen fordi alle sider på terningerne var slidt væk

Drager og Dæmoner bragte rollespil ind i mit liv i midten af 80erne.

Jeg ved ikke om der er sammehæng, men en god Dungeoncrawl kan stadig friste

[Goblen]

Spillede rigtig meget Jumbo Jet og Landmandsspil dengang. Begge spil har jeg brugt uendeligt mange timer på, men vinderen i spil var Dungeons & Dragons (ikke engang advanced), om det falder ind under brætspil ved jeg ikke rigtigt.

[JoelP]

Jeg kan huske at jeg allerede dengang hadede Matador. Synes det var uendeligt langt og kedeligt. Til gengæld fyldte Hero Quest, Marco Polo og især Fuldrigger en del. Fuldrigger er vist også det eneste jeg har brugt lige så meget tid på, som Sværd og Troldomsbøger og Drager og Dæmoner.

I gymnasietiden var det vist mest Talisman og et eller andet Babylon 5 brætspil, som vi brugte tid på, når vi ikke spillede MOO2 eller HoMM3

EDIT: Er det bare mig, eller var der på et tidspunkt et He-Man brætspil?

[Mik]

Mine spilleminder strækker sig tilbage til 1950erne, hvor jeg spillede kortspil med mine forældre: enogtredive og ginrummy. Udover Matador, husker jeg også at min far havde et svensksproget spil: Skibsreder med plastikskibe med plads til mikroskopiske plastikflag i stævn og agterstavn som angav lasten. De blev desværre væk i løb et af årene, og selvom jeg købte en ny version i slutningen af 60'erne var disse papskibe altså ikke helt det samme. Dog et rigtig udmærket spil, som jeg såmænd gerne ville spille i dag.


Jeg spillede meget som barn og startede min første spilleklub i midten af 60'erne - med vedtægter og vandrepokal og hele molevitten. Siden har jeg haft regelmæssige indkøb af spil, og blandt favoritterne tæller: Coldits, Kapital og Finans (begge Matador-forbedringer), Hallo Boss og Big Boss (også økonomispil), Derby og Afrikas Stjerne. Blandt sportsfavoritterne var Seksdagesløbet, Fodbold og Håndbold samt et franske krigsspil, som jeg stadig har, men ikke kan huske titlerne på. Og så naturligvis Stratego, som blev spillet meget i spisefrikvarteret!
Og så var der jo Sjörövarön, som ligner en deluxe-udgave i sammenligning med denne udgave.

Som lidt ældre kom Talisman og de første Avalon Hill krigsspil - men der var jo på vej ud af barndommen, så det er en anden historie.

[Gunness]

Min mor hadede spil som pesten, og min far ville helst spille kort, så lørdag aften gik tit med poker, bridge og andet, mens den ene forælder lidt smålidende deltog

Men ellers var det en masse af de gamle travere med en enkelt god ven - Matador, Landmandsspil, Finans, Stratego, Cluedo, Pirat/Buccaneer og især Rancher, hvor man som cowboy skulle stjæle kvæg fra hinanden. Der gik vildt mange timer med det. Det er jo interessant, at vi alle (?) som voksne i dag rynker på næsen over spillene og synes de er lange og kedelige, men det var jo slet ikke den oplevelse, jeg havde dengang.

Da jeg startede i gymnasiet var det mest spil som Risk og Skrupler - i alt fald underholdning, hvor man kunne være mange med, hvor eventuelle pauser kunne kvæles med en øl eller fem og hvor diskussioner/anklager/hån var lige så vigtige som selve spillet.

[Mik]

Der gik vildt mange timer med det. Det er jo interessant, at vi alle (?) som voksne i dag rynker på næsen over spillene og synes de er lange og kedelige, men det var jo slet ikke den oplevelse, jeg havde dengang.

Dengang kunne vi også lege med biler i timevis - noget som ikke ville kunne holde min interesse fangen i mange minutter i dag

[Robert]

Dengang kunne vi også lege med biler i timevis - noget som ikke ville kunne holde min interesse fangen i mange minutter i dag

Jeg spillede bold med biler for meget længe siden. Et hold til hver og en glaskugle som bold. Lastbilerne var selvskrevne på mål. Og nogle biler var bedre (med den rette teknik) til at løfte bolden/kuglen over andre biler. Det krævede øvelse.
Og jeg fandt sammen med en hyperintelligent ven (som ikke rigtig gad skolen). Sammen lavede vi en mega version af Derby med racerbiler, meget større bane og flere kort. Rigtig fedt, men han vandt desværre det meste af tiden. Vi lavede også et temmelig stort krigsspil med udgangspunkt i stratego. Og så var der skak og diverse kortspil - jeg spillede en del i min barndom. Nåja, jeg har også flyttet model krigskibe (Bismarck f.eks.) rundt på gulve og målt afstande op, og skudt tændstikker ud af modelkanoner. Ak ja, det var tider.

[Gunness]

Der gik vildt mange timer med det. Det er jo interessant, at vi alle (?) som voksne i dag rynker på næsen over spillene og synes de er lange og kedelige, men det var jo slet ikke den oplevelse, jeg havde dengang.

Dengang kunne vi også lege med biler i timevis - noget som ikke ville kunne holde min interesse fangen i mange minutter i dag

Min pointe er, at vi tit har travlt med at finde "bedre" spil til vores børn, for de skal i hvert fald ikke spille de her rædselsfulde gamle spil...men måske handler det mere om vi voksnes behov end børnenes.

[Jens_Hoppe]

Min pointe er, at vi tit har travlt med at finde "bedre" spil til vores børn, for de skal i hvert fald ikke spille de her rædselsfulde gamle spil...men måske handler det mere om vi voksnes behov end børnenes.

Det gør det helt sikkert. Og tænk hvis vi lod børnene spille Matador og den slags i en sådan grad, at de endte med at foretrække det frem for vores "rigtige" spil!

Når det er sagt er jeg nu ikke en af dem hvis brætspilsinteresse blev født i barndommen. Jo, jeg spillede da Matador og Afrikas Stjerne og Skak og lidt kortspil og den slags, men det var først da jeg som teenager faldt over mit første Avalon Hill-spil, at jeg egentlig blev "brætspiller".

[Larsine]

Jeg tror såmænd bar jeg sakser det jeg har stående på BGG, og så uddyber lidt bagefter:

So how did I get into gaming?

Well I really can't remember, but we have always played games in our family, but more the traditional games like Rummy, Yahtzee and Cheat.

But when I was around 13 I was given Landmandsspil, which we played over and over, and I still have fond memories of this game. In high school I was introduced to RPGs, first Advanced Dungeons & Dragons, of which I hardly didn't understand a thing. Then Fighting Fantasy Gamebooks was published in Danish and I was hooked. I went back to AD&D and enjoyed it a lot. I went from there to a lot of other RPGs (Call of Cthulhu, Teenage Mutant Ninja Turtles, Warhammer Fantasy Roleplay and many other) and boardgames.

I've started gaming clubs, and help closing a few aswell, translated Basic Dungeons & Dragons, working for Fafner Spil, written and edited articles gaming magazines. So yes I did actually make a living of gaming for a few years.

But with a growing family I found that I had less time for RPGs and started playing more boardgames. The only RPG that I still keep following is Shadowrun, I still buy everything they publish, and I'm active on the Dumpshock Forum. This eventually lead to me being noticed by some of the developers, and I started proofreading new material which I have done for a few years now.

These days the whole family plays games, although I haven't managed to get them hooked on RPGs yet.

En af de tydeligste minder er at vi ofte tog toget til København, og på vej i toget havde min far altid et sæt metal "tændstikker" (som han stadig altid har med) så vi kunne spille snyd om hvem der skulle give den første pølse ved en pølsevogn på Hovedbanegården. Hvis det var mig eller min søster der tabte, kom han altid og stak os penge så vi havde råd til at betale.

Derudover blev der altid spillet yatzee når vi var på ferie, og der er blevet slidt mange kortspil op i mit barndomshjem, både på 500, whist og mousel. Min mor og far spiller stadig meget gerne 500 (og andre kortspil), og jeg tror næsten de spille hver dag, og de fører regneskab med hvem der vinder og hvor meget. De har flere vennepar som de spiller kort med, hvor gevinsterne ryger i en fælles pulje som de så rejser for et par gange om året.

Jeg ejede ingen brætspil før jeg blev 13 år, men spillede altid Afrikas Stjerne med Anders Påske, Matador hos mine kusiner og Stratego med Thomas Oulund. Mit første brætspil var Landmandsspillet, som jeg fik som 13-årig, hvor jeg mindes at jeg vandt langt de fleste spil. Jeg kan endda huske at jeg havde analyseret chancekortene i de forskellige årstider, således at jeg vidste hvor mange der var af hver, og på baggrund af dette vidste hvilke afgrøder det kunne betale sig at dyrke, og hvor meget skov man skulle købe, og om man skulle forsikre det så man kunne tjene penge på forsikringen når skoven væltede i efterårsstormene. I samme periode fik jeg også Citadel (en Fox & Geese variant), som min søster dog blev træt af at tabe i hele tiden.

I gymnasietiden spillede jeg ikke brætspil, men opdagede derimod AD&D, Sværd og Trolddom, og computere. Rollespillene førte efter gymnasiet tilbage til brætspillene, hvor jeg opdagede at de var meget andet end de spil jeg havde spillet tidligere.

[Myde]

Jeg husker at have spillet en hel masse matador, på et rigtigt gammelt eksemplar med en bitte firkantet kasse.
Derudover spillede vi også en del landmandsspil, Bæver, Flodhesten i rutchebanen, myretuen, Inka og da vi blev lidt større blev det også til både lidt quest, dungeon quest og dragon quest (hvis jeg husker navnene rigtigt).

[Mik]

En af de tydeligste minder er at vi ofte tog toget til København, og på vej i toget havde min far altid et sæt metal "tændstikker" (som han stadig altid har med)

Jeg har også et lille fint læderetui et sted med et sæt messing-tændstikker. Det er dog mange år siden jeg har gået rundt med dem. Derimod har jeg altid min "finger" på mig, så jeg kan alligevel finde ud af hvem der skal betale - eller være startspiller

[Sir William]

En af de tydeligste minder er at vi ofte tog toget til København, og på vej i toget havde min far altid et sæt metal "tændstikker" (som han stadig altid har med)

Jeg har også et lille fint læderetui et sted med et sæt messing-tændstikker. Det er dog mange år siden jeg har gået rundt med dem. Derimod har jeg altid min "finger" på mig, så jeg kan alligevel finde ud af hvem der skal betale - eller være startspiller

Tror vi kaldte det at "klunse" hjemme hos os. Hvis det er det, hvor man skal gætte hvor mange der samlet er i hænderne. Brugte det altid når vi skulle finde ud af, hvem der skulle tage opvasken eller andre opgaver

I gymnasiet spillede vi rigtige megen 4 mands whist (eller bare whist), her spillede vi primært om chokofanter, da vi hurtigt erfarede at uden noget på spil, kom der vilde meldinger. Også Røvhul/Præsident var populært. Det var også først i gymnasiet jeg stiftede bekendtsskab med RISK, da vi var på hyttetur.

Tror at den manglende interesse for brætspil i midtfirserne kan tilskrives, at det var der at computere begyndte at blive hvermandseje og noget man kunne spille på. Så det trak rigtig meget blandt mine venner.

Først for omkring 10-14 år siden, at jeg begyndte at interessere mig for brætspil igen. Startede med Mahjong, RISK, Matador og TP som så udviklede sig.