GermanGames.dk

Nu da tråden alligevel er på det emne, så er jeg da blandt de folk der ikke bryder sig om for meget kaos. Min yndlingsaversion: Enifach Genial / Ingenious lider netop af dette når man spiller fire spillere. Når det endelig bliver min tur igen, så er der lagt tre nye brikker og brættet ser helt anderledes ud. Så når det ikke er min tur kan jeg ikke gøre meget andet end at rode i slikskålen efter de grønne vingummier, for det der sker kan jeg hverken gøre noget ved eller agere udfra.
Når det (endelig) bliver min tur igen, så kan jeg starte forfra, se hvilke point min modstandere har, kigge på brættet, mine brikker og lægge en. Og så tilbage til vingummierne.
Og det bryder jeg mig altså ikke om i et spil. Det forekommer mig som en serie usammenhængende handlinger man foretager sig.
Jeg havde det i øvrigt på samme måde med Dust.

Som modsætning, så se på et spil som Magic: The Gathering. Her er også kaos, men det er begrænset og indenfor nogle kontrollerede rammer. Selvom status, bordet og reglerne ændrer sig, så har jeg mulighed for at (re)agere i min modstanders tur, og vælger jeg ikke at gøre det, så er påvirkningen på min side af bordet sjældent absolut.
Langt bedre kaos, og et spil som jeg jo ofte er varm fortaler for.

Jeg er enig i, at der råder en del kaos i flere af Colovinis spil; for meget for min smag i nogle tilfælde men bestemt ikke i andre.

I forhold til præferencer er jeg dog ikke sikker på, at modsætningen nødvendigvis er mellem kontrol og held. Det kan lige så godt være forholdet mellem strategi og taktik, der er på spil her; spørgsmålet om man kan lide at lave langsigtet planlægning og se tingene folde sig ud over hele spillet eller om man er mere til at forsøge at få det bedst mulige ud af situationen her og nu.

netsapiens wrote:Nu da tråden alligevel er på det emne, så er jeg da blandt de folk der ikke bryder sig om for meget kaos. Min yndlingsaversion: Enifach Genial / Ingenious lider netop af dette når man spiller fire spillere. Når det endelig bliver min tur igen, så er der lagt tre nye brikker og brættet ser helt anderledes ud. Så når det ikke er min tur kan jeg ikke gøre meget andet end at rode i slikskålen efter de grønne vingummier, for det der sker kan jeg hverken gøre noget ved eller agere udfra.
Når det (endelig) bliver min tur igen, så kan jeg starte forfra, se hvilke point min modstandere har, kigge på brættet, mine brikker og lægge en. Og så tilbage til vingummierne.
Og det bryder jeg mig altså ikke om i et spil. Det forekommer mig som en serie usammenhængende handlinger man foretager sig.
Jeg havde det i øvrigt på samme måde med Dust.

Som modsætning, så se på et spil som Magic: The Gathering. Her er også kaos, men det er begrænset og indenfor nogle kontrollerede rammer. Selvom status, bordet og reglerne ændrer sig, så har jeg mulighed for at (re)agere i min modstanders tur, og vælger jeg ikke at gøre det, så er påvirkningen på min side af bordet sjældent absolut.
Langt bedre kaos, og et spil som jeg jo ofte er varm fortaler for.

Tænk, jeg forsøger da at overveje, hvad jeg har af muligheder med de brikker jeg har, og hvad jeg skal lægge, mens de andre har ture ... men måske tager det bare væsentligt længere for mig at tænke... men jeg forstår godt, hvad du mener - det bryder jeg mig nemlig heller ikke om i spil, jeg oplever det bare ikke med Genial....

Helle wrote: Tænk, jeg forsøger da at overveje, hvad jeg har af muligheder med de brikker jeg har, og hvad jeg skal lægge, mens de andre har ture

Det gør jeg også. Der hvor problemet opstår for mig er at når så en modstander har lagt en brik, så tænker jeg: Nåh, der skulle jeg have lagt en, så må jeg jo begynde forfra.. og det kan jeg så nå at gøre tre gange inden det bliver min tur igen, og det er altså for frustrerende.

netsapiens wrote:

Helle wrote: Tænk, jeg forsøger da at overveje, hvad jeg har af muligheder med de brikker jeg har, og hvad jeg skal lægge, mens de andre har ture

Det gør jeg også. Der hvor problemet opstår for mig er at når så en modstander har lagt en brik, så tænker jeg: Nåh, der skulle jeg have lagt en, så må jeg jo begynde forfra.. og det kan jeg så nå at gøre tre gange inden det bliver min tur igen, og det er altså for frustrerende.

eller charmen, hvis man er til den slags