Månedens bruger - marts 2012: Robert

[Frouvne]

Lad mig starte med at ønske denne måneds bruger, Robert, velkommen til den varme stol!

Indledningsvis kunne det være interessant at høre lidt om din spilmæssige baggrund. Hvordan kom du i gang? Hvad er dine tidligste brætspilsmæssige erindringer? Hvem spillede du med og hvad spillede I? Hvordan har din interesse for spil udviklet sig gennem tiden?

Hvilke genrer af spil interesserer dig mest og hvad er det ved dem, der tiltaler dig?

Hvilket spil er dit favorit-spil igennem tiden og hvilket spil optager dig mest for tiden?

[Robert]

Jeg har interesseret mig for spil i meget lang tid, og forholdt mig kreativt til det, specielt da jeg var ung.

Jeg har lavet "fodbold"hold med legetøjsbiler og kørt rundt med dem på et gulv med en glaskugle som bold.
Jeg har flyttet rundt med modelskibe på et gulv og et centimetermål.
Jeg har - sammen med en bekendt - spillet et hjemmelavet krigsspil med udgangspunkt i Stratego, blot på et meget større bræt og med mere moderne krigsenheder (skibe, landenheder osv).
Jeg har, med samme person, lavet et racerspil baseret på Derby, men meget større. Det var sjovt, men tog lang tid at spille.
Jeg har også spillet en del skak i min ungdom, men droppede ud af skakklubben til sidst - det blev for kedeligt at vente på at de gamle gubber tænkte sig om.

Efter jeg flyttede til Århus og startede på universitet droppede spillene ud, indtil jeg havde et studieophold i London i 1977. Her opdagede jeg de kommercielle spil (Avalon Hill, SPI etc) og fandt en spilleklub. Jeg stiftede bl.a. bekendtskab med 1829, 1830 og Acquire - og en del andre som jeg ikke husker på stedet. Da jeg kom hjem fandt jeg en med/modspiller i Randers som jeg holdt kontakt med nogle år. Det var mest krigsspil. I 87 flyttede jeg sammen med min (nu forhenværende) kone, og brætspillene tog bagsædet. Til gengæld samlede jeg PC spil op, og brugte en masse tid på Civ og Daggerfall (bl.a.) fra midt 90'erne.

I 2006 fik jeg job i Systematic, som havde en brætspilklub i Århus. Jeg var en del tid i Århus, og mængede mig ind på deres spilleaftener. Her fik jeg øje på den nærmest eksplosive udvikling der havde været på spilmarkedet mens jeg havde været fraværende. Siden da er min spilletid og -samling bare vokset.

Jeg har en klar præference for Eurogames, men spiller det meste med fornøjelse. Bare det ikke er for kompliceret eller tager for lang tid. Jeg har det bedst med spil hvor jeg skal tænke mig om, og kan lægge en taktik (som måske skal justeres undervejs). De må også gerne have et interessant tema. Jeg har ikke et egentligt favoritspil, men jeg har opdaget at jeg kan lide stort set alt hvad Martin Wallace har lavet. Jeg bliver også fristet af ting der smager af RPG (RuneBound, Mage Knight, ...). Zombies o.l. siger mig ikke så meget.

[Sir William]

Meget af nedenstående kender jeg jo allerede svaret på, men vil jo alligevel spørge

Er du typen

1. der taber med maner, altså oprigtigt lykønsker modstanderen med et godt spil og siger, lad os tage et til

2. der taber med maner, altså lykønsker modstanderen med et godt spil, men samtidig koger indvendigt over at det kun held at personen vandt og du til enhver tid er en bedre spiller

3. der bliver sur når du taber, giver udtryk for at du er en klart bedre spiller end modparten, at modparten kun vandt fordi du var uheldig eller denne var heldig, og du meget gerne vil spille et spil igen for at bevise dette

4. der bliver så sur, at du rejser dig op fra bordet, bander over spillet og nogle total dårlige regler og det ikke var modpartens dygtig der gjorde udslaget, men derimod alt mulig andet

Er du typen

1. der vinder, men er mere opmærksom på hvordan dine modspillere reagerer og respekterer at de spillede godt og det var marginaler der afgjorde det hele

2. der vinder, roser dine modstandere for en god dyst men inderst inde tænker, at selvfølgelig vandt du for du er en bedre spiller

3. der vinder, rejser sig op og danser rundt, mens du synger "I am the champion" og efter 5 min. spørger om modparten er klar på et nyt spil

4. Springer op, råber direkte til modstanderne "Looooser", hoverer vildt og overdrevent, og virkelig ikke skjuler at du bare er bedre end dem til enhver tid.

[Robert]

Helt klart:

1. der taber med maner, altså oprigtigt lykønsker modstanderen med et godt spil og siger, lad os tage et til

Den anden ligger tættest på

1. der vinder, men er mere opmærksom på hvordan dine modspillere reagerer og respekterer at de spillede godt og det var marginaler der afgjorde det hele

med den reservation at der er tilfælde hvor jeg vinder fordi jeg klart spillede bedst. Hvis jeg vinder på marginaler tager jeg sejren til mig, men anerkender marginalerne.

[Foppwin]

Hvilken Con er din favorit og hvorfor?

[Sir William]

Hvilket spil har givet dig den største oplevelse?

Hvilket spil repræsenterer alt det du søger i et spil og hvorfor?

[Robert]

Hvilken Con er din favorit og hvorfor?

Jeg har ikke været til så forfærdelig mange. Jeg kan komme i tanke om Viking, Djengis og måske Fantasks spilfestival (men den er egentlig for lille til at falde i "Con" klassen).

Djengis Con er nok den bedste, fordi den er hyggelig, overskuelig og er fokuseret på at få spillet nogle brætspil.

[Robert]

Puha, store spørgsmål

Hvilket spil har givet dig den største oplevelse?

Der er ikke nogen spiloplevelse der står frem som den absolut bedste.
Jeg kan huske een fra mit arbejde for nogle måneder siden, hvor vi tabte Pandemic i allersidste øjeblik. Vi sad og ventede på at den spiller der kunne vinde fik tur, og hvert kort vi trak var knald eller fald. Det sidste kort vi trak før vi kunen have vundet beseglede vores skæbne. Det var temmelig engagerende.

Hvilket spil repræsenterer alt det du søger i et spil og hvorfor?

Det er der nok ikke noget spil der gør. Men dit spørgsmål sender associationer til Railroad Tycoon. Det har temmelig meget af det jeg går efter. Godt tema, jernbaner som bliver bygget op undervejs, Komponenter som ser ud af noget, beslutninger hele tiden, planlægning, lidt tilfældighed som skaber variation men ikke er dominerende. Det tager desværre lidt lang tid og fylder en masse, men nogle af varianterne er heldigvis kortere og mindre.

[chr88]

Selvom nogle af svarene kan besvares ganske kort, ville det være fedt, hvis du kunne skrive en lille forklaring til dine svar

Er du mest til eurogames eller ameritrash?

Er du mest til lange, tunge spil, eller til "små" spil, der tager ca. 1-1½ time?

Hvad er din holdning til udvidelser?

Hvad er din holdning til promos?

Hvad er dit yndlingsspil, og hvorfor er det lige, at det er netop det spil?

Hvad er det værste spil, du har prøvet?

Kan du bedst lide at spille spil med 2-3 personer eller med mange personer?

Hvor stor er din spilsamling, og regner du med, at den vil forøges hvert år?

Du interesserer dig for brætspil, men hvad med rollespil og computerspil?

Du har kun ratet ét spil 5 og ét spil 4 på BGG - er der virkelig ingen spil, du ikke vil spille igen?

[Robert]

Selvom nogle af svarene kan besvares ganske kort, ville det være fedt, hvis du kunne skrive en lille forklaring til dine svar

Er du mest til eurogames eller ameritrash?

Eurogames. Jeg bryder mig ikke om at læse gnidret tekst med skæv font og små bogstaver på små kort.
Jeg vil dog gerne spille begge typer. Det ligger nok omkring 70-30

Er du mest til lange, tunge spil, eller til "små" spil, der tager ca. 1-1½ time?

Små spil, men to timer er OK. Igen. det er ikke en fast regel. Jeg spiller gerne Railways of the World, selv om det kan tage 4 timer. Men det er fedt hvis man kan nå to spil i stedet for 1.

Hvad er din holdning til udvidelser?

Hvis de bidrager noget, så er det OK. Hvis det kun er af kommercielle årsager, så er jeg mindre begejstret (og det er det jo ofte). Jeg ender som regel op med en pragmatisk løsning - hvis jeg mener at jeg får værdi for pengene, så køber jeg det.

Hvad er din holdning til promos?

OK, så længe jeg kan få dem for (næsten) ingen penge.
Jeg forstår godt incitamentet til at lave dem som et markedsføringselement, men de bør være tilgængelige for andre end de udvalgte få der er så heldige at samle dem op gratis.

Hvad er dit yndlingsspil, og hvorfor er det lige, at det er netop det spil?

Jeg har ikke eet yndlingsspil. Se mit svar til Sir William ovenfor.

Hvad er det værste spil, du har prøvet?

Det må nok være Atlanteon af Knizia. Jeg fatter simpelthen ikke hvad ideen med det spil er.

Kan du bedst lide at spille spil med 2-3 personer eller med mange personer?

Jeg har det bedst med 2-3, evt. fire. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Igen, jeg spiller gerne spil med flere hvis det passer bedst, men du spurgte jo hvad jeg helst ville.

Hvor stor er din spilsamling, og regner du med, at den vil forøges hvert år?

BGG siger 60 spil + 36 udvidelser. Jeg troede egentlig ikke det var så mange. Jeg kommer helt sikkert til at købe flere med tiden, og måske også sælge nogle. Der er nu ikke så mange jeg har lyst til at sælge. Nogle af dem er stort set usælgelige (gamle krigsspil), og nogle skal jeg bare have taget mig sammen til at sætte til salg det rigtige sted (ASL sager).

Du interesserer dig for brætspil, men hvad med rollespil og computerspil?

Jeg har spillet lidt rollespil (D&D) for mange år siden, men det er aldrig blevet til det helt store. Jeg har brugt oceaner af tid på computerspil. De spil jeg har brugt mest tid på er (i lidt tilfældig rækkefølge) Civilization 2, 3 og 4, Elder Scrolls (Daggerfall, Morrowind, Skyrim - har Oblivion GotY liggende uåbnet, den blev overhalet indenom af Skyrim), Railroad Tycoon 2 og 3, Combat Mission 1 (Beyond Overlord, Barbarossa to Berlin, Afrika Korps), Steel Panther (den første), lidt Baldur's Gate, lidt SimCity - har sikkert glemt noget. Og så har jeg lavet eller medvirket til nogle ganske store og forholdsvis populære spilmodifikationer til Civ 3 og Combat Mission.

Du har kun ratet ét spil 5 og ét spil 4 på BGG - er der virkelig ingen spil, du ikke vil spille igen?

Øh, måske skulle jeg læse definitionerne af de ratings igen. Jeg rater dog ikke alt jeg spiller. Jeg kommer bestemt ikke til at spille Atlanteon igen, f.eks., så jeg har sat den ned til en 1'er.

[Helle]

Det må nok være Atlanteon af Knizia. Jeg fatter simpelthen ikke hvad ideen med det spil er.

Scarab Lords af samme herre er også ret stygt.

Hvad er dit forhold i øvrigt til Knizias spil?

[Robert]

Hvad er dit forhold i øvrigt til Knizias spil?

Lunkent.
Lord of the Rings er udmærket - og så alligevel. Hvis jeg skal spille samarbejdsspil ville jeg nok foretrække Pandemic med mindre jeg ønsker en dosis af LoTR temaet..
Og jeg har opdaget at mange af hans spil er rene abstraktioner med et påklistret tema. Det tiltaler mig ikke.

Men han har sikkert lavet en masse spil jeg ikke kender.

[Helle]

Hvad er dit forhold i øvrigt til Knizias spil?

Lunkent.
Lord of the Rings er udmærket - og så alligevel. Hvis jeg skal spille samarbejdsspil ville jeg nok foretrække Pandemic med mindre jeg ønsker en dosis af LoTR temaet..
Og jeg har opdaget at mange af hans spil er rene abstraktioner med et påklistret tema. Det tiltaler mig ikke.

Men han har sikkert lavet en masse spil jeg ikke kender.

Det leder mig så til at spørge om - hvor vigtigt er tema vs. mekanik/struktur i spillet?
Og - hvor stor en del må tilfældigheder spille?

[Robert]

Det leder mig så til at spørge om - hvor vigtigt er tema vs. mekanik/struktur i spillet?
Og - hvor stor en del må tilfældigheder spille?

Tema betyder mere end jeg måske umiddelbart er villig til at indrømme. Jeg skal helst kunen matche tema og mekanik til en større helhed, og allerhelst kunne planlægge en vej igennem spillet der giver mening tematisk. Jeg tror at det er derfor Martin Wallaces spil stort set altid tiltaler mig.

Hvorfor er jeg så ikke mere begejstret for Ameritrash?

Fordi jeg virkelig godt kan lide spil der tvinger mig til at tænke mig om, og som har en effektiv og enkel mekanik. Antike er et godt eksempel. Jeg har kun spillet det en enkelt gang, men det er enkelt og giver masser af mening tematisk.

Hvad held angår, så kommer det an på ...
Nogle spil er bygget op omkring held. Det er OK med mig, man skal bare ikke tage det alt for alvorligt. DungeonQuest f.eks. Men et sådant spil ville bryde sammen hvis flere timers indsats hang så meget på held at man føler sig magtesløs.
I mere "alvorlige" spil har jeg det bedst hvis heldfaktoren ikke er afgørende for spillets udfald, og hvis man har en mulighed for at positionere sig til at udnytte den. Der må gerne være lidt held i et sådant spil, men ikke for meget. Kortene i Railways of the World er et eksempel.
Memoir 44 er sådan lidt midt imellem. Der er en del (u)held i de kort man trækker, specielt når man bruger et spillebræt af den normale størrelse og har få medaljer som sejrsbetingelse. Men med tiden har jeg lært at udnytte de kort jeg får bedre. Og et spil tager ikke meget mere end en time, så man kan jo bare spille et mere.

I bund og grund så er det fint at spille et spil der bygger på held ind i mellem, men i det lange løb vil jeg gerne have fat i styrepinden selv.

[Mikkel]

Hej Robert

Nu nævner du at du bl.a. du spiller Skyrim (gør jeg også - WoodElf, lvl. 16).

Når du spiller sådanne spil hvori du skal vælge en race - har du så en yndlings race du altid vælger?