Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Informationer om spil og udvidelser der er på vej m.m.
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Helle »

Velkommen som månedens bruger.

Jeg vil lægge for med et par spørgsmål ....

1. Hvordan ser din 'brætspilhistorie'? Har interessen været der helt fra barn, og har den ligget i dvale - eller er det som voksen det er opstået?

2. Hvilke 3 spil er dine absolutte favoritter - og hvorfor?

3. Hvilken rolle spiller de sociale aspekter af brætspil for dig?

...

og måske det vigtigste spørgsmål:

4. Er du en af de brætspillere, der rent faktisk får dækket deres spilbehov?
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Helle wrote:Velkommen som månedens bruger.

Jeg vil lægge for med et par spørgsmål ....

1. Hvordan ser din 'brætspilhistorie'? Har interessen været der helt fra barn, og har den ligget i dvale - eller er det som voksen det er opstået?
Tak for det. Jeg skal gøre mit yderste for at besvare de spørgsmål, der måtte komme. I mine yngre år var det rollespil, som blev brugt som undskyldning til socialt samvær med gutterne, men efterhånden som vi blev ældre og tiden mere knap, begyndte dette langsomt at blive mere og mere sjældent. For en tre-fire år tilbage havde nogle af os mødtes et par gange over en lille Blood Bowl turnering, og jeg tænkte derfor, at brætspil måske passede bedre ind i rytmen. Derfor ønskede jeg mig til min 30 års fødselsdag et par spil deriblandt War of the Ring. Dette blev en stor succés. Da vi det efterfølgende år flyttede til USA for et halvt år, greb det for alvor om sig med volumen på samlingen, da jeg udnyttede den lave kurs samt generelt lavere prisere til at købe mig en ordentlig bunke. Så man mås sige, at interessen er opstået som voksen, men baggrunden som rollespiller har i hvert fald gjort, at vi ikke har været bange for hverken regelsæt eller tematiske vinkler.

Helle wrote:2. Hvilke 3 spil er dine absolutte favoritter - og hvorfor?
Det eneste spil, som jeg har rangeret med 10 på BGG, er stadig War of the Ring. Jeg synes, at spillet fanger stemningen fra bøgerne rigtigt fint, og mekanisk fungerer det rigtigt godt til trods for de mange elementer, som er inddraget (dog er der fraktioner på de godes side, som jeg ville ønske var nemmere at inddrage). I starten var jeg frisk på at spille det med mere end 2 spillere, men vil i dag nok foretrække at nøjes med 2 spillere, nu hvor vi efterhånden har spillet det så meget. Med en spilletid på omkring en aften passer det perfekt som netop et 2-mands spil.

Et andet af mine favoritter må være Agricola. Jeg kan godt lide flowet i spillet, men også at der er et tilfældigt element i form af de uddelte kort, der på den måde kan være med til at sikre at spillet ikke bliver ensformigt. Jeg kan sagtens forstå folk, der er modstandere af dette, men netop dette kan vel ordnes med "drafting" eller lignende. Desuden er det et spil, som konen også gerne vil spille, og faktisk har alle, som jeg har præsenteret det for, haft mod på mere. Så det, at det kan spilles af 2 eller flere spillere, gør også, at spillet er en af mine favoritter.

Det sidste spil, jeg kan fremhæve, er Hammer of the Scots. Igen er det et 2-mands spil, der har en vis dybde, men kan klares på et par timer. Jeg kan virkelig godt lide blokelementet i spillet, men også at det føles virkelig forskelligt at spille henholdsvis skotterne og briterne. Desuden hjælper det, at jeg har rejst rundt i Skotland for at besøge mange af de steder, som er relevante i forhold til netop de krige som spillet skildrer.
Helle wrote:3. Hvilken rolle spiller de sociale aspekter af brætspil for dig?
Det spiller en stor rolle. Der var en overgang, hvor et besøg hos venner oftest endte med enten filmkiggeri eller konsolspil. Og mens at det sagtens kan være det rette, synes jeg, at det er lidt sjovere at sidde overfor hinanden ved et bord. På den måde får man bare snakket lidt bedre sammen. Og igen er brætspillet jo tit undskyldningen for socialt samvær sådan som rollespil var det før i tiden.
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Helle wrote:Velkommen som månedens bruger.

og måske det vigtigste spørgsmål:

4. Er du en af de brætspillere, der rent faktisk får dækket deres spilbehov?
Tjooo, med to drenge på henholdsvis 1 og 4 år er tid jo en knap resource, så jeg ville nok have spillet lidt mere, hvis de ikke havde været der. På den anden side føler jeg egentlig, at det er meget tilpas. Og så satser jeg jo på, at drengene på den lange bane kan blive ivrige deltagere. Den ældste er i hvert fald ret begejstret for spil med figurer i (læs: War of the Ring, Descent, Star Wars: The Queen's Gambit osv.). Vi har endda fået spillet Dungeon Quest et par gange, hvilket faktisk er gået rigtigt fint. Han sætter i sær stor pris på det narrative i spillet, altså at vi kan fortælle en historie på baggrund af, hvad der foregår i spillet. Han er derfor også meget interesseret i at høre referater af spilsessioner fra spil som Arkham Horror, Betrayal at House on the Hill, Descent osv.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Som far til en lille brætspillerpurk, og måske en spirende af slagsen, har du så haft udsat dem for "børnespil" inden I gik i gang med DungeonQuest og deslige? I så fald hvilke?
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Brichs wrote:Som far til en lille brætspillerpurk, og måske en spirende af slagsen, har du så haft udsat dem for "børnespil" inden I gik i gang med DungeonQuest og deslige? I så fald hvilke?
Næhhh, han gider dem ikke. Vi har spillet et par enkelte titler (frugthaven osv., som jeg havde lånt på biblioteket), men det endte altid med: "Far, jeg vil hellere spille et med figurer.....". I første omgang udsatte jeg ham så for Castle Ravenloft, da jeg tænkte, at coop-delen ville gøre det nemmere, men det fængede heller ikke helt. Han ville helst bare have alle monstre på banen, så vi kunne tage en ordentlig kamp.

Derfor tror jeg faktisk, at Dungeon Quest virkede, fordi der netop ikke var for mange elementer, der kunne distrahere ham i spillet (læs: kun to figurer). Og turene var så simple, at han sagtens selv kunne udføre dem. Det eneste, der halter, er kampene, da han ikke helt kan følge logikken med at rulle terninger og sammenligne resultatet med oplysninger for hans karakter. Men igen sørger jeg bare for at gøre det narrativt ("SÅ, nu ramte trolden dig med et ordentligt slag, Skynd dig at rulle igen og se, om du ikke kan klare ham" osv.).

Jeg regner dog med at anskaffe mumie spillet, da det tematiske i hvert fald ville kunne tiltale ham. Og så kan han eventuelt være på hold med hans moder, mens jeg er den onde mumie....
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Lyder fornuftigt. Jeg har selv prøvet at "udsætte" mine 2 nevøer (3 og 5) for nopget Dungeons and Dragons Basi Game (der bare er et spil hvor man slås med monstre, i hvert fald lige først). Den store fandt det dybt uinteressant, mens den mindste ganske enkelt prøvede at ramme monstrene med terningerne.

Den store virkede langt mere interesseret i, at det fandtes spil hvor man kunne være bondemand, så... ;)

Men, hans forældre er også meget spil-analfabeter, så han har slet intet fået af den slags. Kunne være jeg skulle prøve at fange frugthaven...
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Hvis du strandede på en øde ø med en gruppe nørder, der delte din spilsmag, hvilket spil ville d så ønske at I havde? Og ikke mindst, hvorfor?
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Brichs wrote:Hvis du strandede på en øde ø med en gruppe nørder, der delte din spilsmag, hvilket spil ville d så ønske at I havde? Og ikke mindst, hvorfor?
Det skulle vel være et spil, der skalerer ret godt, da befolkningstallet i sådan en situation må antages til at være for nedadgående. Samtidig skulle der et element, der sikrer, at spillet ikke føles trivielt. Jeg er helt med på, at der er folk, der vier sit liv til at mestre f.eks. skak, og at variationen består i at foregribe, hvad modstanderen foretager sig. Jeg kan dog godt lide at få variationen lidt mere serveret af spillet selv. Så hvis det skal kunne nydes af både 2 såvel som 4+ spillere, kunne det blive Agricola, Descent (med udvidelser dog...), Arkham Horror (med Dunwich Horror...), Dominant Species eller Civilization (FFGs, da den godt kan håndtere to spillere til nøds).
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Frouvne »

Har du nogle andre fritidsinteresser, der fylder lige så meget eller mere end brætspil og i givet fald hvilke?

Hvis du registrerede dig som bruger idag ville du så anvende det samme brugernavn eller er der en anden person du i stedet ville hædre ved at anvende pågældendes navn?
frouvne, administrator

Image
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Frouvne wrote:Har du nogle andre fritidsinteresser, der fylder lige så meget eller mere end brætspil og i givet fald hvilke?
Igen sætter småbørn jo en naturlig grænse, men jeg brygger også noget øl, når jeg kan komme til det. Vi har lige overtaget en større lejlighed, så mon ikke at jeg kan få produktionen på gled igen. Pladsen skulle i hvert fald være til det. Vi har sågar brygget en øl specifikt til, når vi spillede War of the Ring....
Frouvne wrote:Hvis du registrerede dig som bruger idag ville du så anvende det samme brugernavn eller er der en anden person du i stedet ville hædre ved at anvende pågældendes navn?
Ja, brugernavnet er som regel det, jeg anvender, når jeg kan komme til det. Jeg har været fan af fodboldholdet AS Roma samt det argentinske landshold i efterhånden mange år (desuden har jeg også boet et par år i Rom, hvilket jo hjælper på det), og Caniggia spillede på begge hold. Og da jeg også delte hårpragt med ham på det tidspunkt, har han hængt ved.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Er der noget du brænder om at fortælle om dig selv, og som du ønsker du ville blive spurgt om? :)
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Sir William »

Har du ikke et billede fra den gang du havde Caniggia frisue som vi må se? :P Eller er det stemplet som fortroligt?

Køber du julegaver til dig selv, så du er sikker på at få lige det du ønsker dig (Læs: brætspil) eller er din kone/børn indforstået med, at I bare trænger til flere brætspil og gladeligt køber dem til dig?

Hvad er dit største julegaveønske for i år? Altså ud over en hjemmegjort gave fra dine børn nede fra vuggestuen/børnehaven (trods alt den ultimative gave man kan få som forælder) 8)

Hvordan har du det med drager? Spørger bare inden Andre gør det.

Hvilken forfatter er din foretrukne og er du i gang med nogen bøger lige nu?
Last edited by Sir William on Fri Dec 02, 2011 12:47 pm, edited 1 time in total.
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Sir William »

Caniggia wrote:
Brichs wrote:Hvis du strandede på en øde ø med en gruppe nørder, der delte din spilsmag, hvilket spil ville d så ønske at I havde? Og ikke mindst, hvorfor?
Det skulle vel være et spil, der skalerer ret godt, da befolkningstallet i sådan en situation må antages til at være for nedadgående. Samtidig skulle der et element, der sikrer, at spillet ikke føles trivielt. Jeg er helt med på, at der er folk, der vier sit liv til at mestre f.eks. skak, og at variationen består i at foregribe, hvad modstanderen foretager sig. Jeg kan dog godt lide at få variationen lidt mere serveret af spillet selv. Så hvis det skal kunne nydes af både 2 såvel som 4+ spillere, kunne det blive Agricola, Descent (med udvidelser dog...), Arkham Horror (med Dunwich Horror...), Dominant Species eller Civilization (FFGs, da den godt kan håndtere to spillere til nøds).
Ellers måtte en gang "diplomacy" ellers kunne skabe en rigtig god stemning på øen :lol:
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Sir William wrote:

Igen skalerer spillet jo ikke særligt godt, så derfor vil jeg ikke mene, at det er en mulighed givet det nedadgående pres på populationen.
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Sir William wrote:Har du ikke et billede fra den gang du havde Caniggia frisue som vi må se? :P Eller er det stemplet som fortroligt?
Ja, jeg har masser af fotos. Jeg skal se, om jeg kan finde et digitalt et af slagsen.
Sir William wrote:Køber du julegaver til dig selv, så du er sikker på at få lige det du ønsker dig (Læs: brætspil) eller er din kone/børn indforstået med, at I bare trænger til flere brætspil og gladeligt køber dem til dig?
Jeg køber kun julegaver til mig selv, hvis jeg er en tur over Atlanten. Konen skal dog afsted i næste uge, så jeg har taget den store kuffert frem og smider en bestilling afsted på lidt pap i morgen. Men jeg får som regel et brætspil eller to af familien primært mine søskende, da vi tit spiller spil ved sammenkomster. Vi har faktisk i lang tid haft en tradition for at spille Risk den 23. december, efter at juletræet er blevet pyntet. Men de er på ingen måde skræmte over at prøve nye spil, så de har da efterhånden været udsat for lidt af hvert. Dog skal man passe lidt på med det tematiske, så drager og zombier er bandlyst indtil videre, når det foregår med dem.
Post Reply