Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Informationer om spil og udvidelser der er på vej m.m.
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Sir William wrote:Hvad er dit største julegaveønske for i år? Altså ud over en hjemmegjort gave fra dine børn nede fra vuggestuen/børnehaven (trods alt den ultimative gave man kan få som forælder) 8)
Puha, har ikke rigtig gjort mig de helt store tanker endnu. Vil gerne have et foodprocessor modul til min Bamix stavblender......
Sir William wrote:Hvordan har du det med drager? Spørger bare inden Andre gør det.
Jeg har det rigtig fint med drager. Vi spillede primært AD&D i rollespilsdagene, så drager var ligesom en naturlig ting. Jeg har det dog også glimrende med zombier, dog foretrækker jeg at møde dem i et Lovecraft univers.
Sir William wrote:Hvilken forfatter er din foretrukne og er du i gang med nogen bøger lige nu?
Jeg har som sådan ikke rigtig nogen yndlingsforfatter. Jeg synes stadig, at Jo Nesbøs "Snemanden" er en rigtig fin krimi, men jeg læser meget forskelligt. F.eks. vil jeg mene, at hvis man skal læse en biografi om en sportsperson, bør man læse Andre Agassis "Open". Selv min kone, der ikke interesserer sig det fjerneste for tennis, synes, at det er en god bog. Også sund at læse, hvis man har bare den mindste sportslige ambition på sine børns vegne...

Lige nu er jeg i gang med "The Final Empire" af Brandon Sanderson. Bogen er som sådan ok, men jeg regner ikke med at læse hele serien. Desuden har jeg Neil Gaiman "American Gods" liggende klar til bagefter. Som det måske kan ses, foretrækker jeg at læse bøgerne på engelsk, hvis det er deres originalsprog.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Frouvne »

Jeg syntes, der blev meget stille, da du stillede os billeder med Caniggia-hår i udsigt... :) Hvad fik dig til at afskaffe en så ... iøjnefaldende ... hårpragt?

Du har tidligere - også før denne tråd - fortalt om dit brugernavn. Dit brugernavn her er ikke identisk med dit BGG-brugernavn. Hvad er historien bag det?
Caniggia wrote:[...] Han sætter i sær stor pris på det narrative i spillet, altså at vi kan fortælle en historie på baggrund af, hvad der foregår i spillet. Han er derfor også meget interesseret i at høre referater af spilsessioner fra spil som Arkham Horror, Betrayal at House on the Hill, Descent osv.
Du siger at din søn er meget interesseret i det narrative i spillet. Når man skimmer dine ratings på BGG kunne noget tyder på, at du har det lidt på samme måde - og så er mønsteret alligevel ikke helt tydeligt. Der er relativt mange tema-tunge spil blandt dem du bedømmer højt. Hvor meget vil du selv sige temaet betyder for dig? Og syntes du i øvrigt, at der er nogle temaer, der er særligt forsømte i brætspilssammenhæng?

Er der nogle typer af brætspil, du helt holder dig fra (samarbejdsspil, deduktionsspil, balance-/dexterity-spil m.m.m.)?
frouvne, administrator

Image
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Hvad er din yndlingsmekanik i spil?
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Frouvne wrote:Jeg syntes, der blev meget stille, da du stillede os billeder med Caniggia-hår i udsigt... :) Hvad fik dig til at afskaffe en så ... iøjnefaldende ... hårpragt?
Jeg blev vist bare ældre, vil jeg tro. Jeg startede med de lange lokker tilbage på efterskolen og havde vel frisuren ind til en gang i tyverne. Jeg mødte sågar min nuværende kone, mens jeg stadig havde Caniggias tilgang til håret. Før jeg flyttede hjemmefra, boede jeg også i en lille flække i midtjylland, og det vakte altid stor opsigt, når jeg vogtede målet for omegnens sportslige stolthed, herrernes håndboldhold, med håret i Caniggia-style.
Frouvne wrote:Du har tidligere - også før denne tråd - fortalt om dit brugernavn. Dit brugernavn her er ikke identisk med dit BGG-brugernavn. Hvad er historien bag det?
Jeg vil skyde på, at det er fordi, at brugernavnet allerede var taget, da jeg oprettede mig på BGG. Og "pisfin" er også navnet på min hotmail-adresse. Så det tager jeg altid som andet valg, da det sjældent er taget.....
Frouvne wrote:Du siger at din søn er meget interesseret i det narrative i spillet. Når man skimmer dine ratings på BGG kunne noget tyder på, at du har det lidt på samme måde - og så er mønsteret alligevel ikke helt tydeligt. Der er relativt mange tema-tunge spil blandt dem du bedømmer højt. Hvor meget vil du selv sige temaet betyder for dig? Og syntes du i øvrigt, at der er nogle temaer, der er særligt forsømte i brætspilssammenhæng?
Jeg tror igen, at min baggrund fra rollespillet medvirker til, at jeg godt kan lide, at spillet bringer et vis tema eller historie frem. Og tit bliver jeg interesseret i spil, hvis temaet tiltaler mig. Men til gengæld skal spillet også hænge sammen mekanisk og gøre det værd at spille uanset hvor lækkert temaet kan forekomme at være. Jeg har efterhånden et par eksempler på spil, hvor jeg virkelig var draget af temaet, men måtte sande efter at have prøvet dem, at jeg ikke synes, at de var værd at spille givet deres opbygning. De nyeste eksempler vil nok Mansions of Madness og Merchants & Marauders.

Ved Mansions synes jeg simpelthen ikke, at spillet hang sammen mekanisk. Jeg var virkelig draget af at have et plotdrevent spil, men jeg synes ærlig talt ikke, at det fungerede, da spillerne bare stormede rundt i huset, mens man helt glemte det underliggende plot. Derfor blev det mest til et rend fra A til B og videre til C. Dog synes jeg, at indslagene med de forskellige puzzles virkede ret godt.

For Merchants' vedkommende var spilletiden simpelthen for lang i forhold til, hvad spillet havde at byde på. Det var for kedeligt at være købmand, da det igen "bare" var en masse sejlen frem og tilbage tilføjet forskellige korttræk. Igen ville jeg virkelig gerne kunne lide spillet grundet pirattemaet, men det kunne altså ikke opveje, at vi i bund og grund fandt det kedeligt at spille.

Og ift. manglende temaer kunne det da være noget med 2. verdenskrig eller toge.... Måske endda handel i middelalderen! Nej, den er lidt sværere. Jeg kunne godt tænke mig at se et spil, der prøvede at have et fokus på "stealth" ala Metal Gear Solid serien til Playstation. Desuden har jeg selv gået og puslet med tanken om at lave et spil baseret på spil i stil med "Jagged Alliance", altså hvor temaet er et hold af lejesoldater eller lignende. Ideen var, at spillet skulle være coop, og at man så spillede en række enkeltstående missioner. Igennem dem kunne man så opbygge og forbedre sit hold.

Ellers mangler jeg nok mest et ordentligt superhelte spil. Grunden til manglen kunne sagtens være Marvel licensen, der nok er bekostelig (FFGs forsøg fandt jeg ret uinteressant). Ellers skal designeren jo så opfinde sit eget univers samtidig med at designe selve spillet, hvilket nok er noget af en mundfuld. Og jeg iunne forestille mig, at især balancen i spillet må være svær, da den ene helts superevner jo ikke mekanisk må overgå de andres. Af samme grund er jeg også ret interesseret i at prøve Capes & Cowls, men det virker til, at det er nemmere at finde frem til JFKs morder end et fysisk eksemplar af netop dette spil.
Frouvne wrote:Er der nogle typer af brætspil, du helt holder dig fra (samarbejdsspil, deduktionsspil, balance-/dexterity-spil m.m.m.)?
Nej, som sådan er jeg åben for hvad som helst, men grundet min hang til tema har yderst abstrakte spil det sværest hos mig. Men derfor kan jeg sagtens finde dem interessante. Jeg har heller ikke prøvet for mange såkaldte dexterity spil, men synes, at f.eks. Ascending Empires fungerer ret godt givet "knipse"-elementet i spillet.
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Brichs wrote:Hvad er din yndlingsmekanik i spil?
Det har jeg nok som sådan ikke nogen holdning til. Hvis mekanismen passer ind i spillet og samtidig sikrer at der er et fornuftigt flow, synes jeg, at det er en god mekanisme. Jeg kan f.eks. godt lide måden som Battlestar Galactica har implementeret forræder-rollen i spillet, og især at en eller måske to først bliver forrædere halvvejs i spillet. Ellers synes jeg, at D-Day at Omaha Beach virkelig har formået at få et solospil, der er værd at spille, frem ved at lave et sæt kort, der dækker alt i forhold til fjenden. Desuden synes jeg, at Combat Commanders måde at implementere tilfældige hændelser undervejs i spillet er ret elegant. De sidste to eksempler er også noget, som jeg selv ville prøve at få med i det spil, jeg omtalte før ift. lejesoldaterne.

Jeg har derfor ikke en yndlingsmekanik i spil, men værdsætter når noget er implementeret i et spil, så det giver mening.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Hvis du selv skulle designe et spil (hvis du tør fortælle os), hvad skulle det narrative i spillet være?
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5126
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 504 times
Been thanked: 555 times

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Gunness »

Kan du pege på et populært spil, hvor du ganske enkelt slet ikke forstår hvad begejstringen går på?

Og modsat: hvilket undervurderet eller ukendt spil så du gerne få mere omtale eller anerkendelse?
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: Oak, Botany, 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Brichs wrote:Hvis du selv skulle designe et spil (hvis du tør fortælle os), hvad skulle det narrative i spillet være?
Hmm, godt spørgsmål. Som sagt har jeg gået og puslet lidt med ideen om et spil, der tog udgangspunkt i, at man havde en gruppe personer (soldatter eller lignende), der skulle udføre en lang række missioner. Den enkelte mission skulle så være drevet af et specifikt sæt kort, men det skulle foregå med figurer og dets lige. Tanken var her, at man så skulle spille en slags kampagne, hvor man beholdte sit hold heover de enkelte missioner, og at man samtidig udviklede de enkelte medlemmer af gruppen. På den måde kunne man måske opnå en større tilknytning til de karakterer, som man havde på holdet. Det samme som hvis man har spillet Baldur's Gate, Jagged Alliance eller lignende computerspil. Derved er det narrative element, at ens hold har en historie ift. hvordan de har klaret de enkelte missioner, og hvem man har mister undervejs. Giver det mening?
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Gunness wrote:Kan du pege på et populært spil, hvor du ganske enkelt slet ikke forstår hvad begejstringen går på?
Det første spil, jeg kommer i tanke om, ville være Dominion. Først og fremmest blev jeg lynhurtigt træt af at blande mine kort i et væk og fandt dette element meget trættende. Det bliver dog løst ved at spille online. Men derudover synes jeg, at der hurtigt bliver lidt for mange standardkombinationer af kort, som man bør må erhverve, hvis de dukker op. Det er klart, at det er tiltrækkende for nogen at kunne gennemskue disse mønstre bedre end andre, men jeg fandt det bare kedeligt og trivielt. Især når man næsten per automatik fortsatte med den samme taktik givet en fast kortkombination. Så jeg kan sagtens se, at spillet har kvaliteter, men har svært ved at se, hvordan spillet kan blive ved med at føles interessant. Og den, efter min mening, totale mangel på tema gør også, at spillet simpelthen ikke gør noget godt for mig.
Gunness wrote:Og modsat: hvilket undervurderet eller ukendt spil så du gerne få mere omtale eller anerkendelse?
Denne her var sværere. Jeg er jo som sådan ligeglad med, om et spil får en vis mængde omtale eller ej, da det jo i bund og grund handler om ens egen oplevelse af spillet. Jeg kan f.eks. sagtens nyde et spil Castle Panic med min kone eller nevøer velvidende at det ikke er det mest fantastiske spil i verden. Men alligevel synes jeg nok om det til at jeg vil prøve udvidelsen af også. Men igen rører det mig ikke, at andre måske ikke synes lige så godt om spillet, og jeg kan også sagtens forstå hvorfor.

Jeg synes faktisk, at det er langt mere irriterende, når folk slet ikke kan sætte sig ind i, at man f.eks. ikke bryder sig om enkelte spil så som Dominion. Jeg finder faktisk tragikomisk, at folk inde på BGG faktisk gider og give spil lave karakterer bare for at få deres yndlingsspil til at rangere højere. For igen er det jo i bund og grund fuldstændig ligemeget.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Brichs »

Trækuber eller plastikminiaturer?
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
Caniggia
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 377
Joined: Tue Jun 30, 2009 1:20 pm
Location: Frederiksberg

Re: Månedens bruger - december 2011: Caniggia

Post by Caniggia »

Brichs wrote:Trækuber eller plastikminiaturer?
Kommer an på. Begge dele kan være glimrende alt efter hvad det skal bibringe. Descent med trædutter ville nok ikke helt være det samme....
Post Reply