Så er der åbent for nomineringer til Hall of Fame 2011. Nomineringsperioden vil strække sig til den 1. december kl. 12.00, men lad os endelig få nogle titler på bordet hurtigst muligt! Alle brugere er velkomne til at nominere spil og der er ingen begrænsningen på, hvor mange spil man må nominere. Der vil igen i år være en jury, der udvælger de ti finalister, hvori de to tabende finalister fra sidste år allerede har kvalificeret sig: 1830 og The Princes of Florence. Tidligere vindere (hvilket vil sige: The Settlers of Catan, Magic: the Gathering og Puerto Rico) kan naturligvis ikke indstilles igen.
For at et spil kan komme i betragtning til at deltage i nomineringsprocessen til Hall of Fame 2011 skal det dels være mindst fem år gammelt (fra 2006 eller tidligere) og dels forudsættes en kort motivering fra forslagsstillerens side af hvorfor netop dette spil bør tildeles denne hædersbevisning.
Så lægger jeg selv for med at foreslå Martin Wallaces spil Liberté fra 2001, som i mine øjne er et af de mest elegante indenfor genren Area Control / Area Influence. Alternativt kunne man naturligvis have foreslået Wolfgang Kramer og Richard Ulrichs El Grande, som der sikkert er mange flere danskere, der har haft fingrene i og som også er et fantastisk spil. For mig personligt holder de alternative sejrsbetingelser i Liberté og behovet for at indgå i skiftende alliancer undervejs spillet i live, selv når det ser ud som om alt for længst er afgjort.
Så vil jeg gerne (starte med at) nominere Ticket to Ride. Det må næsten være originalversionen fra 2004, selv om der er mange udmærkede varianter.
Ticket to Ride udmærker sig specielt ved at være et godt indgangsspil, som øvede brætspillere også kan have megen glæde af.
Det er let al lære og underholdende, og der sker noget hele tiden (ingen dødtid). Der er tilpas meget held til at man kan lægge planer og blive frustreret, enten fordi de andre spillere kommer på tværs eller fordi man ikke kan samle de rigtige kot. Og der er samtidig muligheder for at justere sine planer efter omstændighederne. Og det er et spil hvor de taktiske muligheder vokser efterhånden som man får mere erfaring med det.
Diplomacy er uden sammenligning det spil, jeg har brugt flest timer på at tænke over. Et spil der både kræver evnen til at kunne analysere situationen på brætet og den sociale evne til at forhandle sig frem til at andre spillere agerer, så du kan bringe dig i en situation, hvor dit land sejrer. Et fantastisk spil der deler vandene - men jeg vil gætte på at selv blandt mange af dem, der aldrig kunne finde på at spille spillet, vil du finde mange anerkendende røster om spillet.
For mange kan dette spil virke kaotisk og held baseret. Det er det også, men der er mange faktorer der kan nedsætte chancen for at det går galt. Spillet er yderst taktisk, om hvor trækkene skal overvejes mod chancen for at det går galt. Det er ikke altid det bedste at blokke, hvis man så skaber et hul til modstanderen. Blood bowl er ikke et spil der læres på en enkelt gang. Det kræver øvelse og erfaring at blive en god BB træner.
Blood bowl spillet bedst som league, hvor spillerne får erfaring, og bliver mere brutale, bedre til at håndtere bolden, svære at vælte osv.
Blood bowl er et sportsspil for den store taktiker, som god kan leve med held og uheld.
Arkham Horror
Synes det er et spil der kan spilles igen og igen, som kan introduceres til alle personer unge som gamle, erfarne som uerfarne. Som kan være med til at skabe en rigtig uhyggelig/hyggelig stemning. Ingen spil behøver nødvendigvis at være ens, fordi der er så mange faktorer der kan influere. Spillet er blevet givet en lang levetid fordi der laves adskillige udvidelser og så også henvender sig til et litterært univers.
Titan (1980)
Det klassiske monsterkampspil som stadig holder. Et strategisk bræt hvor man manøvrerer sine legioner rundt efter terningslag, og et taktisk kampafviklings-spil hvor man på bedste skakfacon rykker enkelte monstre rundt på et taktisk bræt. Spillet er utroligt dybt - man kan spille det 100 gange og stadig lære nyt i sit 101. spil. En hård nyser af et spil for seks inkarnerede brætspillere for hvem "helaftensspil", "direkte konfrontation" og "player elimination" ikke skræmmer.
Hannibal: Rome vs. Carthage (1996)
En milepæl indenfor krigsspil. HRvC fulgte op på den banebrydende "card driven game" idé i Mark Herman's We the People, og forfinede og forbedrede den. Resultatet er et krigsspil med overskuelige regler, flotte komponenter, og et sandt overflødighedshorn af godt gameplay.
Amun-Re (2003)
Et af Knizias topspil fra dengang han lavede "gamers' games". Amun-Re har det hele: Et dejligt tema, smukke komponenter, vanskelige beslutninger der skal træffes hele tiden, auktioner, en "economic engine", et eskalerende flow i spillet, mange måder at få points på, auktioner og pyramider! Og auktioner!!
War of the Ring (2004)
En del gamers var vist skeptiske over om der ville komme noget godt ud af at lade et uprøvet designteam lave et kæmpe Ringenes Herre spil, et ambitiøst et af slagsen endda, med regler både for vores heltes eventyr rundt omkring i Midgård, men også for hele den politiske og militære situation der omgiver dem. At der ligefrem skulle komme en sand klassiker ud af det, som kombinerede smukke komponenter, solidt og balanceret gameplay, og en enestående evne til at fortælle en medrivende og underholdende historie inden for en overskuelig tid, var ikke til at forudse. Men det var lige præcis hvad vi endte med!
What are you, like 80?
Senest købt: Pax Penning, Prey Another Day
San Juan er et fremragende kortspil, hvor reglerne hurtig kan forklares, så nybegyndere har en chance for at være med fra starten. Alligevel vil man kun ved at spille spillet opdage hvordan de enkelte kort fungere, og interagere med hinanden. Det gør at der er mange forskellige veje til sejren, og at man altid er nødt til at planlægge og arbejde ud fra de kort man har på hånden. Spillet har en spiltid, hvor man altid føler at man lige kan snuppe et enkelt spil mere, uden at det dog går hen og bliver en ren filler.
Jeg vil gerne nominere et par spil - hermed det første.
HeckMeck am Bratwurmeck (2005): Spillet er simpelt, det er nemt at introducere, det har enkle men 'humoristiske' tegninger og er derfor et godt første møde for ikke-spillende voksne med lidt bedre brætspil end det de har mødt som børn. Indholdsmæssigt har det interaktion, kort spilletid og samtidig ligheder med vidt udbredte og kendte spil - og er derfor en god isbryder i forhold til at lokke folk til at spille. Spillet er ikke genialt, men det er en god ambassadør.
Jeg er klar over, at spillet næppe har en chance, men jeg synes også, at spil der har en funktion i forhold til sporten 'at spille bræt' skal anerkendes.
Civilization er en vaskeægte klassiker, der har overlevet tidens tand, mens andre, samtidige spil er sunket i jorden. Ja, spillet har en temmelig lang spilletid, men det er samtidig det civilisationsspil, der bedst gengiver fornemmelsen af at bygge et rige op. Elegante, strømlinede regler, forskellige veje til sejr og en konstant engagerende oplevelse. Me like!
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow Seneste: An Age Contrived, Nucleum, Endless Winter, Lands of Galzyr, Pandemic Leg. S0, Oak, Botany, 7th Citadel
Age of Steam er et elegant eksempel på et hardcore-spil, der via muligheden for at tilføje alternative kort med sær-regler giver et utroligt varieret spil - ja, man kunne næsten fristes til at sige spil-system.
Alle brugere er velkomne til at nominere spil og der er ingen begrænsningen på, hvor mange spil man må nominere. Der vil igen i år være en jury, der udvælger de ti finalister, hvori de to tabende finalister fra sidste år allerede har kvalificeret sig: 1830 og The Princes of Florence. Tidligere vindere (hvilket vil sige: The Settlers of Catan, Magic: the Gathering og Puerto Rico) kan naturligvis ikke indstilles igen.
