Nordic Game Jam 2011

Her informeres om og diskuteres diverse Con'er, messer og lignende.
Post Reply
User avatar
akwlinka
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 838
Joined: Tue Apr 22, 2008 9:29 am
Favoritspil: Agricola, Age of Steam, Agricola, Railroad Tycoon, Agricola, Race for the Galaxy, Agricola, Bohnröchen(Bohnanza), Agricola, Le Havre og Dominion
Location: 3600 Frederikssund

Nordic Game Jam 2011

Post by akwlinka »

læs mere her

http://nordicgamejam.org/2011/01/13/boa ... -revealed/

bl.a. et sted hvor brætspils designere får mulighed for at designe brætspil på en given tid, og derefter blive bedømt. Læs selv mere
Image
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Nordic Game Jam 2011

Post by Larsine »

Hvor kunne jeg godt tænke mig at deltage, men jeg skal desværre/heldigvis til England den weekend (Adam Ant konceret i London torsdag d. 27, og til bryllup d. 29).

Hvis der er andre der deltager, ville det være rart med en efterfølgende rapport fra arrangementet.
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Nordic Game Jam 2011

Post by Brichs »

Og jeg er til seminar med arbejdet. Ellers var jeg da helt sikkert dukket op.
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Nordic Game Jam 2011

Post by Larsine »

Nå men var der så nogen der deltog, eller var forbi?

I det mindste burde Jens Hoppe have en kommentar. Var det godt, skidt, fedt, kedeligt, spændende eller hvad? Hvordan var spillene? Hvordan var kvaliteten af spillene? Er det nogen som man kan håbe på bliver udgivet, eller var det bare for sjov?

Hvis de, som lovet, holder en board game jam til næste år, så satser jeg stadig på at kunne deltage.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 19 times
Been thanked: 83 times

Re: Nordic Game Jam 2011

Post by Jens_Hoppe »

Jeg havde "jury duty" ude på NGJ om søndagen sammen med fire andre.

Der var fem spil tilmeldt konkurrencen. Det ene, http://heronet.dk/ , var som sådan ikke et brætspil - snarere et slags virkeligheds/live-rollespil med et web-element - så det vil jeg ikke sige mere om, andet end at idéen var utrolig innovativ. Check siden ud. :)

Alle spillene havde fået et fælles temamæssigt input, "extinction". Måske som følge deraf, eller måske pga. designernes kendskab til spil som Risk, havde alle fire brætspil et klart element af "take that" - spillerne repræsenterer en eller anden form for magt, og det centrale er at angribe de andre og vokse sig stor på deres bekostning. Som udgangspunkt ikke en genre jeg er meget vild med (og en genre med et hav af designmæssige faldgruber), men det var skægt at se hvordan de enkelte designhold havde grebet det an. Det var selvfølgelig også tydeligt at spillene i deres nuværende form var meget tidlige prototyper, så nej, i mine øjne var ingen af dem klar til produktionsfasen endnu - der var meget designarbejde tilbage.

President Evil var et lille, let kortspil hvor spillerne som onde diktatorer kunne spille angrebskort på hinanden. Ikke et specielt inspirerende design, men muligvis et der kunne ende med at være OK.

28 Minutes Later var et sjovt abstrakt, næsten gipf-serie agtigt multiplayer-spil... med zombie-tema! På et symmetrisk hexbræt har de enkelte spillere meeples i nogle felter, og i alle felterne udenom venter zombierne. Spillerne kan nu rykke deres folk i ét felt, med mulighed for at rykke ind i et tilstødende felt og skubbe folkene dér et felt væk - gerne ind til zombierne. Når ens spillers meeples ender deres tur sammen med zombier, bliver nogen af dem spist. Hver spiller får også et zombie-ryk til sidst i deres tur. Så udviklingen i spillet er altså at der kommer flere og flere zombier, i takt med at spillernes brikker bliver spist. Som multiplayer-spil bliver det så en balancegang, hvor man prøver at positionere sig så man kan ende som last man standing. I mine øjne var spillet absolut lovende (det vandt også publikumsprisen), men der var meget designarbejde tilbage på det.

Chicken Farm var et simpelt, men ganske underholdende byg-enheder-og-slå-på-hinanden spil, hvor enhederne altså i dette tilfælde er kyllinger. Det unikke twist er at når en spillers kylling vil angribe en anden, har de andre spillere mulighed for hemmeligt at bidrage til konflikten, enten på angriberens eller forsvarerens side, så det bliver altså et spil med rig mulighed for aftaler og backstabbing. Spillet endte med at få juryens pris (det var det vi bedst kunne blive enige om!), omend det ikke var min personlige favorit.

Det var til gengæld Merchants of Death. Her viser brættet seks lande. Hver spiller har en offentlig "base" i et af landene, og en hemmelig base i et af landene (kan være det samme land). Startspilleren kan nu starte krig i et land, og når der først er krig der kan spillerne tjene penge (= points) ved at sælge våben, nødhjælp eller bare almindelige "consumer goods" til landet. Våben giver flest penge, men bidrager til at få landet slået ud af spillet, nødhjælp giver næstmest og modvirker skaden fra et våben, og goods giver bare points. Når begge de lande en spiller har base i er slået ud, er spilleren også ude af spillet - men kan han stadigvæk godt vinde, hvis han forinden har nået at score points nok.

Merchants of Death virkede på mig lige niveauet mere raffineret end de andre spil. Dels ved at en spillerne identitet til dels er hemmelig, så man kan ikke bare slå på en bestemt spiller, men kun på et land (dog med noget viden om hvem man rammer), og dels ved at det ikke bare galdt om at være størst til sidst eller være den sidste tilbage på brættet - man kunne sagtens score sine points tidligt i spillet og stadig være med i kampen om at vinde selv om man blev slået ud.


Så alt i alt var det nogle "rå", ufærdige spil jeg fik prøvet, men der var mange gode idéer imellem. Det var sjovt at være med. :)

Til sidst må jeg sige at med den brætspilserfaring og design-erfaring jeg ved mange af jer herinde har, er jeg sikker på at I sagtens kunne have gjort en god figur, hvis I havde valgt at deltage. ;)
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
Post Reply