"Aaahhh!! Genestealers i ventilationssystemet, masser af dem! RATATATATATATATATATATATATATATATATATA!!!"
Ahem, i KBK i går fik fem af os så prøvet
Space Hulk: Death Angel the yada yada, det nye, lille coop-spil fra FFG, og det var en OK oplevelse. Spillet virkede lidt langsommeligt, hvilket kombineret med at det også virkede ret tilfældigt måske ikke er den bedste kombination, men jeg tror at vi langt hen af vejen selv var skyld i det med det "langsommelige": Der blev snakket, talt, diskuteret og dernæst snakket lidt mere før alle beslutninger, og der var ikke meget der blev overladt til tilfældigheden. Bortset selvfølgelig fra alle de tilfældigheder som spillet kastede i hovedet på os, efter vi havde lagt vores fine planer.
Mekanisk fungerede spillet ellers fint, og var meget stemningsfyldt. Hver spillers space marine team besidder unikke evner, så alle spillere havde noget at byde ind med, som var unikt for dem (hvilket også hurtigt resulterede i lidt splid spillerne imellem; "hvad mener du med at mine folk er 'expendable' bare fordi dine specielle evner er bedre?!").
Spillet tog os et par timer og vi nåede frem til sidste location, hvor vi dog hurtigt blev overmandet og på det frygteligste slagtet af horder af genestealers. Så bliver det ikke bedre, vel? Jeg var i hvert fald godt underholdt.
Som halv-abstrakt coop-spil fungerede det udmærket. Spillet bliver garanteret lidt repetitivt i længden (hver tur skal man vælge en af tre aktioner - attack, support eller move/activate), så de taktiske overvejelser fra tur til tur ligner hinanden en del. Idéen med de individuelle, unikke evner er godt tænkt, og jeg kunne også godt lide mekanismen med event-kort, som ofte tvinger en spiller til at træffe beslutning om kortets implementering, uden at måtte diskutere det med de andre først.
Den centrale mekanisme, hvor spillerne i et spil skal kæmpe sig vej gennem fem locations som kan variere tilfældigt, men som samtidig er scriptet på en sådan måde at der bliver en naturlig udvikling i spillet (så man f.eks. altid ender med en location der repræsenterer scenariets klimaks) er supergodt lavet. Det giver en solid fornemmelse af fremdrift i spillet og simulerer det manglende geografiske element godt.
Mit indtryk er som sagt at der med mange spillere er en fare for at spillet bliver en langvarig diskussionsfest, hvor tempoet i spillet bliver så langsomt at det matcher spillets tema som et hurtigt, taktisk kampspil dårligt. Hvis man vil skyde nogle genestealers, men først skal bruge en tur på at rykke til den rigtige position, før man kan bruge en tur på at angribe, og hver tur tager 10+ minutter, er der ikke meget actionspil over det længere... Så skal spillet være hurtigt, må man vedtage at træffe hurtige beslutninger, og måske det også vil hjælpe at spille spillet med færre spillere.
Kan spilletiden nedbringes lidt, er spillet i hvert fald en
keeper.