Spilrelaterede forberedelser til Essen

Her informeres om og diskuteres diverse Con'er, messer og lignende.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Spilrelaterede forberedelser til Essen

Post by Frouvne »

Som totalt nybegynder på Essen-fronten kunne det være interessant at høre om andres erfaringer... os der skal afsted for første gang i år er formentlig også godt i gang med at drage vores første erfaringer... Lad mig derfor begynde.

I denne tråd er der fokus på de forberedelser, der knytter sig til den centrale del af messen: spillene selv!

Forudbestillinger
En del af spillene på Essen skal forudbestilles, hvis man vil gøre sig håb om at bringe et eksemplar hjem. Til gengæld gemmer der sig her også nogle af de mest interessante titler. Da de fleste jo er begrænset både økonomisk og pladsmæssigt er der - set fra min synsvinkel - ikke grund til at slæbe alle de spil med hjem, som jeg alligevel kan få uden besvær i den almindelige handel indenfor en måned efter messens afslutning.

Jeg har således sikret mig at få lagt billet ind på Hameln, der udkommer i 1000 eksemplarer og som allerede nu er udsolgt. Endvidere har jeg sikret mig et eksemplar af Fowl Play! af Richard Breese, der kun optrykkes i 500 eksemplarer. Dem forventer jeg heller ikke, man kan få fat i uden forudbestillinger. Endvidere har jeg sikret mig et af de 80 nummererede Winsome Sets primært for at få fat i de nye udvidelser til Age of Steam. Med i den handel er så også kortspillet New York Central og endnu et togspil: Wooden Shoes & Iron Monsters.

Min kikkert er også rettet ind på Ted Alspachs Age of Steam udvidelser. De skal dog forudbetales med PayPal, hvilket gør mig lidt lunken, da det ikke lige er en mulighed for mig p.t.

Endnu har jeg ikke spottet andet, som jeg have og som jeg forventer ikke vil være tilgængeligt under messen. Har jeg misset noget hører jeg meget gerne herom.

Eksklusive udvidelser
På messer som Essen kan man også ofte være så heldig at få fingrene i eksklusive udvidelser. Endnu har jeg ikke kikkerten rettet ind på noget. Nogle har det dog med hurtigt at forsvinde, så her er det om at være forberedt.

Opgradering af egne spil
For nyligt faldt tanken mig ind, at det må være en oplagt lejlighed til at få opgraderet sine spil med nogle af de små-udvidelser, man ikke lige får bestilt, da forsendelsesomkostningerne ikke står mål med det man får.

Lige nu har jeg sikret mig, at der ligger en flok dinosaurere til mit Trias, så det ikke længere skal spilles med kuber. Det vil forhåbentlig kunne få liv i dette meget originale spil. F.eks. kunne mit Mystery of the Abbey også vinde ved at blive opgraderet med The Pilgrims Chronicles...

Brugte spil
Essen er kendt for at have en overvældende afdeling for brugte spil. Her skal man dog være hurtigt ude... og så er det jo bare om at kunne slå til, hvis man skulle være så heldig, at de har noget virkelig attraktivt liggende. Så det kan nok være en god idé at genopfriske hvilke spil der mangler i spilsamlingen, så man ikke ryster for meget på hånden, hvis muligheden byder sig til.

Regel-udskrifter
De spil man har planer om at få prøvet i løbet af messen kan man jo være så heldig at kunne finde regler til allerede nu. Det er jo bare om at være velforberedt - og for nogle af os vil det være behageligt at have et sæt engelske regler, hvis det er de tyske versioner, der byder sig til.

Er der nogen, der har nogen erfaringer at dele? Eller nogen der har spottet nogle interessante spiltitler, der skal forudbestilles eller eksklusive udvidelser der skal sikres?

På forhånd tak for alle bidrag, der kan øge udbyttet af Essen messen!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Jeg er nok ikke selv så forhippet på de spil der skal forudbestilles, eller for den sags skyld på de eksklusive udvidelser man kan finde på Essen.

Det har nok noget at gøre med at mit samler-gen ikke er hvad det har været, så det er f.eks. ikke nødvendigt for mig at skulle eje alle Age of Steam udvidelser. (Dårligt eksempel, ved jeg, da AoS ikke er et favoritspil for mig).

Jeg tror at en årsag er at de ting man bliver nødt til at forudbestille, i sagens natur udgives af småbitte firmaer, hvilket spillene betragtet udelukkende som spil (i modsætning til som samlerobjekter) nok bærer præg af. Komponenterne til de små garagefirmaers spil er også generelt ret primitive i forhold til de mere professionelt producerede.

Det er også svært at blive klog på hvilke af de meget hypede nye spil der rent faktisk er noget værd, når man kommer forbi hypen. Hvor mange snakker f.eks. i dag om Shear Panic, som var det store hype-hit på sidste års messe? Generelt tror jeg ikke man kan forvente at de "små" spil fra små, nye firmaer er af en lige så høj kvalitet som dem de store udgiver. Og jeg gider ikke have (endnu) et middelmådigt spil stående og fylde, bare fordi det er et samlerobjekt.

Og hvis der endelig er et spil som folk faktisk bliver ved med at synes er fantastisk, kan man være næsten sikker på at 1) det bliver genoptrykt i en masse eksemplarer af samme firma i løbet af et år eller to, eller 2) et stort firma køber spillet og genudgiver det i en professionel udgave (Jenseits von Theben, f.eks.).

Jo, Winsome (og sikkert også et par andre) er undtagelser til "det bliver genudgivet" reglen, men da jeg endnu ikke har set noget fra Winsome jeg var interesseret i, betyder det ikke noget for mig.

Nogle gange kan man få små, gratis, eksklusive udvidelser til populære spil på Essen, men som hovedregel her gælder også at de vil blive tilgængelige for masserne efterfølgende.


Min konklusion er at det er så godt som umuligt at gå efter den hype omkring nye spil man finder før og under messen, og samtidigt forvente at man faktisk får gode spil ud af det, som man kan lide at spille. Det kan kun tiden vise. Og min erfaring er at spil fra små bitte firmaer oftere har en større sandsynlighed for at være middelmådige eller værre end spil fra de store firmaer.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Og lad mig lige tilføje at jeg ser meget frem til de forskellige brugtspils-butikker på messen, meeen... Hvis man skal gå efter tidligere års rapporter skal man nok ikke forvente nogle fantastiske samlerobjekter til små penge.

Det giver nemlig en dårlig smag i munden når man læser om amerikanere der med mere eller mindre ægte journalist-adgangskort i hånden får adgang til messen en dag før alle andre, og styrer lige hen til brugtspilsforretningerne, som de prompte tømmer for de mest attraktive ting. :(

Men derfor kan man selvfølgelig sikkert sagtens risikere at finde noget, som man selv har gået og ledt efter, selv om det måske ikke er det store samlerobjekt.
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Post by Frouvne »

Nåh, det kunne nok få dig op ad stolen, Jens! Langt hen ad vejen er jeg fuldkommen enig med dig; jeg har heller ikke behov for nogle middelmådige spil i min samling. Jeg mener dog, at det er en risiko, man må være forberedt på at løbe, hvis man tager på messe... ellers så kan man jo bare vente til spillene er blevet godt testet af de mange andre brugere på Boardgamegeek og så lade sig vejlede af deres dom. Som hovedregel er det faktisk præcis det jeg gør, hvilket f.eks. også betyder at jeg først for nyligt er kommet til store spil som Power Grid og Blue Moon. Til gengæld er der langt imellem de helt store fiaskoer...

Men altså: når jeg nu endelig langt om længe skal til Essen, så skal der selvfølgelig dels prøves en masse nye spil, som jeg måske ellers aldrig havde fået prøvet, og dels skal der da medbringes noget af det mere eksklusive. Din præmis om at nyt langt fra altid er godt er jeg 100% enig i - men jeg tror stadig, at en del af magien i denne sammenhæng er knyttet til at spillene er helt jomfruelige... Derfor behøver man selvfølgelig ikke være naiv, når man skal gøre sine valg! :wink:
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3743
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 20 times
Been thanked: 83 times

Post by Jens_Hoppe »

Frouvne wrote:Din præmis om at nyt langt fra altid er godt er jeg 100% enig i - men jeg tror stadig, at en del af magien i denne sammenhæng er knyttet til at spillene er helt jomfruelige...
Enig, jeg kan jo ikke ligefrem sige mig fri for at være tiltrukket af nye spil. Så selvfølgelig skal tasken da fyldes med nyheder, når man alligevel er dernede! Min pointe er bare at det ikke nødvendigvis behøver være de mest eftertragtede samlerobjekter fra de små firmaer (dem som man skal forudbestille), da de ofte ikke er nær så robuste (som spil betragtet) som de store nyheder fra de store firmaer.

For eksempel; vil jeg helst have Hameln eller Kosmos' nye Settlers-klon Kampf um Rom? Det sidste, utvivlsomt, selvom det er det første der er et samlerobjekt, mens det sidste garanteret vil blive kastet i grams fra alle forretningerne på messen. Og det er fordi jeg tror mere på Kampf um Rom som spil betragtet, end på Hameln...
What are you, like 80?
Senest købt: Prey Another Day, MLEM: Space Agency
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Post by Frouvne »

Interesseret i en gratis poster med Shogun signeret af Dirk Henn, så tjek nedenstående link:

http://www.queen-games.de/News/NewsDeta ... &Newsid=36
frouvne, administrator

Image
Post Reply