GiftTRAP - spil nummer 1
Posted: Thu Jun 19, 2008 9:40 pm
Så er vi så småt ved at være klar til det første spil online GiftTRAP her på siden! Som lovet laver jeg her en kort gennemgang af reglerne! Det er nu muligt at stille afklarende spørgsmål. Jeg tror dog at det hele vil stå soleklart, så snart første runde påbegyndes - så fortvivl ikke! For at vi alle kan spille i samme spil, er der indført et par regel-modifikationer: Hvem man giver gave til varierer fra runde til runde og vi spiller et fast antal runder.
Regel-gennemgang:
En runde i GiftTRAP indledes med at ni gaver præsenteres. Man skal herefter forsøge at matche gaverne med de øvrige spilleres ønsker. Hver gave må naturligvis kun gives én gang. I GiftTRAP bedømmes man såvel på hvor god man er til at give som til at modtage gaver.
Når de ni gaver er afsløret, udvælger hver spiller de tre gaver, han/hun bedst kunne tænke sig i prioriteret rækkefølge: Én der ville være fantastisk, én der ville være god og endelig én der ville være OK at modtage. Endvidere udvælger spilleren en gave som han/hun under ingen omstændigheder kunne tænke sig.
Herefter giver spilleren gaver til de personer han/hun skal give til i denne runde. Hver gave må kun gives én gang.
Når alle spillere har afleveret deres besvarelser for runden, uddeles der point. Man får både point for at give og for at modtage gaver. Pointene noteres på to uafhængige point-skalaer. Gives en gave som modtageren ville syntes det var fantastisk at få scores 3 point: gavegiveren får 3 point på den point-skala, der omhandler at give gaver og modtageren på den point-skala der omhandler at modtage gaver. Tilsvarende får begge spillere henholdsvis 2 eller 1 point, hvis gaven var markeret med at det ville være en god gave eller en OK gave. Er der ikke overensstemmelse mellem gaven og modtagerens ønsker, rykkes både gavegiver og gavemodtagers point-markører tilbage. Markørerne rykkes 4 felter tilbage, hvis der er tale om en gave, som modtageren under ingen omstændigheder ønskede at modtage og ellers blot et enkelt felt tilbage. Pointene gøres op for en hel runde ad gangen. Når runden er gjort op, kan man ikke have negative point.
I første spil spiller vi 8 runder. I hver runder giver man gaver til fem af sine medspillere, ligesom man modtager gaver fra fem modspillere. Spillernes endelige score afgøres ud fra den af hans/hendes point-markører, der er dårligst placeret.
Undervejs i spillet må man gerne kommentere gaverne, men det er ikke tilladt at gøre det på en sådan måde, at man før alle spillere har givet deres gaver, fortæller hvilke gaver man kunne eller ikke kunne tænke sig. Brugere der ikke deltager i spillet, er meget velkomne til at komme med alle de kommentarer, de har lyst til undervejs.
Husk: GiftTRAP er et selskabsspil!