Hvad har du spillet i dag? December 2024

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Så er julemåneden godt i gang. Håber at der også bliver tid til lidt brætspil.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5252
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 646 times
Been thanked: 732 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Gunness »

Jeg spillede 2x Factory of Dreams og en omgang Scout med familien i går. Det vinder vist ingen brætspilspriser, men så er måneden da i gang :)
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Andromeda's Edge, Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Min måned kom også i gang i aftes. Jeg var sammen med to kammerater, hvor vi havde Arcs på bordet. Jeg kom godt fra start i de to første kapitler, hvor jeg stort set var den eneste der fik point, så jeg fik ikke overraskende status af at være den, man var nødt til at kaste sig over. Og det gjorde navnlig den ene så. Ingen af os fik stoppet i tide og vi nåede næsten at udrydde hinanden imens tredjemanden med en scoring i 4. kapitel på 25 point lagde solid afstand til os andre og vandt spillet.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5252
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 646 times
Been thanked: 732 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Gunness »

Lidt flere småting:
Mandag fik jeg prøvet 2x Mountain Goats, der er en mindre interessant, men hurtigere udgave af Can't Stop. Hver spiller har et sæt geder, og ved at slå med terninger kravler de kære kræ op af bjergene (= terningeværdi 5-10). Men på toppen af hvert bjerg er der kun plads til én ged, så hvis pladsen er besat, stanger man forgængeren væk inden man selv kravler til tops.
Det var ganske hyggeligt tidsfordriv hen over en øl, og jeg bemærkede ikke, at spillet var en re-tematisering af det gamle Level X - et spil, jeg så heller ikke har de helt stærke minder omkring.

I går var vi lidt flere, så vi lagde ud med det meget simple Quartz: The Dice Game, hvorefter der i julens ånd kom Santa's Workshop (2nd edition) på bordet. I udgangspunktet er det et standard worker placement-spil med diverse opgraderingsmuligheder. Man skaffer vejledninger og ressourcer til at bygge legetøj, køber rensdyr og pynter et træ, inden julemanden dukker op efter hver 3. runde og nikker anerkendende over, hvor langt man er nået. Der er ikke noget, der for alvor stikker ud, og da vi spillede den avancerede udgave, hvor spillerne bl.a. kan opgradere deres nissearbejdere, blev det også liiidt langt. Men det var hyggeligt og meget i højtidens ånd :)
Aftenen blev rundet af med Bable, der gik væsentligt værre end normalt.
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Andromeda's Edge, Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3987
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 175 times
Been thanked: 174 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Andrea »

Vi er endelig godt med i vores EXIT julekalender. Og jeg er faktisk imponeret over, at de igen i år har fundet på sjove, kreative og til tider lidt irriterende opgaver. Så må vi se, om vi når at åbne flere gange i næste uge, eller vi skal lave en opsamlingsrunde næste weekend :D
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Søndag holdt vi julefrokost i spilgruppen. På spilfronten startede vi med QE, som jeg ikke havde prøvet før. Et auktionsspil hvor du vitterligt kan byde lige hvad du har lyst til var også en ny ting. Det fungerede umiddelbart rigtig fint og leverede en god oplevelse. Jeg spiller det gerne igen men tænker at der er gode alternativer, så jeg ser ikke spillet blive indlemmet i vores samling. Resten af spilletiden blev brugt på The Crew: Mission Deep Sea, som jeg kort snusede til ikke så længe efter at vi havde spillet os igennem The Crew: The Quest for Planet Nine. Jeg var meget begejstret for det oprindelige spil og i første omgang var jeg så knapt så begejstret for efterfølgeren ved første bekendskab. Et par år havde dog gjort en forskel og nu var jeg klar til de nye udfordringer. Et virkelig godt spil jeg håber vi vender tilbage til og gør færdigt. Jeg tror vi nåede nogenlunde halvvejs igennem i går, så vi har nogle timer til gode.

I dag havde vi tre af min datters klassekammerater hjemme. Første del af arrangementet stod på PitchCar, DroPolter og Deduckto. De var ret vakse til at fange ideen i spillene. Til gengæld havde de slet ikke ro til at gennemspille dem mere end en enkelt gang. Stor respekt for lærerstanden!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Den ugentlige spilaften var desværre aflyst i denne uge. Efter aftensmad kom først Deduckto på bordet og så blev Helle introduceret til Bable. Vi vandt ret let vores første spil. Senere på aftenen kom det frem igen og der mødte vi langt større modgang i de to første spil. I aftenens fjerde spil oplevede vi igen fornemmelsen af kontrol og også der fuldførte vi tårnet.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5252
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 646 times
Been thanked: 732 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Gunness »

En vinderstatistik på 50% er *langt* bedre end jeg har præsteret :D Men det bliver så også noget sværere med flere spillere
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Andromeda's Edge, Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5252
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 646 times
Been thanked: 732 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Gunness »

I går fik jeg igen spillet Explorers of Navoria, et spil jeg har fået et ret specielt forhold til, fordi der ved modtagelsen manglede en enkelt træbrik i spillet. Den har udgiveren så eftersendt, og jeg har nu brugt 1½ måned og en halv kubikmeter mails og chat-korrespondance med PostNords toldbehandling om at diskutere bemeldte brik. PostNord vil gerne have 310 kroner for at udlevere den, hvilket dog er en sjat, og er komplet kommunikations- og fakta-resistente. Lige så meget det er som at tale til en dør, lige så venlige og imødekommende har udgiveren, Dranda Games, været. Så kæmpe ros til dem.
Gårsdagens spil blev et supertæt opløb, hvor førerpositionen skiftede flere gange. Mine to medspillere gik efter forskellige strategier, og det er glædeligt at se, at spillet understøtter flere måder at vinde på (sådan burde det være, men er ikke altid).

Herefter smuttede den ene, min søn, og vi to andre fortsatte med A Message From the Stars. Kender I den type spil, man kommer skævt ind på, så man oplever dem mere indviklede end de egentlig er? Sådan havde jeg det med dette her - jeg sad efter første runde og tænkte "Jeg forstår næsten hvad jeg skal.... og så alligevel ikke".

Image

Men AMFtS er også en spøjs genrebastard. Det er et ord-, matematik- OG deduktionsspil. Spillerne samarbejder, evt. i hold, som hhv. aliens og mennesker, der skal afkode hinandens sprog. Alien-siden trækker tilfældigt seks bogstaver, der udgør en hemmelig kode. Hver side skal herudover gætte tre ord fra den andens side, og det gør man ved at mennesker og aliens i hver runde udveksler et ord begge veje. Nogle bogstaver giver pluspoint, nogle minus, og nogle tæller dobbelt. Alien-siden "scorer" nu begge rundens ord, og menneskesiden skal så regne ud, hvilke bogstaver der indgår i rumvæsnernes kode. Herudover skal ordene også agere clues til de ord, der skal gættes.
Så hvis jeg som menneske modtager ordet "Hydrolyse", er det både et spor til et af de hemmelige ord, jeg skal gætte - og fordi det giver 6 point, kan jeg måske regne noget af den hemmelige kode ud.

Giver den dobbeltopgave mening? Det gjorde det i hvert fald ikke for mig i starten. Det klikkede lidt hen mod slutningen, men jeg er ikke sikker på, at det alt i alt er noget for mig. Det er godt tænkt, men det blev næsten for omstændeligt.

Vi sluttede med to gange Factory of Dreams, der gav nogle gode grin og var helt anderledes lige ud af landevejen :)
Last edited by Gunness on Fri Dec 13, 2024 10:53 am, edited 1 time in total.
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Andromeda's Edge, Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Gunness wrote: Thu Dec 12, 2024 8:27 am En vinderstatistik på 50% er *langt* bedre end jeg har præsteret :D Men det bliver så også noget sværere med flere spillere
Ja, så længe man har nogenlunde styr på sin 'Banu' og 'Kuri' i et to-spillers spil, er det vist noget lettere. Vi tog endnu et par spil til aften og i morgen aften har vi gæster, hvor jeg har købt to ekstra spil, de vil få som gaver. Så mon ikke det også kommer på bordet i morgen?!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

I aftes havde vi besøg af mine to søskende og dele af deres familier. Anledningen var at skulle spille Secret Hitler og det blev til tre spil. I den kategori af spil er det et virkelig let tilgængeligt spil - og nogle gange er det en af de stærkeste anbefalinger. Da selskabet brød op nåede nogle af os lige et spil Bable. Det har i øvrigt også været på bordet her til morgen imens bollerne bager færdigt i ovnen.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Til aften spillede vi to spil Bable med to spillere, som vi vandt begge af. I andet spil spillede vi for første gang med Confusion-kortene, der straffer den person, der modtager en ordre, som han ikke kan forstå. Det gør, at man er noget mere forsigtig med at gætte og vi var også lidt mere påpasselige med at kommunikere, når de vigtigste ordrer blev ændret. Umiddelbart en fornuftig mini-udvidelse, jeg godt kunne forestille mig vil være inkluderet, når alle spillere kender spillet på forhånd.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5252
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 646 times
Been thanked: 732 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Gunness »

Vi er inde i lidt dødvande mht. spil på hjemmefronten, men søndag fik vi endnu engang sat kursen mod polarhavet i Through Ice and Snow. Jeg satsede hårdt på at excellere i at opdage sjældne dyr, mens min kone fokuserede på at bygge shelters til fremtidige ekspeditioner. Desværre havde hun også ekspeditionsleder-rollen på et tidspunkt, hvor jeg gerne ville sejle i en anden retning - hvilket endte med at koste mig en masse point. Grrrrr! :D

Mandag aften var jeg hos en kammerat, hvor vi kom videre med Oathsworn. Det var en svær modstander, især fordi den var hypermobil og bogstaveligt talt væltede rundt på hele brættet. Vi måtte gennem et par nærdødsoplevelser før slaget var overstået.
Jeg håber at kunne finde nogle weekenddage her til vinter, så vi kan tage nogle længere træk med spillet og for alvor komme fremad med historien.
Bestilt: Leviathan Wilds, Deep Regrets, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World
Seneste: Andromeda's Edge, Through Ice & Snow, Explorers of Navoria, Unconscious Mind, Mycelia
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14939
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 570 times
Been thanked: 846 times
Contact:

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Frouvne »

Den ugentlige spilaften var desværre aflyst. Til gengæld var der mod på at spille lidt på hjemmefronten med udsigten til næsten tre ugers ferie, der netop er påbegyndt. Vi fandt The Lord of the Rings: Duel for Middle-earth, som vi endnu ikke har fået prøvet, men som er blevet meget positivt modtaget. Vi endte med at spille to spil, hvilket vel er udtryk for at vi syntes det var interessant nok til at det skulle testes lidt. Umiddelbart er jeg relativt positivt stemt men jeg havde også marginalerne med mig og vandt de to spil og iøvrigt på to forskellige vinderkriterier af de tre man spontant kan slutte spillet med. Min fornemmelse er dog ikke at det er et spil der kommer til at blive spillet meget hos os. Så interessant syntes jeg umiddelbart ikke det var og jeg tror at Helle var endnu mindre positivt stemt. Vi spillede efterfølgende et enkelt spil The Ravens of Thri Sahashri og her led vi faktisk et af vores sjældne nederlag.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3987
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 175 times
Been thanked: 174 times

Re: Hvad har du spillet i dag? December 2024

Post by Andrea »

Vi har været bagud i EXIT julekalenderen men er i dag kommet næsten på omgangshøjde - kun to dage bagefter, wuhuu! Så satser jeg på, at vi er helt on track på lørdag :D
Post Reply