^Det må være svært at lave et spil, der lever op til Rear Window - og vel heller ikke en film, som det synes at være oplagt at bygge et spil over. Men så længe det fungerer, er det jo det vigtigste.
Essen 2023
Maibritt og jeg er kommet hjem fra vores første Essen. Vi var af sted sammen med Bastard Café, men rejste selv. Jeg
prøver ikke at trætte for meget med alle mulige detaljer, som de mere rutinerede herinde bare vil tænke "Jaja, we know!" til
Vi havde valgt at tage toget; en rejseform, som jeg normalt er stor fortaler for. Kombinationen af 1½ times ventetid på et nattog på en kold station, aflysninger, ændringer, forsvundne pladsreservationer og 3½ times forlænget rejsetid hjem (vi kigger på jer, Deutsche Bahn) gør, at min begejstring er dæmpet en smule. Men til gengæld er det nemt at slæbe spil med hjem
Vi ankom onsdag, gik en tur ud til Ruhrdistrikt-monumentet Zeche Zollverein og fik snakket med nogle af de andre bastarder på hotellet.
Torsdag
Vi havde fået bunker af gode og nyttige råd på forhånd, så vi var forberedt på, at der ville være lettere proppet. Men det er ok. På den måde er det lidt som at være på Roskilde Festival, bortset fra, at der lugter mindre af tis og makrel, og folk måske opfører sig mere civiliseret. Første køb blev den hypede
Ark Nova: Marine Worlds-udvidelse, som der var monsterlang kø til, men det gik glat.
1902 Melies blev dagens første spil - baseret på den franske filmpioner Georges Méliès skal man indspille hans berømte film A Trip to the Moon fra 1902 (mange kender nok billedet af
Månen med en raket i øjet) - overraskende tematisk worker placement-spil med meget indhold i en ret lille æske). Så det blev købt.
Orion Duel er et pænt, men ikke specielt inspirerende abstrakt rumspil fra Matagot om at snuppe bestemte tokens eller at tvinge sin modstander til at tage andre.
Coral - hyggelig lille 3D-puzzle om at dække modpartens brikker over. Efter to spil kunne jeg allerede se, at det hurtigt ville blive ensformigt.
BIRTH or BURST - et af messens mere skæve oplevelser. Der var god plads i området med japanske spil. Dette her handlede om at udruge pingvinæg, og derfor havde designeren valgt at iføre sig pingvinnæb oven på sin maske. Den slags gør sig bedst med den rette attitude, og han så noget melankolsk ud (måske pga. manglen på besøgende), kunne ikke rigtig engelsk, mumlede ad helvede til, og så tog næbbet lige det sidste af lyden
Spillet i sig selv var en ret simpel og lidt for tilfældig samarbejdsøvelse om at lægge kort i den rette rækkefølge.
Solarius Mission - en ny udgave af et spil fra 2016, denne gang fra nogle taiwanesiske udviklere. Vi prøvede en prototype, så finpudsningen var ikke helt på plads. Blandingen af en lidt forvirret regelforklaring og layout gjorde, at jeg ikke opdagede, at jeg allerede havde prøvet originalspillet tilbage i 2017. Konklusionen var dog stadig den samme: lidt fiddly og uden ret meget spillerinteraktion.
Vi var godt trætte i hovederne og tog tilbage til hotellet, hvor vi prøvede
Stick Collection - meget gimmickagtig oplevelse om at vurdere længder på forskellige pinde og vælge dem i den rette størrelse. Jeg kedede mig efter fem minutter.
Knarr - det var til gengæld et hit. Et vikingespil med relativt få regler, en del overvejelser, lidt engine building og superlækker indpakning gjorde det til et rigtigt godt 30-minutters spil. Desværre udsolgt på messen.
Fredag
Philharmonix - vi lagde ud med endnu en prototype, et halvtungt spil om at styre et rumorkester (!) og flintre rundt i galaksen for at hyre og træne musikere, komponere ny musik og spille det for de rette mæcener. Temaet og det umiddelbare indtryk gjorde, at det var jeg bare nødt til at prøve. Igen var regelgennemgangen lidt uskarp, så det blev en mere famlende oplevelse end det behøvede at være. Samlet set virkede temaet dog ret ligegyldigt - spillet kunne akkurat lige så godt have foregået i Europa fx. - og til trods for mange valgmuligheder var dee ikke noget, der for alvor stak ud rent mekanisk.
Neotopia - et udmærket tile laying-spil med en del interaktion, hvor vores oplevelse blev skæmmet lidt af en hoverende, passiv-aggressiv nar af en modspiller. Han var så også den eneste, der stak uheldigt ud, for folk var generelt super venlige og imødekommende.
Whale to Look - nyt spil fra Oink Games, der kan være lidt hit and miss, men generelt får meget gameplay ned på ingen plads. Det her var helt sikkert et hit. Spillerne skal sende både med hhv. 1, 2 og 3 turister ud på nogle felter, der hver er omgivet af fire brikker med et skjult antal fisk. Turisterne vil gerne se på hvaler og spækhuggere, og de to dyr søges hen til de felter, der er omgivet af hhv. flest og færrest fisk. Man har så mulighed for i hemmelighed at se på en af fiskebrikkerne og herefter sende sine både hen mod et bestemt felt. Samtidig holder man øje med, hvilke felter de andre spillere går efter. Simpel idé, der fungerer rigtig godt - en elegant blanding af bluff og deduktion.
Spillet blev købt og spillet igen senere på aftenen, igen med succes.
Lørdag
På dette tidspunkt var vi allerede ved at være en smule døde i sværen, så det blev en ret kort dag
Mirror Garden - interessant lille puzzle-spil, hvor man vha. en slags spejl skal danne et cirkelmønster ud fra nogle mindre figurer. Konceptet er meget simpelt, men det var godt nok svært. Eller måske var vi bare trætte. Tror dog hurtigt, at det ville blive lidt ensformigt.
Make10 - jeg havde sat mig som mål at få prøvet nogle "skæve" titler, som ikke var sådan lige at finde efterfølgende. Endnu et japansk spil med dertil hørende sproglige regel-udfordringer. Vi fik en forklaring og skulle derefter videre til en booket demo, så det blev købt og først prøvet om aftenen. Viser sig at være et interessant lille kortspil om at få alle sine kort til tilsammen at have værdien 10. Scoringssystemet virker dog unødigt knudret.
Mycelia - hurra for præbookede demoer! Vi havde en time til dette kommende spil om svampe, der viste sig at være en relativt tematisk area control-omgang med svampesporer, der breder sig over brættet, danner nye svampe og til sidst dør ud. Det var utroligt flot, med et strømlinet regelsæt og en god mængde interaktion. Jeg fik en god snak med designeren og skyndte mig at backe det på KS.
Resten af messen gik med at tale med diverse designere - bl.a. de flinke Beast-udviklere og Tim Fowers (Burgle Bros, Fugitive mm.), få købt de sidste tilbud, prøve at opspore nogle måske udsolgte spil etc. Og så gik det hjemad søndag morgen, da vi havde droppet sidste dag på messen.
Lidt strøtanker
- Det er sjovt!
- Det er udmattende!
-
A little goes a long way. Reelt var vi der kun 2½ ud af 4 dage, og det var egentlig meget passende.
- Jeg gik væsentligt mindre shop amok end jeg havde gruet for. Der er alligevel lidt langt mellem de gode tilbud, og med diverse crowdfunding-spil undervejs er det jo ikke fordi, man mangler noget at spille i forvejen.
- Der er en fantastisk stemning undervejs, og det fedeste er næsten at snakke med designere og udviklere.
- Jf. ovenstående er der ikke blevet spillet ret mange tungere spil. Jeg er overrasket over, hvor svært det er at få plads ved et demobord, og nogle gange er det bare ikke sjovt at vente i en halv time på noget, der måske ikke bliver til noget alligevel.
- Det er fedt at kunne spille om aftenen. I praksis var vi tit noget trætte efter en lang dag i konstant støj, så det blev til mindre end ventet.
- Det er sjovt at spotte "kendisser". En af Shut Up & Sit Down-fyrene boede på vores hotel, og det virkede som om, de aldrig nåede afsted til messen
Nå, der er Tom Vasel plus Mike og Zee fra The Dice Tower. Hov, det var jo to af BGG-folkene. Var det ikke Phil Eklund, der lige gik forbi?
- Efter første dag var jeg ikke sikker på, at det egentlig var mig. For meget larm, for meget salgsgas. Men så bliver man bare revet med af den gode stemning, og så flyver tiden bare. Jeg tror ikke, at vi behøver gøre det hvert år (helt billigt er det heller ikke), men det skal klart gøres igen.