Spils kompleksitet og dine præferencer

Her stilles hver uge et nyt tema til diskussion. Kom og deltag i debatten!
Post Reply
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Spils kompleksitet og dine præferencer

Post by Gunness »

For nyligt faldt jeg over et indlæg på BGG om, hvordan brugerens præference for spillenes tyngde havde ændret sig over tid. Det fulgte nogenlunde en klassisk bell curve:
Image

Han var startet ud med de simple spil, så blev de mere og mere komplekse, og på et tidspunkt var kurven toppet. Herefter gik hans udvikling mod, at det i stigende grad var ok med de lidt simplere titler igen.

Personligt synes jeg ikke, at kurven holder helt - den flader ud på et noget højere niveau, end den begyndte. Men jeg kan godt skrive under på, at jeg også startede med nogle simplere ting, og så en overgang var det sjovt med de virkeligt komplekse og lange spil. Nu synes jeg egentlig, at ca. 90 minutter er the sweet spot, og at det gode selskab ofte overtrumfer behovet for de virkeligt langhårede spil.
Jeg synes stadig, at lange og komplekse spil kan være spændende ind imellem, men hvis jeg kan få samme gode oplevelse på kortere tid uden 45 minutters regelforklaring, passer det mig egentligt fint.

Det sagt, så mangler jeg stadig at prøve mit første Lacerda-spil, ligesom High Frontier stadig står støvet på hylden, så man skal aldrig sige aldrig 8)
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Spils kompleksitet og dine præferencer

Post by Stony »

I can relate...

Jeg har i hvert fald selv været på en rejse, hvor jeg gradvist har søgt mod stadig mere komplekse spil, og så på et tidspunkt syntes jeg at jeg mødte "muren". Ikke at jeg følte jeg ikke kunne få hovedet omkring det, men det ville i så fald kræve en indsats der går ud over det jeg sædvanligvis tillader mig at bruge på et enkelt spil. Dertil er kommet en konstatering af at sådanne komplekse spil og den øgede spilletid det ofte medfører bliver udfordret fra to kanter. Dels er der _min_ tidsmæssige investering i spillet. Den laver jeg kun hvis det er et spil jeg virkelig tror på vil være noget for mig. Den samme investering vil også være fordret af alle de øvrige deltagere. Så inden spillet på den konto er blevet "valgt til" af en række spillere, ender det ofte i en meget smal målgruppe. Og hvis man samtidig forsøger at sigte efter at spille sammen med den samme skare af mennesker, fordi det nu engang er et selskab man sætter pris på, så skal der ikke ret meget til før spillet er blevet valgt fra. Og derfor kan det godt begynde at trække den modsatte vej.

Dertil er der bare noget nemt og bekvemt ved at smide noget man allerede kender på bordet. Og så har det desuden den fordel, at så får man noget man ved man vil have stor fornøjelse med, hvilket ikke altid er tilfældet når man bliver ved med at spille nyt. Jeg higer stadig efter nye spilleoplevelser, men min trang er med årene løjet lidt af. Jeg har efterhånden en "backlog" af spil jeg gerne vil genbesøge.

Jeg har også lært at der er situationer hvor de lette spil har deres berettigelse. Hvor jeg tidligt i min opdagelsesrejse gik efter spil jeg selv gerne ville spille, er jeg med årene i højere grad begyndt at vælge spil jeg tænker matcher mine medspillere. Og det inkluderer de gange jeg spiller med familie, kollegaer eller andre knapt så hårdkogte geeks.

Endelig tror jeg kurven kan være ramt af at vores opfattelse af kompleksitet flytter sig. Min opfattelse af hvor kompleks Puerto Rico er i dag, er i hvert fald et helt andet sted i dag, end da jeg i tidernes morgen skulle lære det.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Spils kompleksitet og dine præferencer

Post by Gunness »

Den tidsmæssige investering kontra udbytte er en vigtige pointe. Bliver spillene nødvendigvis mere interessante af, at der er 50 siders regler i stedet for 20? Tyder det måske ind imellem på manglende elegance, hvor kompleksiteten ligger i bunker af undtagelser og særregler i stedet for spillerens strategiske valg?
De meget komplekse spil har også den ulempe, at de kræver, at man dyrker dem i en periode. Ellers er det lidt som at starte forfra hver gang både mht. regler og strategi. Jeg satte mig ned for nogen tid siden for at forberede et spil Anachrony, og det var tydeligvis for længe siden, for det var virkelig en investering at komme i gang med det igen. Det er også nemmere at dedikere en masse tid til ét spil, når man ikke har 100 andre, man også gerne vil spille.

Og helt enig - de lette spil har så afgjort deres berettigelse. Nogle gange handler det om at have det sjovt i godt selskab, og her er det ikke knudrede spilmekanikker, der er i højsædet.

Det er også rigtigt, at det, der var kompliceret i starten, ikke længere er det efter nogen tid. Det er ret meget nemmere at lære den 20. deck builder end den første.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Spils kompleksitet og dine præferencer

Post by Frouvne »

Der er potentielt mange ting at tage fat på her. Spændende. Personligt kan jeg også godt genkende tendensen. I hvert tilfælde til dels.

Jeg startede også med primært at kaste mig over de ikke så komplekse spil. Men det var måske også fordi det på det tidspunkt var de "rene" tyske spil, der var dominerende på det marked, jeg rettede blikket imod. For i virkeligheden var der en kort fase forinden, hvor det var de amerikanske spil, der var i mit søgelys. Så det var spil som Diplomacy og Civilization. Og faktisk brugte jeg mange timer på reglerne til Empires in Arms. Det var dog så (hyper-) komplekst, at da jeg endelig kom i kontakt med en gruppe, der dyrkede det, havde jeg slet ikke mod på at kaste mig ud i det. Men derefter har der rigtigt nok været nogle år, hvor kompleksiteten nok altovervejende har været stigende. Det var jo så også nogle år, hvor jeg både havde lyst til og tid til at bruge relativt mange timer på at fordybe mig i regler. Og hvor det måske næste var en fornøjelse i sig selv. I dag er komplekse regler i hvert tilfælde som udgangspunkt et turn-off for mig.

Jeg er også enig i, at opfattelsen af hvilke spil der har en given kompleksitet har rykket sig. Men om det er en ting, der knytter an til at vi har så mange erfaringer i rygsækken eller om det også er udvalget der generelt har en højere kompleksitet ved jeg ikke. Tænker i hvert tilfælde at når man tidligere så så rene spil som Dominion, der primært var bygget op omkring en ny innovativ mekanik, så vil den i en nyere deckbuilding næsten uden undtagelse blot indgå som én mekanisme blandt mange.

Men måske er det også bare et udtryk for at mange af os har nået den alder vi har. Mit indtryk er at de unge stadig ikke holder sig tilbage fra meget komplekse spil ... måske bare udtryk for at de er et andet sted på kurven. Men jeg tiltrækkes stadig nogle gange af kompleksiteten. Den skal bare være organiseret anderledes. Eksempelvis håber jeg at komme til at fordybe mig i Too Many Bones. Og den samlede regelkompleksitet i det spil, tænker jeg er ret høj. Men man kan fordøje det i meget mindre bidder ved langsomt at introducere karakterer, udvidelser etc.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5110
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 487 times
Been thanked: 524 times

Re: Spils kompleksitet og dine præferencer

Post by Gunness »

^Du har ret i det med de tidlige spil - udvalget var, hvad det var dengang, så efter de sædvanlige barndomsklassikere røg jeg direkte på Civlization og (Gud bedre det) Avalon Hills Russian Front, som en venlig medarbejder i Fantask foreslog som et godt begynderspil. Anslået spilletid: 1200 minutter. Begynder min bare.... :D

Og så er det en god pointe, at kompleksiteten er ok, bare den introduceres gradvist.
Bestilt: Floe, The Old King's Crown, Mycelia, Peacekeepers, An Age Contrived, Unconscious Mind, Rise & Fall, Dark Quarter, Through Ice & Snow
Seneste: 7th Citadel, Match of the Century, Faraway, Boonlake, Senjutsu, Fractal, Sleeping Gods 2
Post Reply