Re: Min spilsamling 2022 - et forsøg på at gennemgå den
Posted: Sun Mar 20, 2022 8:17 pm
Barrage er et af de bedste spil, jeg har spillet de senere år. Kickstarter-kampagnen var forfærdelig. Den har forhåbentlig skadet firmaet bag... og desværre også en solid designer. Men så må man lære at finde gode samarbejdspartnere.
Tramways har potentialet til at være et fantastisk spil. Desværre er er den auktionsdel, som er så lidt intuitiv, at det skader spillet og dets modtagelse.
Så står der ikke overraskende nogle flere Martin Wallace-spil. Mythopia fik en lidt blandet modtagelse. Jeg havde en god oplevelse af det, men der var vist noget med nogle tiles der til slut kunne svinge hele spillet i den ene eller den anden retning.
Brass har jeg beholdt den gamle version af. Jeg syntes den er langt mere charmerende end de nyere, som godt nok er super-flotte. Har dog også de nye. Lancashire er nok mit absolutte favoritspil, hvis jeg skulle barbere det helt ned til det. Og så fungerer det fint i to-spillers varianten, hvilket har været med til at sikre at det kom på bordet flere gange end det ellers var sket.
Age of Industry har været tæt på at forlade samlingen tidligere. Men egentlig kunne jeg godt lide det selvom ikke alle omkring mig var begejstrede. Og med så højt slægtskab med mit favoritspil skal det have en chance mere.
P.I. er et meget atypisk Martin Wallace-spil med en deduktionsmekanik. Det er bestemt ikke det stærkeste i kategorien, men jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen. Ikke et spil der bliver i samlingen for enhver pris.
Terraforming Mars har jeg det meget ambivalent med. For mig at se, er den eneste rigtige måde at spille det på med Prelude-udvidelsen. I hvert tilfælde for mig.
London var jeg ret begejstret for den oprindelige udgave. Har aldrig spillet den nye. Men den fik så mange positive kommentarer med på vejen, at jeg opgraderede til den.
Ships har jeg aldrig fået spillet. Det burde jeg bare få taget mig sammen til...
Tramways har potentialet til at være et fantastisk spil. Desværre er er den auktionsdel, som er så lidt intuitiv, at det skader spillet og dets modtagelse.
Så står der ikke overraskende nogle flere Martin Wallace-spil. Mythopia fik en lidt blandet modtagelse. Jeg havde en god oplevelse af det, men der var vist noget med nogle tiles der til slut kunne svinge hele spillet i den ene eller den anden retning.
Brass har jeg beholdt den gamle version af. Jeg syntes den er langt mere charmerende end de nyere, som godt nok er super-flotte. Har dog også de nye. Lancashire er nok mit absolutte favoritspil, hvis jeg skulle barbere det helt ned til det. Og så fungerer det fint i to-spillers varianten, hvilket har været med til at sikre at det kom på bordet flere gange end det ellers var sket.
Age of Industry har været tæt på at forlade samlingen tidligere. Men egentlig kunne jeg godt lide det selvom ikke alle omkring mig var begejstrede. Og med så højt slægtskab med mit favoritspil skal det have en chance mere.
P.I. er et meget atypisk Martin Wallace-spil med en deduktionsmekanik. Det er bestemt ikke det stærkeste i kategorien, men jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen. Ikke et spil der bliver i samlingen for enhver pris.
Terraforming Mars har jeg det meget ambivalent med. For mig at se, er den eneste rigtige måde at spille det på med Prelude-udvidelsen. I hvert tilfælde for mig.
London var jeg ret begejstret for den oprindelige udgave. Har aldrig spillet den nye. Men den fik så mange positive kommentarer med på vejen, at jeg opgraderede til den.
Ships har jeg aldrig fået spillet. Det burde jeg bare få taget mig sammen til...