Page 2 of 3

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 15, 2022 10:08 pm
by Gunness
Det var nemlig meget sympatisk... og hvis det så faktisk også har resulteret i noget underholdende, tager jeg da hatten af :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 15, 2022 10:17 pm
by Taibi
Lørdag har været spildag. Vi har spillet Ark Nova fire gange, med fire sejre til mig. Jeg fornemmer en vis utålmodighed fra fruens side over de kontinuerlige nederlag i dag, men hun kæmper videre. Vi snakker lidt om, hvordan vi kan angribe det, men det er jo svært at diskutere, når vi kun ser vores egne kort. Måske det er tid til en pause, men, det står på bordet til søndag.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sun Jan 16, 2022 1:17 pm
by Frouvne
Vi startede dagen med at få prøvet udvidelsen til Sankt Petersborg. Det gav som forventet et noget længere spil. Jeg endte med 358 point hvilket vel sådan cirka er det dobbelte af hvad vi normalt scorer i et godt spil og med over 200 penge på hånden, jeg ikke havde kunnet bruge på noget fornuftigt i den sidste runde.

Sammen med min datter spillede jeg mig halvvejs igennem et spil CoraQuest. Hun kunne desværre ikke koncentrere sig længere. Men det lover stadig rigtig godt.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sun Jan 16, 2022 9:52 pm
by Frouvne
I alt fik vi spillet tre spil med udvidelsen til Sankt Petersborg i dag. Jeg syntes allerede vi har fået skåret så meget ned på spilletiden, at det er ok. Med udvidelsen er der gjort plads til fem spillere, hvilket bl.a. betyder, at der også er tilføjet yderligere standardkort. Jeg tænker, at vi nok fjerner dem med tiden og så måske specialkortene. Det virker en smule mere kaotisk, men det virker også som om, der er sværere valg og at pengene i hvert tilfælde i den første halvdel af spillet ofte er alt for få. Alt i alt tror jeg dog at det har gjort spillet endnu mere interessant.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Wed Jan 19, 2022 8:47 pm
by Taibi
Vi er fortsat i samme spor, så jeg beklager for monotonien i vores spillemønster. :D

Det blev til 4x Ark Nova lørdag, 3x Ark Nova søndag og 2x Ark Nova tirsdag, MEN, det blev også til 2x Caverna med en lokal ven om formiddagen tirsdag.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Wed Jan 19, 2022 10:54 pm
by Frouvne
Vi er heller ikke så opfindsomme for tiden; her blev det endnu en gang til Sankt Petersborg med udvidelsen. :D

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 12:57 am
by Frouvne
Torsdag tog vi endnu et spil Sankt Petersborg. Jeg er blevet ret glad for udvidelsen. Den har tilføjet tilpas mange små doser grus i maskineriet til at spillet er blevet mere interessant. Dejligt at se, at man kort stopper op og overvejer, hvad man vil gøre. Grundspillet kørte meget på autopilot. Måske også lidt for meget til sidst. Og jeg kan i hvert tilfælde mærke, at jeg tænker lidt mere over spillene - også imellem dem. Det er ofte et godt tegn for et spil.

Fredag har vi holdt hviledag ... i hvert tilfælde i forhold til brætspil.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 3:44 pm
by Jonezy
Spillede Keyper med med Jesper i går. Første gang for os begge.

Keyper er et af spillene fra Richard Breese's Key-serie, hvor Keyflower nok er det mest kendte og som er det eneste jeg har prøvet før uden at det rigtig clickede for mig.

Der er flere finurlige mekanismer i gang i Keyper. For det første er det en slags worker placement, hvor workerne har forskellige farver, som gør at de giver flere actions på specifikke felter. Felterne er så på nogle boards, som kan foldes i en masse varianter og som virkelig er en ret imponerede gimmick. Desuden kan man joine den anden spillers action, hvis man har en arbejder i samme farve og det giver flere ressourcer til begge spillere, hvilket jo altid er ønskværdigt. Man har også en særlig worker som man bruger til at claime et board, og så har man de workers på det board til sin rådighed i næste runde.

Men i bund og er vi ude i noget så traditionelt som at samle ressourcer, bygge bygninger med ressourcerne eller handle med ressourcerne og så finde nogle synergier som kan give dig en masse VPs.

Virkelig interessant oplevelse. Især på pga. de lidt anderledes mekanismer og et spil vi lovede hinanden at spille igen når vi mødes næste gang.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 9:29 pm
by Andrea
Gemalen og jeg fik spillet Exit: The Game + Puzzle – The Sacred Temple i dag. Vi fik det i julegave af et vennepar, og jeg var lidt fascineret af, at det indeholder fire puslespil som en del af gådeløsningen. Det var som sådan ikke et spil, jeg havde tænkt på, at vi skulle spille bare os to, men det viste sig hurtigt at være en god idé, eftersom puslespilslægning (efter min mening) bliver ret kaotisk, hvis man er mere end to. Især når det er på tid.

Den udgave, vi havde fået, var på dansk. Deeeet... var ufrivilligt morsomt at læse, for de tekster var temmelig syrede (ikke nødvendigvis dårligt oversat men ret overgearede på sådan en børnespilsagtig måde). Lige i starten var vi lidt udfordrede og måtte have et par hints, men ellers kørte det fint. Vi var godt hjulpet af at spillet en Exit julekalender i december og derfor kendte et par af deres sædvanlige 'dirty tricks' i forhold til, hvordan man skal fortolke de enkelte ledetråde.

Bortset fra de hysterisk kitchede tekster så var det en udmærket oplevelse - ikke mindst fordi jeg synes, det er hyggeligt at samle puslespil. Jeg synes ind imellem, at det kan være svært at vurdere, hvor gode Exit og Unlock! spil er, for det afhænger jo meget af, om spillerne hurtigt kan lure, hvad den enkelte gåde går ud på. Det må godt være udfordrende, men man har som regel ikke behov for at føle sig dum ;)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 9:50 pm
by Frouvne
I dag har jeg fået spillet lidt med min datter. Langt om længe fik jeg introduceret hende til Set! Det var en meget behagelig overraskelse. Til min store overraskelse faldt det hende relativt let at forstå principperne (ja, jeg har større tiltro til min datters sociale evner end hendes ditto logiske ... men det blev i denne sammenhæng gjort til skamme). Så det kommer vi nok til at hive frem i den kommende tid. Senere ville hun gerne spille Domino. Det har jeg aldrig forstået fascinationen ved. Men jeg er på den anden side også ret sikker på, at jeg aldrig har fået forklaret de korrekte regler. Men når ens barn vil spille med én, stiller man naturligvis op.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 10:19 pm
by Taibi
Mere af det gode i denne uge siden sidste opdatering.

2x Ark Nova torsdag, 1x Ark Nova fredag og 5x Ark Nova i dag, lørdag. Vi er nu for det meste nede på en spilletid på 75-85 minutter for 2 spillere. Der er nok ved at være lidt metaltræthed at mærke hos undertegnede, men, jeg er stadig underholdt hver eneste gang. Faktisk er det nok mere et ønske om at prøve noget af alt det andet nye, som jeg har fået slæbt med hjem på det sidste. :lol:

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sat Jan 22, 2022 11:53 pm
by Neumann
Frouvne wrote: Sat Jan 22, 2022 9:50 pm I dag har jeg fået spillet lidt med min datter. Langt om længe fik jeg introduceret hende til Set! Det var en meget behagelig overraskelse. Til min store overraskelse faldt det hende relativt let at forstå principperne
Det spil faldt helt til jorden, da jeg introducerede det til mine unger. Sønnen tændte helt af på, at man skulle analysere om kap!

Underligt nok eksisterer der ikke nogen turbaseret variant, så tids-stressen kunne løftes ud af spillet. Så her omkring er det bare hyldepynt :(

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sun Jan 23, 2022 2:31 pm
by Frouvne
Neumann wrote: Sat Jan 22, 2022 11:53 pm
Frouvne wrote: Sat Jan 22, 2022 9:50 pm I dag har jeg fået spillet lidt med min datter. Langt om længe fik jeg introduceret hende til Set! Det var en meget behagelig overraskelse. Til min store overraskelse faldt det hende relativt let at forstå principperne
Det spil faldt helt til jorden, da jeg introducerede det til mine unger. Sønnen tændte helt af på, at man skulle analysere om kap!

Underligt nok eksisterer der ikke nogen turbaseret variant, så tids-stressen kunne løftes ud af spillet. Så her omkring er det bare hyldepynt :(
Når det kommer til børnespil er jeg ikke bleg for at indføre variant-regler. Jeg kunne aldrig drømme om at konkurrere i et spil som Set! med børn før jeg ved, at de har fuldkommen styr på det. Jeg ved - af erfaring - hvor snot-dum man kan sidde og føle sig i denne type spil. Så vi spiller det i en eller anden hjemmestrikket samarbejdsvariant, hvor jeg holder mig lidt i baggrunden. Når jeg finder et stik vil jeg typisk vil jeg typisk tage de to kort fra stikket og spørge min datter hvilket kort der må være det tredje. Og så må vi jo se, hvordan vi spiller det, når hun er blevet lidt mere rutineret.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sun Jan 23, 2022 3:18 pm
by Frouvne
I dag kom der et - for os - nyt spil på bordet: Obsession. Jeg har hverken styr på Jane Austin eller Downton Abbey, så jeg er ikke så meget inde i universet. Men jeg er allerede fuld af beundring for den tematiske integration. Og så har jeg ikke en gang læst de lange afsnit i det medfølgende hæfte, der går meget dybere ned i universet. Egentlig er jeg i tvivl om, hvor meget temaet betyder imens jeg spiller, men hver gang Helle har spurgt ind til en mekanik, et korts funktioner eller lignende, kan jeg se, at jeg tematisk fortæller hvorfor det nok giver rigtig god mening i dette univers. Efter første spil har vi nok begge meget svært ved at se, hvordan vi skal klare os godt i spillet - men det behøver jo langtfra at være et svaghedstegn ved spillet. Grundlæggende tænker jeg, at spillet er relativt simpelt, men jeg kan godt se, at der stadig er et større arbejde foran mig med at finde ud af hvilke varianter vi skal gøre brug af, hvilke kort der skal inkluderes (der er nogle fjollede Kickstarter-kort) og hvilke af udvidelserne jeg hurtigst muligt skal få inkluderet i spillet. Men jeg ser frem til at fordybe mig mere og krydser fingre for at jeg også kan få gjort Helle interesseret nok til at det er et spil, vi kommer til at dyrke i en periode.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2022

Posted: Sun Jan 23, 2022 8:21 pm
by Gunness
^Jeg kender flere, der er ret begejstrede for Obsession, så det vil jeg meget gerne introduceres til i nærmeste fremtid :)