Nytårsforsæt 2021

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Nytårsforsæt 2021

Post by Frouvne »

Som med så mange andre ting: Bedre sent end aldrig! :wink: :lol:

Der har været tradition for at en sådan tråd startes op ved årsskiftet. Det skete så ikke i år. På mange måder er det måske også lettere at lave et nytårsforsæt, når man står lidt tættere på årets udløbsdato!

Traditionen tro har jeg haft nytårsforsæt omkring hvad jeg håber at få spillet, spilsamlingens sammensætning og endelig omkring at få løbet lidt (mere). Dog kunne jeg også ved årsskiftet mærke at forsætterne fik en lille drejning dels grundet hele Corona-situationen og dels bare grundet livet generelt.

1. Strømlining af spilsamlingen. Det har de seneste år været et ønske og jeg har efter bedste evne forsøgt ... nogle gange med mere held end andre gange. Hovedproblemet har nok også været at strømmen ind ikke i tilstrækkelig grad har været sat ned. I år har jeg haft ekstra fokus på at bringe mængden af Kickstarter-spil ned. Der har været for stor en procentdel, hvor interessen har været dalet for meget inden de er ankommet. Og særligt i forhold til de store episke spil har det været et problem. Da der samtidig er en tendens til at de fylder vanvittig meget og nogle også er blevet rigtigt dyre, har det ikke været svært at sætte ind. Selvfølgelig kæmpes der stadig med FOMO, men det er blevet lettere at sortere. At der nu også er begyndt at komme moms oveni den angivne pris har gjort det endnu lettere at sige nej tak. Og så håber jeg, at få skåret lidt dybere og ikke bevare nær så mange spil bare fordi det på et tidspunkt kunne være interessant at dyrke dem.

2. Familien har naturligt nok været dem, jeg primært har spillet med i det forgangne år og da vi også er relativt gode til at få spil på bordet gentagne gange, har jeg en god intention om at få færre spil på bordet - men til gengæld flere gange. At blive bedre til at finde de spil, der bliver sat pris på i en given sammenhæng.

3. Jeg har løbet mere ustabilt de sidste par år. Jeg er åbenbart alt-eller-intet-typen, når det kommer til løb. Mit håb har været i år at forsøge at bevæge mig i retning af at komme ud at jogge, hvilket i min forståelse vil sige lære at løbe en tur uden nødvendigvis at skulle tænde for løbeuret for at konkurrere med mig selv. Da det har været en væsentlig del af min tidligere motivation, er jeg spændt på om det kan lykkes. Det vil bare passe bedre til mine nuværende livsomstændigheder. Det skal til gengæld ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lykkedes rigtig dårligt indtil nu.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Nytårsforsæt 2021

Post by Frouvne »

Ad. 1:
Jeg syntes, jeg er kommet godt på vej i forhold til at få strømlinet spilsamlingen. Der er blevet sat en prop i i forhold til at få spil ind ad døren. Det betyder ikke, at der ikke kommer spil - men det er meget færre end det har været før og flere ryger hurtigt ud igen, hvis jeg ikke tænker, det er noget, der har en varig plads på hylderne. Kickstarter har meget mindre interesse og på den lange bane tror jeg også, det vil lette presset på hylderne gevaldigt, da det de seneste år har lagt beslag på en alt for stor del af de spil der er kommet ind ad døren. Og da de ofte har fyldt rigtig meget og sjældent er dem, der er blevet spillet mest, har det været et oplagt sted at sætte ind.

Ad. 2:
Det er svært helt at afgøre hvor godt jeg lykkes med at spille nogle færre spil men flere gange. Den første del af året er der blevet spillet med familien og der har det markant været nogle af de samme titler der er kommet på bordet mange gange (eks. Paleo - 28, MicroMacro: Crime City - 27, Pandemic Legacy: Season 0 - 12, The Shipwreck Arcana - 11, The Ravens of Thri Sahashri - 10). Efter at den faste spilgruppe så småt er kommet igang igen er det familiære spil droslet ned. Det ser dog også ud til, at vi vælger at spille de samme titler nogle gange i streg omend slet ikke i samme omfang som det har gjort sig gældende med familien.

Ad. 3:
Løb er nærmest fra dag til dag blevet en del af min hverdag igen. Det er virkelig rart. Efter et par ture på landevejen har jeg følt at det kom ind i en god rytme og det har på ingen måde været et problem at finde motivation til at komme ud tre gange om ugen. Jeg er noget tungere i kroppen end sidst jeg var i gang (det er nok både en følelse men også et reelt faktum), så jeg syntes det går for langsomt. Men der arbejdes på det. Og selv om jeg bilder mig ind, at jeg nu bare jogger for fornøjelsens skyld, kan jeg godt se, at jeg ikke kan undgå at sætte mig mål hver gang jeg er ude at løbe; at løbe hurtigere end sidst, at lægge intervaller ind eller at forlænge distancen - i nævnte rækkefølge alt afhængigt af, hvad der er overskud til den aktuelle dag.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Nytårsforsæt 2021

Post by Stony »

Ahhhh. Nytårsforsæt. Det smed jeg en hvid pind efter i år, da jeg ville afvente situationen, og se hvornår det faktisk ville være muligt at få spillet lidt.

Men jeg kan da på bagkant lave et delmål: jeg skal vaccineres i løbet af 2021.

EDIT : Done!
Sidst spillet:
Image
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Nytårsforsæt 2021

Post by Frouvne »

En kort status over året der er gået set i lyset af de forsætter jeg smed på bordet.

[...] 1. Strømlining af spilsamlingen. [...]
Det har været et mål flere år i træk og i år syntes jeg, at jeg er lykkedes rigtig godt. Der er kommet væsentlig færre spil ind, særlig er der blevet bestilt væsentlig færre Kickstartere / Gamefound. Samtidig er der røget meget ud og jeg har igen været tilpas stålsat til at de sidste flyttekasser jeg havde bestemt for skulle ud, røg ud selvom der praktisk taget ikke var nogen økonomi i det. Der er ingen tvivl om, at størrelsen af samlingen er skrumpet i løbet af året ... og processen er på mange måder blevet lettere, hvilket måske kan være lidt overraskende, da jeg jo har været i gang i flere år og man skulle tro, at det blev vanskeligere jo færre spil der er tilbage.

[...] 2. [...] få færre spil på bordet - men til gengæld flere gange. [...]
I hvert tilfælde når det kommer til familien tænker jeg, at det er lykkedes ganske fint. Og det var nok også primært i den sammenhæng, jeg havde tænkt det. Og jeg tænker, der er en lektie, der er blevet lært. Derfor er der selvfølgelig altid nye ting der trækker, men der er også en værdi i fordybelsen, der er værd at holde fast i.

[...] 3. Jeg har løbet mere ustabilt de sidste par år. Jeg er åbenbart alt-eller-intet-typen, når det kommer til løb. Mit håb har været i år at forsøge at bevæge mig i retning af at komme ud at jogge, hvilket i min forståelse vil sige lære at løbe en tur uden nødvendigvis at skulle tænde for løbeuret for at konkurrere med mig selv. [...]
Jeg lykkedes med at komme i gang igen ... og er også lykkedes med at vænne mig af med det igen. Selvom jeg prøvede at komme ud uden at skele for meget til tiderne, så forcerede jeg længden for hurtigt. Og selvom de 10 km er en fin distance, så kom jeg for hurtigt op på den og fik lidt bøvl med knæet, der var med til at spænde ben for fornøjelsen. Jeg må op på hesten igen til foråret!
frouvne, administrator

Image
User avatar
Taibi
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 946
Joined: Fri Dec 26, 2008 10:50 pm
Favoritspil: Ark Nova
Location: Ebeltoft
Has thanked: 227 times
Been thanked: 104 times

Re: Nytårsforsæt 2021

Post by Taibi »

Jeg fik vist aldrig lavet nogen for 2021, men jeg er frisk, når du laver den for 2022. :)

Tillykke med det du har nået.
Sidst spillet:
Image

Min profil på BGG
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Nytårsforsæt 2021

Post by Frouvne »

Taibi wrote: Fri Dec 31, 2021 6:56 pm Jeg fik vist aldrig lavet nogen for 2021, men jeg er frisk, når du laver den for 2022. :) [...]
Det vil jeg se frem til! :D
frouvne, administrator

Image
Post Reply