Page 2 of 2

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Sun Jan 24, 2021 10:17 pm
by Taibi
Frouvne wrote: Fri Jan 15, 2021 11:27 pm Til aften fik vi yderligere et par spil Paleo under huden. Spillet er noget mere destruktivt med C og D decket, men på den anden side er det også rart, at der er variation.
Dejligt at høre der er variation. Hvordan ser du på holdbarheden på den lange bane?

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Sun Jan 24, 2021 11:01 pm
by Frouvne
Vi har spillet 18 spil nu. Jeg vil tro, vi har lige så mange til gode. Kommer der en udvidelse, må vi se, om vi stadig har blod på tanden. Jeg vil tro, at vi er færdige med det efter de 30-40 spil, hvis der ikke dukker en udvidelse op, men det er også rigeligt for mig.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Mon Jan 25, 2021 10:59 am
by Gunness
Torsdag aften fik vi spillet endnu en gang VIscounts of the West KIngdom. Jeg vandt en pæn sejr ved at gå efter at bygge slottet, men min kone, der primært gik efter manuskripterne, kunne også sagtens have vundet, hvis hun havde gjort nogle få ting anderledes. Jeg mener stadig, at spillet er unødigt knudret sine steder, men når det først er lært, går de enkelte ture virkeligt hurtigt, og jeg tænker, at der er mange veje til at vinde. En klar succes.

Og i går blev det så igen til Great Western Trail. Mine unger havde givet mig nogle 3D-printede tog fra Etsy, som jeg havde fået malet, og derfor skulle spillet selvfølgelig på bordet med hele familien. Det blev lige en tak for avanceret for vores yngste, der spillede sammen med sin mor, men han var nu god til at fange mange af elementerne. Min datter har en eller anden ting med cowboys og køer, så hun var meget begejstret. Det blev nogenlunde tæt løb og endnu en god oplevelse med dette fantastiske spil.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Wed Jan 27, 2021 10:15 pm
by Frouvne
Det har været nogle fredelige dage, hvor der er blevet spillet nogle spil Pitch&Plakks, der er en slags Pitchcar kbineret med golf. Lidt skuffende første indtryk. Der er blevet spillet Vildkatten, Micro Robots og Klodsmajor med de yngste og så har Paleo heldigvis været på bordet et par gange. I dag tog vi hul på en ny udfordring og det var endnu et af dem, ðer umiddelbart virker lidt nedslående. Men vi endte med at have gode ideer til, hvad der skal gøres næste gang og det er virkelig et af de aspekter ved spillet, jeg har stor respekt for.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Thu Jan 28, 2021 10:45 pm
by Frouvne
Til aften stod den endnu en gang på Paleo og der var også denne gang ulve og feber som modstandere. Det var barske løjer og en virkelig hård men også medrivende dyst. Efter en god start så det pludselig håbløst ud. Vi formåede dog at overleve endnu en sæson, hvor vi satte alle sejl ind og sikkert kunne afslutte spillet. Pt tror jeg ikke det er for meget at sige, at vi er meget begejstrede for spillet.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Thu Jan 28, 2021 10:54 pm
by Andrea
Så blev det endelig tid til lidt onlinegaming igen (udover computerspil, som vi sjovt nok også får spillet lidt ekstra af i disse tider). Vi slog pjalterne sammen med 2 x Gunness og fik spillet to omgange Dice Forge. Det var første gang for alle, så første spil var lidt forsigtigt, men da gameplayet er rimelig simpelt, så gik det tjept. Vi fik også spillet en omgang Can't Stop (det er altså vanedannende let at spille via Board Game Arena), og så sluttede vi af med 8 omgange The Crew.

Aaah... det var godt at få spillet lidt igen :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Sun Jan 31, 2021 4:44 pm
by Frouvne
Her i de sidste dage i måneden har det været nogle andre titler, der er kommet på bordet: DropMix, Pitch&Plakks, The Shipwreck Arcana, Pandemic og Ra: The Dice Game. Det var rigtig hyggeligt at få Pandemic på bordet sammen med vores søn, efter at vi har spillet så meget Pandemic Legacy med ham. Ra: The Dice Game har nok aldrig været noget særlig godt spil ... på den anden side er det generelt hyggeligt at få et hurtigt terningespil på bordet... og så kan det såmænd være rart nok, at det er af den gamle skole, hvor der ikke er en lang regelbog, der skal opfriskes før brug.

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Sun Jan 31, 2021 6:32 pm
by Neumann
Frouvne wrote: Sun Jan 31, 2021 4:44 pm Ra: The Dice Game har nok aldrig været noget særlig godt spil ... på den anden side er det generelt hyggeligt at få et hurtigt terningespil på bordet... og så kan det såmænd være rart nok, at det er af den gamle skole, hvor der ikke er en lang regelbog, der skal opfriskes før brug.
Nogen af os kan altså virkelig godt lide at kaste ægyperterninger, og der er i min lidt taktikslørede optik stadig en del meningsfyldte beslutninger at tage, selv i det spil. :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Januar 2021

Posted: Mon Feb 01, 2021 2:44 pm
by Frouvne
Vi rundede måneden af med endnu et spil Paleo, som vi er meget optaget af for tiden.