Hvad har du spillet i dag? Oktober 2011

[Foppwin]

Under lørdagens Viking-Con kom jeg forbi Viking-Con Junior, hvor min kone opholdt sig. Der var masser af gang i maleriet og spilleriet, og jeg blev lokket til at deltage i en gang Kakerlakensuppe. Vi var tre voksne og en pige på ca. 7 år. Den ene voksne var først til at komme af med sine kort, men personligt synes jeg han snød, idet han kiggede på sit næste kort inden han havde tur. Men jeg var nummer to til at komme af med mine kort, hvorefter det var far mod datter, og datteren selvfølgelig udspillede faderen. Et sjovt lille spil, som sikkert vil passe fint efter en middag med en flaske vin eller to.

Søndag d. 16. skulle Larna, Lilli og jeg spille Ave Caesar. Det gik meget godt for Larna, og rigtig dårligt for mig. Men ingen af os kom i finalen, så det endte med at vi kørte tidligt hjem fra Viking-Con. Faktisk tror jeg aldrig før at jeg har været hjemme kl. 15 efter en Viking-Con.

Øv, var ikke klar over at vi spillede med dig, så ville jeg lige havde hilst på Madeline havde en kæmpe oplevelse, og jeg tror at Kakerlakensuppe var en af hendes bedste oplevelser fra VC-junior. Spillet kan helt klart anbefales sammen med en flaske vin.

[Gunness]

I går var vi tre mand og startede med Mousquetaires du Roy (det er da et navn, der kan give sved på panden at stave). Spillet er baseret på Dumas' Musketér-roman, og den ene spiller styrer Milady, mens resten samarbejder som de fire musketerer.

Spillepladen afbilder div. lokationer i Paris. Musketererne bevæger sig rundt og prøve at løse div. udfordringer, som Milady stiller i vejen for dem. Det drejer sig typisk om at kæmpe (via nogle specielle terninger) eller at løse en opgave (via musketerens egenskaber indenfor ét af fire områder). Ved at løse opgaver og vinde kampe tjener de penge, der sammen med forskellige kort kan bruges til at købe bedre evner, forbedre ens vinderchancer i kamp eller give et gratis "move" i byen i hver runde.
Der er hele tiden en række tidsfrister, der skal overholdes, hvis musketererne ikke skal tabe spillet - Milady-spilleren har muligheder for at lægge fælder ud og at planlægge, hvilke modstandere de fire møder hvornår.
Selv om der basalt set kun var fire lokationer, der var rigtig attraktive at flytte til, var det ikke fordi, der udpræget manglede valgmuligheder i hver runde. Reglerne var en smule knudrede, men spillet kørte ganske glat, og selv om ikke alle i spillegruppen er lige begejstrede for terninger, var der mange muligheder for at præge ens vinderchancer. Hvis spilletiden desuden kommer en smule ned, er her et spil, jeg meget gerne prøver igen.

Herefter sluttede Helle sig til gruppen, og Knizias Star Trek: Expeditions kom på bordet. Som inkarneret Trek-fan havde jeg set meget frem til at prøve spillet, der viste sig at være en udmærket, omend lidt jævn affære.
Spillet foregår i 2009-filmens univers, dvs. en reboot af det klassiske Star Trek-miljø. De fire spillere styrer hhv. kaptajn Kirk, Mr. Spock, Dr. McCoy og Uhura og skal samarbejde om at udforske en planet og at løse en række opgaver ved hjælp deres egne og deres besætnings evner + lidt heldige terningsslag. Rundt omkring på planeten kan man desuden finde forskellige objekter, der styrker spillerne eller Enterprise. Det ikoniske rumskib er nemlig også med og er under mere eller mindre konstant angreb af et Klingon-rumskib. Både skibe og personer er repræsenteret ved nogle nydelige miniaturer - hver af dem har en række stats nederst, som kan forbedres eller forværres i løbet af spillet. Spillet vindes ved at løse opgaver inden for tre områder, og hver opgave kan løses på en god og en mindre god måde, hvilket påvirker de point man kan få ved at løse senere opgaver.
ST: E er flot produceret, og det er ikke den type spil, man ser flest af fra den gode tyskers hånd. Der er ikke noget decideret dårligt ved spillet, men der er heller ikke noget specielt mindeværdigt ved coop-mekanismerne, der er set bedre i andre spil. Kampene mellem Enterprise og Klingon-skibet virker temmelig tamme, og jeg vil også stille spørgsmålstegn ved, hvor mange gange spillet kan tåle at blive genspillet. Men alt i alt en middelgod oplevelse.

[Jens_Hoppe]

Jeg har desværre ikke været i KBK siden starten af måneden, men til gengæld er det heldigvis blevet til en håndfuld småspil med familien:

Qwirkle er et stort hit med min 7-årige søn (det er faktisk det første "rigtige" brætspil han har vist interesse for), og han er pavestolt når han kan lave en qwirkle, og endnu mere når han ligefrem vinder et spil.

Elder Sign har jeg kun lige prøvet en enkelt gang med to investigators. Det virkede sådan ... ok, som det letvægts-terningspil det er, men hvad sværhedsgraden angår svarer mit første indtryk til de forskellige anmeldelser jeg har læst: Det er supernemt at vinde! Hvilket måske ikke lige er ønskeligt i et klassisk coop-spil, endda et med Cthulhu tema. Heldigvis er BGG fuld af gode forslag til husregler man kan tage i brug, hvis man vil hæve sværhedsgraden.

Min datter og jeg har fået spillet Carcassonne: Hunters & Gatherers, som jo altid er underholdende.

PÅ efterårsferien havde jeg taget nogle små spil med i tasken, og vi fik spillet:

Einfach Genial (Reiseedition) (x1) - jeg tabte til min datter.
Mijnlieff (x2) - advanced kryds og bolle, meget sødt lille spil som er lynhurtigt at spille.
Mr. Jack Pocket (x4) - et supergodt lille spil som i mine øjne har distilleret alle de gode ting fra det "store" Mr. Jack, samtidig med at kompleksitet og regeltyngde er skåret ned til et absolut minimum. Min datter og jeg har i hvert fald haft sjov med det, og jeg prøver at lade være med at gå i for mange detaljer med hvad temaet egentlig drejer sig om.

[Sir William]

Under lørdagens Viking-Con kom jeg forbi Viking-Con Junior, hvor min kone opholdt sig. Der var masser af gang i maleriet og spilleriet, og jeg blev lokket til at deltage i en gang Kakerlakensuppe. Vi var tre voksne og en pige på ca. 7 år. Den ene voksne var først til at komme af med sine kort, men personligt synes jeg han snød, idet han kiggede på sit næste kort inden han havde tur. Men jeg var nummer to til at komme af med mine kort, hvorefter det var far mod datter, og datteren selvfølgelig udspillede faderen. Et sjovt lille spil, som sikkert vil passe fint efter en middag med en flaske vin eller to.

Søndag d. 16. skulle Larna, Lilli og jeg spille Ave Caesar. Det gik meget godt for Larna, og rigtig dårligt for mig. Men ingen af os kom i finalen, så det endte med at vi kørte tidligt hjem fra Viking-Con. Faktisk tror jeg aldrig før at jeg har været hjemme kl. 15 efter en Viking-Con.

Øv, var ikke klar over at vi spillede med dig, så ville jeg lige havde hilst på Madeline havde en kæmpe oplevelse, og jeg tror at Kakerlakensuppe var en af hendes bedste oplevelser fra VC-junior. Spillet kan helt klart anbefales sammen med en flaske vin.

Formoder så, at det ikke var dig der snød Derimod må det jo så være dig, der fik klø af datteren

Pas på med at lære børnene spillene for hurtigt, ender med at det er umuligt at vinde over dem

[Larsine]

Øv, var ikke klar over at vi spillede med dig, så ville jeg lige havde hilst på Madeline havde en kæmpe oplevelse, og jeg tror at Kakerlakensuppe var en af hendes bedste oplevelser fra VC-junior. Spillet kan helt klart anbefales sammen med en flaske vin.

Ville selvfølgelig også have hilst på hvis jeg havde vist hvem du var. Du og Madeline har forresten fået meget rosende ord af min kone. Min kone var så glad for at det netop var Madeline der vandt lodtrækningen om Kakerlakensuppe, så I kan få spillet det der hjemme. Måske er der en chance for at du også kan ende med at vinde, hvis du øver dig

[Larsine]

Pas på med at lære børnene spillene for hurtigt, ender med at det er umuligt at vinde over dem

Lige præcis Kakerlakensuppe, Karkerlakensalat og Tarantal Tango, er spil som børnene som regel har nemmest ved at vinde.

Prøv dem og du vil blive overrasket.

[Mik]

Søndag startede turen til Tyskland, og da vi nåede frem til Dortmund henad aftenen kunne vi lige nå et par spil inden sengetid:

Vi startede med Transamerika, som jeg aldrig har vundet før nu, selvom jeg ellers var en af spiltesterne. Så det var en helt uvant følelse! 7/10

Bagefter blev til et spil Blockers, som er Amigo's version af Uptown, som jeg ellers aldrig spiller, da jeg ikke er meget for rent abstrakte spil. Men jeg må indrømme at det fungerer rigtig godt med 2-5 spillere. Den nye version er uændret, men har en større æske og til gengæld et bedre bræt, som både er plastikbelagt og med ophøjede kanter omkring felterne, så brikkerne er lette at lægge og fjerne igen. 6/10

[Mik]

Mandag blev det først til et par to-spillerspil med husets yngste datter:
Vi lagde ud med Weykick, som er et bordfoldboldspil i træ, hvor hver side styrer to træmænd med en magnet under bordet. Det var naturligvis vildt sjovt, og efter 3 hektiske kampe kunne jeg trække mig sejrrigt ud med 3-2. 9/10

Bagefter spillede vi Blockers med to farver hver. Det fungerede også rigtig godt, selvom jeg måtte bide i det sure æble og acceptere en andenplads. 6/10

Da storesøsteren var kommet hjem blev jeg indlagt til at spille Dixit. Ikke lige min kop te, og at spille på tyske gjorde det ikke bedre. Men man skal ikke klage når man får lejlighed til at spille med to søde piger! Dog håber jeg ikke at spille det igen. 4/10

Før middagen kunne vi 4 danskere lige nå en omgang Fiese 15, som er et klassisk terningspil uden de store dikkedarer - bortset fra Schmidt Spieles nye praktiske indbyggede terningetårn. Jeg vandt spillet, så det var fint nok. 6/10

[Mik]

Efter middagen dukkede Uwe Mölter fra Amigo op med en stak af sine nye udgivelser:
Vi startede med Die Brücke am Rio D'Oro. Det er meget kaotisk med mange terningeslag og masser af stjælen fra hinanden og smiden i floden fra broen. Sikkert et sjovt familiespil, men absolut ikke min smag. 4/10

The City af Tom Lehman var en hel del bedre, selvom det heller ikke kommer på min købsliste. Men i det mindste var det da mildt underholdene - i hvert fald de første par gange: En yderst simplificeret San Juan: dvs. byg bygning fra kort ved at betale med kort, får point of nye kort baseret på byens udvikling. Yderst heldpræget og med nogle få vigtige kort, og en masse knapt så vigtige. Heldigste spiller vinder, når først man lige har spillet en enkelt spil til at lære kortene at kende. det bedste man kan sige om det er at det kun tager 20 minutter, men 7 Wonders er hardcore strategispil i sammenligning med dette. 6/10

Aftenens sidste Amigonyhed blev Wizard Junior. Et simpelt stikspil fuldstændigt magen til originalspillet Wizard, blot med lidt færre kort, og ikke som man skulle tro egnet til børn, da det stadig er et klassisk stikspil. Dog let og sjovt at spille, og jeg elsker stikspil. 7/10

Da Uwe var gået hjem med sine spil kunne vi andre lige nå en omgang Geschenkt!, som jeg tabte stort. 6/10

[akwlinka]

Første dag på essen messen.

Vi startede med afstå i kø hos fragor for at se om ikke der skulle være et enkelt spil tilbage af de ikke reserverede, og det var der.
Der efter gik ture til Queen hvor vi kastede os ind ved et bord, og fik kapret et spil castelli.
Efter halvt selv at have gnavet sig gennem reglerne kom en flink mand og forklarede os spillet, så vi kunne komme igang. Et overraskende simpelt spil, men med mange muligheder og valg, og ofte skal man overveje, hvilket onde der er mindst, kontra hvad man selv har brug for.
Klart et spil jeg skal eje. Det er let at forklare og med en del dybte. Ulempe er at det er svært et planlægge så meget da man skal vende en brik, som skal placeres og her kan en del overvejelser godt tage tid.

Der efter fik jeg kontakt til Thomas Holmby fra guldbrikken. Han arbejder for dr radio og er hernede for at lave indslag til DR1 kultur. Jeg fik vist ham rundt på messen men han lod båndoptageren køre. Så der burde komme et eller to indslag snart.

Derefter gik turen tilbage til hal 12 hvor et spil Tschak! nu skulle prøves. Et forholdvist simpelt kortspil hvor man skal udspille tre kort i forskellige farver. Den med den højeste sum får skatten, og den med den laveste får monsteret, hvad selvfølgelig ikke er godt. Tvistet er at når man er færdig med at spille en hånd, så gives ens kort videre til naboen, så alle får lov til at spille de samme hænder. Et simpelt og underholdende kortspil som jeg dog tabte stor, idet jeg endte med minus point og vinderen havde 19 point.

Vi var derefter heldig at få to pladser ved et spil Takenoko. Et spil med bambus vækster og pandaer.
Et rigtigt underholdende spil, som jeg bare må eje. Man har to handlinger i hver tur og man kan bygge land, passe bambus med gartneren, spise bambus med pandaen, lave vandingskanaler eller trække scoringskort. Scoringskortene er f.eks. Bestemte mængde bambus, farve og form på landskabet, eller hvad pandaen har spist. Desværre viste det sig at spillet ikke er blevet færdigt til messen. Så vi må pænt vente.

Og det var så den dag.

[Frouvne]

Dejligt at høre nyt fra jer der er så heldige at befinde sig i Essen i disse dage - jeg bliver en smule misundelig, men det er dog et plaster på såret at høre lidt om, hvad der sker!

I går var det, som Gunness allerede har berettet, spilaften med Mousquetaires du Roy og Star Trek: Expeditions på menuen. På trods af at jeg tidligere har prøvet Mousquetaires du Roy en enkelt gang, var det en pinefuld affære at skulle igennem reglerne. Dem er de ikke sluppet så heldigt fra! Spillet er der til gengæld ikke noget i vejen med. Selvom jeg syntes, det er en noget uinspirerende spilplade, man er kommet op med, så finder jeg spillet ret engagerende og jeg er sikker på, at det ikke villle skade med et par hurtige gennemspilninger, så alle muligheder kunne komme til at sidde på rygradden og at jeg lige kunne få samlet mod og overskud til at gennemlæse reglerne endnu en gang med henblik på at udrydde eventuelle (meget sandsynligt forekommende) fejltolkninger.

Star Trek: Expeditions syntes jeg grafisk de er sluppet noget bedre fra, men det var til gengæld en temmeligt uengagerende affære for mit vedkommende. Måske oplevelsen er en anden, hvis man har et forhold til Star Trek - men mig sagde det i hvert tilfælde ikke meget.

Her til aften havde Helle og jeg for første gang Confusion: Espionage and Deception in the Cold War på bordet og det var tilpas interessant til at vi snuppede to spil i træk. Temaet er godt nok en smule påklistret, men til gengæld er grundideen rigtig sjov. I korthed går spillet ud på, at begge spillere har en række brikker, der alle har en unik måde at rykke på. En brik er defineret dels ved nogle retninger og dels et tal, der angiver hvor langt den kan rykke. På skift rykker man en brik, men man kan ikke selv se forsiden af ens brikker, så modstanderen fortæller en om det var et lovligt eller et ulovligt træk. Er det ulovligt bliver trækket annulleret. Undervejs opsamler man mere og mere viden om hvordan ens brikker kan rykke. Man har mulighed for at slå modstandernes brikker ud af spillet ved at lande ovenpå dem. Spillet går ud på, at man skal ind på midten og erhverve kontrol over en neutral brik, så man så har til opgave at fragte ned til modstanderens baglinje. Simpelt og elegant med en fin blanding af abstrakt positionsspil og deduktion.

[Omalley]

I aften blev det til 2 spil Cacasonne wheel of fortune, 1 spil Risk Balance of power og 2 spil setlers. Jeg havde en god aften og vandt alt undtage et spil Setlers

[Frouvne]

[...] Mr. Jack Pocket (x4) - et supergodt lille spil som i mine øjne har distilleret alle de gode ting fra det "store" Mr. Jack, samtidig med at kompleksitet og regeltyngde er skåret ned til et absolut minimum. [...]

Jeg deler din begejstring for Mr. Jack Pocket, men har svært ved at se, hvad det er, de har distilleret frem fra det oprindelige spil. For mig at se er det to helt forskellige spil - to spil jeg til gengæld holder meget af på hver deres præmisser.

[Frouvne]

Fredag morgen mente Helle, at vi lige måtte kunne nå et spil Confusion: Espionage and Deception in the Cold War inden hun skulle på arbejde. Det blev det indtil nu længste og mest nervepirrende spil. Severin har spurgt nysgerrigt ind til spillet og brugte lang tid med at lege med komponenterne, der også er utroligt lækre. Jeg ser frem til at se om selve spillet også er noget for ham, når vi på et tidspunkt får prøvet det sammen.

[akwlinka]

Anden dag på messen.

Efter aftale med Thomas (dr) om at mødes ved Queen og få et spil med på optagelserne. Det blev til Lancashire. Vi fik pakket ud og tygget os næsten gennem reglerne inden en forklarer kom og fik os guidet igennem spillet. Det var et ret interessant spil, hvor vi desværre ofte missede noget timing i forhold til delove der er og dem der måske kommer. En fejl man nok ikke vil begås næstegang vi spiller. Vi var dog alle enige om at spiller er godt, og det skal prøves igen. Da vi var færdig kunne tre andre danskere overtage bordet, og her kunne jeg så hurtigt forklare dem reglerne.

Vi gik derefter ud på mesen og fik kigget lidt på sagerne. Vi fik købe lidt småting, bl.a. Rolling Bones, og da vi fik plads ved Restaurante Italiano så slog vi os ned. Her fik vi forklaret regler, men i stedet for at spille spillet valgte vi at købe det, da temaet tiltalte os. Videre gik turen rundt og hos Amigo var der plads til et spil Carré. Et simpelt spil hvor man har en del blokke i forskellig størrelse som skal bygges på en lille plade. Det gøres ved hjælp af terningeslag. En lille filler som da fungere ok.

Videre rundt, og nu med følge, fik vi samlet endnu flere spil op. B.la. De tre spil german railways, som vi ikke fik sidste år, pga. forsinkelser.

Nu besluttede vi os så til at investere i Hawaii, uden at have prøvet det før, for at gå tilbage til hotellet og spille det der. Det gjorde vi så. Reglerne var lidt kringlede, og skrevet på en anderledes måde. Ikke at de var værre end så meget andet, men det tog bare længere tid at læse dem. Spillet var godt og en tand over familiespillet kategorien som man er så vandt tilfra Hans Im Glück.
Det kommer vi nok til at spille nogle gange efter essen.

Og så var den dag gået, ihvertfald spilmæssigt. Nogle hyggelig timer blev forbragt på Drago, hvor der er plads til alt for mange mennesker, men maden er god, især deres løgsuppe.