Jamen, jeg var også et smut forbi Djengis Con og fik også spillet lidt af hvert.
Det blev til følgende spil:
Dominant Species. Jeg spillede med Larkin, Frouvne, Maibritt og Fopwin. Det var et glimrende spil - men jeg kom rigtigt skidt fra start. Jeg fik dog en fin fornemmelse af, hvordan spillet forløb og fungerede, og vi kommer nok også til at spille det herhjemme igen.
Mykerinos: Med Stony, JensH og Bugge. Et gensyn med et spil, som det er alt for længe siden, at jeg har spillet.
Biblios: Med Morten L, Stony og Frouvne. Det er et hurtigt auktionsspil, hvor kortene fordeles ved, at man skiftevis vælger til sig selv, til en fælles pulje og til auktionsbunken. En fin lille filler, som jeg vil glæde mig til at spille igen.
Mansions of Madness: Med Maxell, Robert, Maibritt og Fopwin. Spillet er spillet før, men denne gang synes jeg, at det tog lang tid at få sat op. Det lykkedes til sidst menneske at vinde over det søde monster.... ved hjælp af en guitar.
Burgund von Burgundy: Med Aratar, Jens_Hoppe og Maibritt. Vi var fire spillere og det trak væsentligt længere ud, end jeg havde estimeret ... så efter 3 runder måtte vi få en standin til Jens, der var på vej til en større og omfattende spil. Jeg synes, at spillet bliver længere end det kan være med fire spillere. Men det var hyggeligt.
The Resistance: Med Morten L, Bostrup, JensH, Maibritt, Tobias og Kasper. Sikke en omgang - det er et noget voldsomt spil. Det er meget utroligt, at der ikke blev klaget over larmen ... Det er et interessant spil, som dog kræver, at man har talegaverne i orden.
Hansa: Med Eik og JensH. Hansa er jo altid godt, det var jo lidt sent, men det gik ... Eik vandt meget stort.
Innovation: Med MortenL, Greve og Frouvne. Jeg har ikke tidligere spillet innovation med fire spillere, og det var en meget anden oplevelse end med to spillere. Bunkerne blev hurtigt tømt og det var svært at nå at få lagt noget fornuftigt ned før kortene næsten allerede var 'små' i forhold til, hvilke bunker, der blev trukket fra. Derudover var der mange symboler i spil - og jeg kom aldrig rigtigt i gang med spillet.
Lawn Mowing: Med Frouvne, Jens_Hoppe, MortenL og Stony (fordelt på to spil). Aratar havde begået et kort spil i old grannys have. Nu ved jeg ikke, hvor meget der må blive skrevet, men det var et kort og hyggeligt spil, hvor et par forskellige ideer blev prøvet af.
Alt i alt fik jeg spillet lidt nyt og lidt gammelt - jeg tænker, at der er flere spil, som jeg gerne vil have på bordet igen.
![Very Happy :D](./images/smilies/icon_biggrin.gif)