Hvad har du spillet i dag? Februar 2025

[Frouvne]

Februar måned er godt igang, men jeg har endnu ikke fået spillet noget...

[Gunness]

Mandag var jeg forbi min faste spillemakker til diverse gensyn.
Vi lagde ud med to gange Kelp: Shark vs Octopus. Jeg startede som haj, og bagefter byttede vi roller. Jeg kan så konstatere, at det er væsentligt sjovere at være haj.
Den ene grund er, at hajens muligheder virker mere underholdelde og alsidige - man kan lægge havstrømme ud til transport, lave bag building og købe sig udvidelseskort - mens blæksprutten konstant er i forsvarsposition, men primært kan lave nogle halvhjertede gemme-manøvrer (den befinder sig 1 ud af 9 brikker, som man kan bytte rundt på, og man skal virkelig være dårlig til memory for ikke at kunne udelukke en stor del af dem).
Den anden grund er, at vi i alt fald ikke indtil videre har knækket koden til, hvordan sprutten faktisk kan vinde, for det føles pænt ad bakke hele tiden.

Så stod den på Stonespine Architects, som er det her sjove lille "byg en dungeon"-drafting puzzle i Roll Players univers. Det er ikke voldsomt dybt, men man skal hele tiden være på tæerne for at udnytte de nye scoringsmuligheder, der dukker op.

Vi lukkede aftenen med en gang Mountain Goats.

[zfire]

Den anden grund er, at vi i alt fald ikke indtil videre har knækket koden til, hvordan sprutten faktisk kan vinde, for det føles pænt ad bakke hele tiden.

Disclaimer: jeg har ikke spillet Kelp.
Men hvis man læser BGG så er det vist rigtigt nok at det virker lidt op af bakke for sprutten de første spil men at det derefter burde være tættere på 50/50. Der findes åbenbart også en lidt kedelig strategi til sprutten som ligger ret stort pres på at hajen skal have lukket spillet hurtigst muligt og kræver en smule held for at sprutten ikke vinder(du kan nemt finde den på BGG hvis du er nysgerrig).

[Frouvne]

I går havde vi Daybreak på bordet. Efterfølgende fik jeg at vide, at vi havde spillet på sværhedsgrad Extreme, hvilket overhovedet ikke passede med min spiloplevelse, hvor vi havde skøjtet igennem spillet. Vi er vist klar på selv at skrue lidt mere på sværhedsgraden, når vi nu har stødt på muren for hvad den traditionelle opsætning har at byde på.

[Frouvne]

Der var frafald til den ugentlige spilaften, så vi måtte ændre spil-menu i sidste øjeblik. Det betød, at det var Fromage, The Lord of the Rings: Duel for Middle-earth og Deduckto, der kom på bordet. Men de kan nu også alle noget og de er alle spil der ligger så meget på rygraden, at det ikke kræver den store indsats at få dem sat op, så man hurtigt kan komme i gang.

[Jonezy]

Tommy har været på besøg fra Jylland hele weekenden og vi hookede op med Carsten til en solid omgang brætspil.

Fredag startede vi med The Guild of Merchant Explorers, da Carstens farveblindhed lige skulle testes med dette spil, som er en puzzlely omgang, der kan minde lidt om en flip and write. Carsten havde få udfordringer, så det bestod testen og vi nappede to spil. Rigtig solidt spil, som spiller hurtigt og giver en god puzzle følelse.

Derefter var det tid til a blast from the past, nemlig Deus, som Tommy havde fået fat i. Det ejede jeg selv for mange år siden og sendte videre, og et hurtigt opslag på BBG viste, at vi nærmede os 10 år siden sidst spillede spil. Det var et kærligt gensyn med et faktisk ret elegant spil, som egentlig fortjener lidt kærlighed igen.

Vi sluttede af med lidt lettere spil med 2 omgange Castle Combo og en omgang Lemminge. Castle Combo er en rigtig fin gamers' filler, der spiller hurtigt og elegant med sjove beslutninger. Kan godt forstå at det får kærlighed. Udgivet af de samme som udgav Faraway og de har da gang i noget fornuftigt med solide småspil. Lemminge var en race spil, som var ganske hyggeligt, men også noget random, så skal ikke tages for seriøst; fortrækker nok klassikeren Ave Caesar, når jeg er i det humør.

Lørdag var aftalen at der skulle dykkes markant ned i Felds nye spil Civolution, som lige er en noget større mundfuld end de medium euros, som han plejer at lave. Vi fik virkelig dykket ned i det over 2 spil, og jeg var virkelig godt underholdt og stadig nysgerrig på mere. Det er virkelig et spil, hvor man lige skal lave en action for at lave en action for endelig at kunne lave den action, som du virkelig gerne vil lave. Man kunne mærke Feld i at actions bliver aktiveret af terninger, som du ruller og dermed begrænser dine muligheder (selvfølgelig er der måder at manipulere med terningerne på), samtidigt med at man naturligvis for point næsten lige meget hvad man laver. Af længere og tunge spil er Civolution da i hvert fald ikke noget, som har skræmt mig væk.

Derefter fik vi Lost Ruins of Arnak på bordet, som er det af mine spil, som jeg godt gad at spille mere, da jeg ikke lige var med på bølgen, da det var det helt store hype. Jeg er virkelig ikke dygtig til det og det er jo egentlig en værre omgang resource management, men jeg er virkelig underholdt og temaet trækker mere igennem for mig end det burde. Kærligt gensyn.

Så kunne hjernerne ikke mere, så vi sluttede med en omgang Valeria: Card Kingdoms og en omgang Faraway. Det var fedt at spille Valeria igen, som er min Machi Koro klon (Space Base kom senere, men er nok den, som de fleste har i den genre). Jeg gik som sædvanligt efter kort der trigger på 11 og 12, hvilket jo så ikke skete overhovedet. Faraway er også bare et super lille småspil og jeg var faktisk næsten konkurrencedygtig for en gangs skyld.

Her søndag formiddag har vi så varmet op med en hurtig Castle Combo inden min nu al for store udgave af Terraforming Mars med 8 maps at vælge i mellem og 3D tiles skulle luftes. Det blev en episk omgang terraforming af Mars, som endda endte med meget tæt løb. Det er altså et virkelig underholdende spil hele vejen igennem. Klart på min top 10 over brætspil.

Fornøjelse af en weekend.

[Neumann]

Der har også endelig været lidt bræt over denne weekend for mig og datteren.

I går eftermiddags satte vi os for at prøve Camp Grizzly. Det tog os ca 2 timer og en hel del regelopslag at blive fuldstændig nedslagtet af Otis. Relativt hurtigt i spillet var vi ellers finaleklar, men blev selvfølgelig så omgående ramt af "Jeg troede du havde dem"-kortet og måtte over i den anden ende af brættet og finde vores nøgler igen. I den proces skulle vi naturligvis lige forbi "Rædsels-træhytten", hvor vi fandt D4 døde lejrskolebørn og naturligvis slog 4. Med det dødstal var Otis nærmest uovervindelig overfor vores kun to tiltagende sårede teenage-lejrledere, som naturligvis blev til hakkemad kort tid efter.

I dag spillede vi så med 4 lejrledere for at få vores odds lidt op. Igen fik vi ret hurtigt tømt ud i brættets find-en-ting brikker og kunne med vores spredning ud over brættet få Otis til at gå lidt ubeslutsomt rundt. Trods relativt få våben til rådighed og relativt mange Otis-angreb, kunne vi få slæbt samtlige 4 lejrleder ud i laden og have nok udstyr til at få den rigtige bjørn op på fuld styrke mod Otis, som relativt hurtigt blev flået i småstykker uden tab fra vores side. En af vores bedre og heldigere træk var at spille "Regel nummer ét", som kunne teleportere vores fjerneste lejrleder op til laden med henblik på noget utilbørligt samvær. Ganske vist krævede det ekstra 5 kabinekort med risiko for et Otis-angreb på dørtærsklen, men dér var vi heldige. At det så var to drenge, som skulle lægge krop til utilbørlighederne var bare noget, vi måtte tage med. Det var trods alt 1979.

Camp Grizzly er bestemt ikke et spil, som belønner det store strategiske overblik eller det gnidningsløse samarbejde. Det er først og fremmest en RPG-lignende oplevelse, hvor man bare må glædes over alle de cinematiske clichéer, man komme til at gennemløbe i løbet af et spil. Det bliver næppe spillet i smadder men vil være godt til en lejlighedsvis session med en større forsamling af ikke-trænede spillere, da reglerne er ret enkle.

Jeg har desværre indtil videre kun fået fat i grundspillet og drømmer som så mange andre om en genudgivelse med alle ekspansionerne, men det har nok lange udsigter.

[Frouvne]

Vi havde familien Gunness på besøg til brætspil i aftes, men inden de ankom varmede vi op med to spil Rear Window med vores datter. Vi fik i løbet af aftenen spillet fem spil: Wilmot's Warehouse, Tranquility: The Ascent, Rainbow, Explorers of Navoria og Rear Window. To af spillene var nye for mig: Tranquility: The Ascent og Explorers of Navoria. Tranquility: The Ascent virkede som en rigtig fin filler, som jeg meget gerne prøver igen. Jeg var nok lidt overrasket over hvor kort Explorers of Navoria var, så det var meget lidt jeg syntes, jeg nåede at udrette. Men det var et fint spil, som jeg heller ikke ville have noget problem med at spille igen.

[Gunness]

^Explorers of Navoria er ret kort med 4 spillere, og i alt har man en fjerdedel færre handlinger end ved 2 og 3 spillere. Så det anbefales egentlig at spille med udvidelsen - men den tilføjer så nogle ekstra regler, og jeg syntes, at grundspillet var ganske passende i går

Og ja, det var en glimrende aften - jeg var især imponeret over Wilmot's Warehouse. Det er nok mere en aktivitet end et spil, men en sjov og original idé.

[Frouvne]

Vi havde store spilplaner for aftenen og endte så med blot at spille et enkelt spil Kvaksalver...

[Jonezy]

Spiller sgu næsten lige så meget som Frouvne for tiden....

I går var jeg forbi Bastards nye café på Nørrebro. Den var faktisk rigtig hyggelig med klare forbedringer på lydniveau og toilet faciliteter i forhold til den i Huset inde i indre by. Så anbefaling herfra.

De havde dog ikke de store dice chuckers med masser af minier, så vi måtte finde på noget andet.

Det blev 2 omgange af Harmonies imens vi ventede på den sidste mand. Efter intro spil blev der i den grad tænkt over turene og Harmonies viste sig igen som en solid puzzlely oplevelse med lækre komponenter. Det kan godt være jeg skal have min egen kopi en dag.

Manglede stadig sidste manden, så vi legede lidt med Loopin Louie, hvilket jo bare er dum sjov på den gode måde.

Sidste manden ankom og vi spillede vores eget medbragte The Quest for El Dorado: The Golden Temples. Vi har spillet en del almindelig Quest for El Dorado, som shiner med simple regler og god kombo af ræs og deck building i den lette ende. Denne udgave var lidt anderledes med en tredje slags tiles, samtidigt med at man ikke bare skulle fra A til B, men i stedet ud og samle 3 juveler i hver sin ende af kortet og så hjem igen. Vi nåede nåede to omgange og var godt underholdt.

[Frouvne]

Spiller sgu næsten lige så meget som Frouvne for tiden.... [...]

Det er godt at høre, at du er kommet op på den store klinge!

Jeg havde besøg af Stony i dag og vi spillede Hoplomachus: Remastered. Jeg havde nok halvvejs afskrevet det efter at have prøvet Hoplomachus Victorum, men det var godt at jeg fik prøvet det, for det virkede da meget let tilgængeligt. Mit første forsøg var i Skirmish mode og det fungerede fint, men nu bliver jeg da lidt nysgerrig på, hvad det ellers kan levere.

Vi fik også prøvet Moon Adventure, der vist langt hen ad vejen er en samarbejdsudgave af Deep Sea Adventure (jeg har aldrig spillet det, så det er blot en fornemmelse). Vi spillede Expert mode (der er kun to niveauer, så alternativt skulle vi have været Beginners) og klarede det i første forsøg. Det overraskede mig lidt, da jeg netop havde hørt, at det skulle være meget svært. Men det efterlod i hvert tilfælde et fint indtryk.

Aftenen blev rundet af med et spil Fromage. Denne gang tabte jeg kun med tre point, så det går fremad!

[Gunness]

I går havde Maibritt og jeg min lokale spillemakker forbi for at introducere ham til Unconscious Mind. Der er jo mange regler at holde styr på, men klarede det fint og fokuserede hurtigt på at udgive afhandlinger, mens jeg i stedet prøvede at låse op for alle mine ideer og samtidig kurere nogle klienter i en fart. Det blev et supertæt opløb, hvor han og jeg endte ét point fra hinanden.

Jeg havde ikke prøvet det med 3 før, men det var både intenst og let stressende - og heldigvis ikke så langt, som jeg havde gruet for (2 t 45 min er ok, når der er en ny spiller med).

Desværre klarede min søde kone sig ikke så godt, og det har hun heller ikke gjort nogen af de andre gange vi har prøvet det. Det er et ret "brutalt" spil, og jeg kender godt fornemmelsen af, at man prøver forskellige strategier, men der er ikke rigtig noget, der hjælper (jeg kigger på dig, Wonderland's War....grrrr!). Så det kan godt være, at spillet i alt med os to får en lille pause nu.

[Jonezy]

Lige en sidste post imens jeg næsten holder tempo med Frouvne.

Igår var Jesper forbi og vi tog to dyster i The Guild of Merchant Explorers. Endnu en gang en fornøjelse og jeg er stadig uden sejr i dette spil. Spillet giver meget samme feel som en flip and write, og det er virkelig multiplayer solitaire, hvor man sjædent har nogen idé, hvad de andre laver. Men det er stadig en virkelig sjov puzzle fra tur til tur og de unikke kort man får undervejs er sjove at prøve at udnytte så godt som muligt.

Nu har jeg dog ikke flere aftaler foreløbig og Nintendoen trækker også lidt, så nu kan Frouvne trække gevaldigt fra igen.

[Gunness]

^Så må vi jo sørge for at lave en aftale, så du kan holde kadencen bare en smule