P.I.

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 626 times
Contact:

P.I.

Post by Frouvne »

P.I.

Deduktionsspil er en kategori af spil, der er populære i vort hjem. Idag havde vi lejlighed til at prøve et helt nyt af slagsen nemlig Martin Wallaces P.I. (Private Investigator). Martin Wallace er en af tidens mest solide brætspilsdesignere, men han er primært kendt for sine økonomiske spil, så han har med P.I. bevæget sig udenfor hans komfortzone.

I P.I. skal spillerne opklare hver deres forbrydelse i bedste Cluedo-stil, hvor man skal finde ud af hvor forbrydelsen har fundet sted, hvad forbrydelsen er og endelig hvem forbryderen er. Spillepladen består af 14 lokationer, der alle støder op til imellem tre og seks andre lokationer. Hver af de 14 lokationer får tilfældigt tilknyttet en mistænkt og en forbrydelse. Der er dog kun 12 mistænkte, så to steder befinder der sig ingen mistænkt og kun 10 mulige forbrydelse, hvorfor fire steder indeholder en “no crime”-brik.

Inden en spillerunde begynder trækker hver spiller en hånd af tre kort, der beskriver en forbrydelse (lokation, forbyder og beskrivelse af forbrydelsens art). Denne kombination af kort beskriver den forbrydelse som spilleren efter én i tur-rækkefølgen skal gætte.

I sin tur kan en spiller gøre en af tre ting. Han kan enten forsøge at gætte forbrydelsen eller han kan forsøge at indsamle data på en af to måder. Den første måde at indsamle informationer om forbrydelsen er ved at spørge ind til en valgfri lokation. Denne mulighed kan kun vælges fem gange i løbet af det samlede spil for hver spiller. Til gengæld får spilleren information hvor mange (om nogen) af de tre informationer (hvem, hvad, hvor) i lokationen, der er korrekte. Hvert korrekt gæt indikeres med en disk i spillerens farve. Endvidere får han information om hvor mange af de korrekte svar der findes i en af de tilstødende lokationer, hvilket indikeres med kuber i spillerens farve. Den anden måde at indsamle information på er ved at tage et af de ni kort, der altid er til rådighed, der viser enten en af lokationerne, en mistænkt eller en forbrydelse. Anvendes et sådant kort til at spørge med får man at vide om det valgte kort er blandt dem, man skal gætte ved at der lægges en disk på pågældende brik på spillebrættet eller om det man skal gætte indenfor samme kategori (hvem, hvad, hvor) er i en af de tilstødende lokationer ved at der lægges en kube på den brik, man gættede på via kortet.

Et del-spil slutter, når alle spillere har gættet deres sag. Et fuldt spil består af tre sager. Imellem hvert del-spil sættes brættet op på ny.

Alt i alt et velfungerende deduktionsspil, der har den store fordel at man i modsætning til andre spil af samme type sagtens kan klare sig uden blyant og papir. Mine største anker imod spillet er et lidt rodet layout og det faktum at spillet er delt op i tre identiske del-spil. Ankerne formår dog på ingen måde at overskygge det faktum, at der er tale om et solidt deduktionsspil, der har mere tema end mange andre spil indenfor samme genre takket være illustrationerne og som formentlig vil blive spillet mere end mange andre spil i kategorien takket være det faktum at alle informationer er tilgængelige på spillebrættet og at man sagtens kan nøjes med at spille et af de tre del-spil og dermed let når ned på en spilletid på under en halv time. Dejligt at se Martin Wallace bevæge sig ud af sin komfortzone og lykkes så elegant.
frouvne, administrator

Image
Post Reply