6 Nimmt!

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 627 times
Contact:

6 Nimmt!

Post by Frouvne »

6 Nimmt!

Der spilles med kort nummereret fra 1 til 104. Hver spiller tildeles 10 kort og 5 kort lægges åbent på bordet i hver sin række. Der spilles nu 10 runder, hvor spillerne i hver lægger et kort. Alle spillere afslører på samme tid, hvilket kort de har spillet og den med det laveste kort starter. Kortet skal nu placeres i rækkerne efter to regler. Kortets værdi skal være større end det kort, der sidst er placeret i rækken og kortet skal placeres i den række, hvor differencen mellem dets værdi og det sidst placerede kort i rækken er mindst. Er kortets værdi mindre end det sidst placerede i samtlige 5 rækker, må spilleren selv vælge hvilken række af kort, han vil tage op. Kortet fra hånden lægges som det første, der skal danne en ny række.

Kan kortet lægges i en række og det lægges som det 6. kort, skal spilleren tage hele denne række op (heraf navnet: 6 Nimmt!). Det spillede kort lægges som første kort, der skal danne en ny række. Herefter er det den næste spilles tur, til alle har haft tur og der igen spilles et nyt kort ud af samtlige spillere. På alle kort er der et antal tyrehoveder. Når alle har spillet deres hånd med 10 kort tælles antallet af point (=tyrehoveder) op på de stik, spillerene har fået. Har nogen fået 66 point, har pågældende tabt, mens den med færrest point har vundet. Er der ingen, der har fået 66 point blandes kortene, man får igen 10 kort og der spilles en ny runde til en spillet samlet har fået 66 point.

Der er overraskende meget strategi i dette spil. Læs f.eks. Moritz Eggerts indlæg på boardgamegeek. Spillet kan med simple varianter tilpasses, så det er spilbart med op til ti spillere. Læs Sight Readers indlæg om, hvordan spillet justeres til det ønskede antal spillere og læs terminalcitygamers variant for et mere strategisk spil.

Spillet kan spilles mod tre computer-spillere på Thomas Rosanskis hjemmeside. Her har man desværre ikke kontrol med, hvilken række man fjerner, hvis man går under de allerede spillede kort.

Spillet er fremstillet af kort af meget høj kvalitet.

Der findes ingen tekst på kortene.

Vinder af Deutscher SpielePreis 1994
frouvne, administrator

Image
Post Reply