Dvonn

Her har man som bruger mulighed for at anmelde, beskrive eller give sit førstehåndsindtryk af et spil
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 448 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Dvonn

Post by Frouvne »

Dvonn

Dvonn spilles på et bræt med 49 felter, som former en aflang sekskant. Hver spiller har 23 brikker i enten sort eller hvid, og derudover er der 3 røde Dvonn brikker. Spillet går ud på at få kontrol over flest brikker ved at lave stakke på spillebrættet. Spilleren med kontrol over flest brikker vinder.

Spillet består af to faser. Briklægningsfasen og rokeringsfasen. Der trækkes lod om, hvem der skal begynde. Den pågældende spiller tager de hvide brikker og to af de røde brikker, mens den anden spiller får en rød brik foruden de sorte brikker.

Spillerne skiftes nu til at placere brikker på brættet. De tre røde brikker skal spilles først, dernæst placerer spillerne deres egne brikker. Alle brikker skal placeres på et tomt felt, og de kan placeres på alle pladser. Når alle brikkerne er brugt op er alle pladser på brættet fyldt ud og rokeringsfasen begynder.

Hvid begynder også denne fase af spillet. Reglerne for rokeringer er følgende:
- Hver spiller skal rokere en enkelt brik eller en hel stak i sin tur
- En stak skal rykke så mange felter, som der er brikker i stakken
- En rokering må ikke ende i et tomt felt
- En spiller må kun rykke stakke i sin egen farve (topbrikken bestemmer stakkens farve)
- En stak kan rykke i alle retninger, men altid i lige linje
- En stak som er omgivet på alle sider af brikker eller stakke må ikke flyttes
- En Dvonn brik må ikke rykkes, men der kan bygges ovenpå disse brikker
- En spiller skal rykke, hvis det er muligt.

Alle brikker skal være i kontakt med en Dvonn brik. Der må ikke være tomme felter mellem en brik og den nærmeste Dvonn brik. Hvis der ikke længere er kontakt mellem små ”øer” af brikker og en Dvonn brik fjernes øen af brikker med det samme fra spillet.

Spillet fortsætter så længe en spiller kan rykke. Hvis en spiller igen kan rykke som følge af modstanderens ryk, så gøres dette. Når ingen længere kan rykke, så tages alle ens stakke og sættes ovenpå hinanden. Den spiller som har den højeste stak har vundet.

Designer: Kris Burm
Antal spillere: 2 spillere
Spilletid: 10 minutter
Udgivelsesår: 2001
Spiltype: Brætspil, Abstrakt briklægningsspil



For en række strategiske tips kan følgende artikel af Alan Kwan anbefales:
https://web.archive.org/web/20120207150 ... ssary.html
frouvne, administrator

Image
Post Reply