Forklaring af regler - gode råd ønskes

Her gives gode råd til hvordan man bedst lærer andre et spil at kende, hvor man kan få informationer, der kan sætte én selv i stand til at lære et spil m.m.
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Sir William »

Når vi skal spille nye spil med vores sædvanlige partnere, forventer alle at jeg altid skal have sat mig ind i reglerne. Det er nu egentlig ikke noget problem, synes det er sjovt at kende reglerne til de spil jeg spiller.

Synes bare det er umådeligt svært at forklare reglerne, mest fordi at tager jeg alle de væsentlige detaljer med kommer det til at virke tungt og langtrukkent hvormed at de hurtigt næsten giver op på forhånd.

Bruger jeg modellen om, at vi tager tingene som de kommer, synes jeg også det bliver svært at overskue. For så skal jeg slå op i reglerne hver gang der sker noget nyt og så ryger flowet hver gang.

Samtidig er de altså ikke altid overvældende opmærksomme når jeg gennemgår reglerne, hvilket er umådeligt træls især fordi de så kan spørge til en bestemt problemstilling 2 min efter jeg har gennemgået den eller når vi er i gang med spillet. At de så nogle gange synes det er sjovt, at afbryde min regelforklaring bare for at drille - hente drikkevarer, på toilettet eller noget 3. - gør det ikke bedre. Kan jo ikke gøre andet end have gode miner til slet spil.

Forleden skulle jeg introducere "Red November" og synes faktisk det var svært at fortælle dem reglerne, så det blev en blanding af det hele. Først en gennemgang af grundprincipperne og så forklare spillet efterhånden som vi bevægede sig frem.

Det samme problem sker, hvis spillet så bare virker komplekst bare de ser spillet, antal af kort og brættet.

Så derfor søger jeg jeres hjælp!!

Hvordan introducerer jeg bedst et nyt spil og dets regler på en nem måde for nogen som ikke er 100% engageret brætspillere?

Skal dog lige tilføje, at når de så har prøvet spillet 1-2 gange så synes de det er sjovt og derefter fungerer det.
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9163
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 48 times
Been thanked: 116 times

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Stony »

Jeg synes at jeg kan lave en lidt grov opdeling af spillere i to grupper.
- Dem der rigtig gerne vil spille brætspil, og samles for at spille brætspil, og så kan der blive hygget lidt mens man spiller.
- Dem der rigtig gerne vil hygge sig med vennerne, og så kan man eventuelt spille brætspil nu man er samlet.

Førstnævnte gruppe er der sjældent nogen problemer med. Sidstnævnte gruppe kan godt være lidt tunge at danse med. Jeg hygger mig med begge typer grupper, men jeg ved også, at sidstnævnte gruppe har en anden indgangsvinkel til brætspillene, og for dem er det vigtigere lige at høre hvad der er sket siden sidst, og så skal vi i øvrigt - rent sekundært - også spille lidt brætspil.

Hvis jeg er i gang med en regelforklaring, og der er nogle stykker der (igen-igen) begynder at snakke om alt muligt andet, så holder jeg op med at snakke, da jeg ved at de ikke hører noget som helst af det jeg siger. Så er det pludselig alle de øvrige i gruppen der tysser på dem, og får bragt deres opmærksomhed tilbage til regelforklaringen. Når så det - næsten uundgåeligt - sker at nogen har misset nogle regler, så er det næsten blevet til et mobbe-mantra, at resten af gruppen udbryder "Det HAR vi været igennem." Og så ved de godt, hvor hunden ligger begravet. Så forklarer jeg det sædvanligvis kort igen, og vi kører videre.

M.h.t. at tage alle reglerne på een gang, kontra at tage tingene som de kommer, så er jeg klart tilhænger af førstnævnte. Sidstnævnte kan også til tider have sin berettigelse, men jeg praktiserer det sjældent selv.
Sidst spillet:
Image
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Mik »

Sir William wrote:Samtidig er de altså ikke altid overvældende opmærksomme når jeg gennemgår reglerne, hvilket er umådeligt træls især fordi de så kan spørge til en bestemt problemstilling 2 min efter jeg har gennemgået den eller når vi er i gang med spillet. At de så nogle gange synes det er sjovt, at afbryde min regelforklaring bare for at drille - hente drikkevarer, på toilettet eller noget 3. - gør det ikke bedre. Kan jo ikke gøre andet end have gode miner til slet spil.
Ja, spillere er noget rak!
Socialt samvær var meget nemmere hvis alle andre var som en selv! :shock:
Min personlige yndlingsaversion er spillere som hele tiden afbryder for at stille spørgsmål om regler - som er planlagt til at blive forklaret 'lige om et øjeblik, når jeg har færdigforklaret denne regel..."

Jeg er desværre ikke god til at forklare regler - men jeg foretrækker klart at forklare dem fremfor at høre forklaret af andre :wink:
Image
User avatar
Brichs
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1126
Joined: Mon Jun 16, 2008 1:47 pm

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Brichs »

Et tip: Lad de andre få reglerne på forhånd, så de selv kan prøve at forklare regler én af gangen. (altså, lad én person forklare regler pr gang i mødes). Så har de ofte mere respekt for regelforklaring.

Ellers er det ofte for mig, at det virker bedre, hvis jeg har nogle eksempler undervejs. Endvidere kan nogle spil bedst betale sig at forklare "bagfra" (hvor man starter med sidste del af spillet - bedste eksempel er spillet Diamonds Club), fordi man hele tiden laver ting, der har effekt "lige om lidt".
Image
http://peter.brichs.net - brætspilsblog
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Frouvne »

At lære regler fra os på en god eller i det mindste forståelig måde er nok noget rigtig mange brugere herinde kæmper med. Herunder undertegnede! Jeg syntes dog også, at der findes nogle forbilledlige regelforklarer her på forum og dem kunne det jo nok være værd at høre på!

Som altid er det vigtigt at gøre sig klart, hvem ens publikum er og vælge spil der egner sig for dem; spil med en passende spillængde, en passende regelkompleksitet etc. og har spillet et tema, der kunne begejstre modtagerne øger det ofte tolerancen for hvad de må gennemgå før spillet kommer i gang. For mig er det helt sikkert også en kæmpe fordel, hvis jeg selv har spillet spillet i forvejen - det afspejler sig klart i mit overblik, når jeg forklarer.

I modsætning til Stony vil jeg ofte med ikke så erfarne brætspillere nøjes med at give et overblik over spillet og så sætte det i gang. Undervejs forklarer jeg så regler, når det er nødvendigt eller når det falder naturligt. Til gengæld giver jeg også mange gode råd om, hvordan jeg selv ville anskue en situation og er meget åben overfor at folk kan starte det igangværende træk om, når de indser, at det måske ikke er i deres egen interesse.

Det kan være en god idé på forhånd at have sat spillet op. Så kan man løbende anvende komponenterne i sin forklaring, hvilket gør det meget lettere forståeligt for mange. Forklaringen kan ofte indledes med en super-kort fortælling om hvad spillet handler om og hvad vinderkriteriet er, så man har en idé om, hvad man særligt skal fokusere på. Så vil det ofte være en god idé at give et kort overblik over, hvordan spillet forløber herunder de enkelte ture og så gennemgå en tur og de mulige valg der er heri.

Den konkrete forklaring afhænger selvfølgelig ekstremt meget af hvilket spil der er tale om - prøv eventuelt at kig nærmere på nogle af de online regelforklaringer der findes herunder Stonys her på siden, da han bestemt er en af dem, man kan lære nogle kneb af.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Foppwin
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 677
Joined: Sun Aug 09, 2009 2:59 pm
Favoritspil: Pandemic, Throu the ages, Agricola, Dominion, Twillight struggle og mange flere
Location: Ølstykke
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Foppwin »

Jeg har nogle gange brugt player aid fra Headless hollow.

De er til tidere nemmere at overskue end producentens.
Danny

Image
Jespen
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 175
Joined: Mon Dec 18, 2006 8:18 am
Location: Trørød, Nordsjælland
Been thanked: 1 time

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Jespen »

Jeg er stødt på en artikel i The Games Journal, som måske kunne inspirere.
http://www.thegamesjournal.com/articles ... ules.shtml
Mvh. Jespen
Senest spillet:
Image
User avatar
larkin
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 421
Joined: Sat May 10, 2008 8:46 pm
Favoritspil: Pt.: Combat Commander: Europe, Through the Ages, Age of Industry, Nexus Ops, Race for The Galaxy
Location: Frederiksberg C
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by larkin »

Jespen wrote:Jeg er stødt på en artikel i The Games Journal, som måske kunne inspirere.
http://www.thegamesjournal.com/articles ... ules.shtml
Mvh. Jespen

Rigtigt godt link. Tak også fra mig
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Sir William »

Og en slags udløber af denne tråd.

Hvordan får I jeres venner til at ville prøve nye spil?

Antallet af "nye" uprøvede spil hjemme i samlingen er stigende, men dem jeg plejer at spille sammen med, foretrækker at spille de spil som de kender og som de er fortrolige med. Det er lidt træls, da jeg jo netop har investeret i de andre spil, for at spille dem.

Det jeg tror der skræmmer dem mest er, at de skal lære nogle nye regler, et nyt koncept og bruge op til 20 min for at sætte sig ind i spillet herunder fordele og ulemper. Endnu være er det, når spillet ser komplekst ud (mange kort og figurer) eller der på siden står, at det kan tage et par timer.

Så hvordan får jeg dem til at prøve et nyt spil? Har overvejet at give hver af dem et sæt regler (3 sæt regler til hver sit spil), lade dem sætte sig ind i spillet og så lade dem introducere spillet.

Tiden er nemlig ikke problemet, vi sidder gerne 3-4 timer en aften for at spille og hygge. Tror det er det ukendte der skræmmer dem :?
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3950
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 130 times
Been thanked: 124 times

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Andrea »

Vi plejer bare at sætte de nye spil på bordet. Vi sætter selvfølgelig kun spil på bordet, som stilmæssigt passer til dem, men ellers plejer vi ikke at have problemer med at få folk til at prøve noget nyt.
User avatar
shh
50+ indlæg
50+ indlæg
Posts: 64
Joined: Sun Dec 13, 2009 11:56 am
Location: Odder - Østjylland - Danmark

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by shh »

Eller man kan lave regler om at personen der vandt sidst gruppen var samlet, bestemmer hvilket spil der skal spilles næste gang gruppen samles. ;)
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Helle »

Sir William wrote:Og en slags udløber af denne tråd.

Hvordan får I jeres venner til at ville prøve nye spil?

Antallet af "nye" uprøvede spil hjemme i samlingen er stigende, men dem jeg plejer at spille sammen med, foretrækker at spille de spil som de kender og som de er fortrolige med. Det er lidt træls, da jeg jo netop har investeret i de andre spil, for at spille dem.

Det jeg tror der skræmmer dem mest er, at de skal lære nogle nye regler, et nyt koncept og bruge op til 20 min for at sætte sig ind i spillet herunder fordele og ulemper. Endnu være er det, når spillet ser komplekst ud (mange kort og figurer) eller der på siden står, at det kan tage et par timer.

Så hvordan får jeg dem til at prøve et nyt spil? Har overvejet at give hver af dem et sæt regler (3 sæt regler til hver sit spil), lade dem sætte sig ind i spillet og så lade dem introducere spillet.

Tiden er nemlig ikke problemet, vi sidder gerne 3-4 timer en aften for at spille og hygge. Tror det er det ukendte der skræmmer dem :?
Find nogle andre at spille med også!

Jeg spiller med Allan/Severin hjemme, selvom vi lige for tiden ikke er så aktive.
Jeg spiller med pigerne en gang om måneden.
Jeg spiller med 'de sjove' en gang i mellem - tidligere var det hver måned, men det er lidt svært at få arrangeret lige nu.
- og så spiller jeg med folk fra forum indimellem - alt for sjældent, som til Valby eller Djengis ... men vi planlægger at skulle spille 1-2 fredage i måneden med 'de løse' (evt. skiftevis efter interesser), som kan være rigtigt mange forskellige, men som vi talt med om at spille dette eller hint ... (når vi når lidt længere med vores byggeprojekt.

- og det er forskellige ting, som man kan spille med, hvilket er forklaringen på, at min mand mener, at vi har brug for så mange spil. Hvis du har en gruppe, som du hygger med, og som gerne vil have det kendte og som ikke har behov for at prøve nyt, så find et sted at spille, hvor du dels kan blive introduceret for noget nyt selv og hvor folk gider prøve nyt.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14583
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 447 times
Been thanked: 628 times
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Frouvne »

Sir William wrote:[...] Hvordan får I jeres venner til at ville prøve nye spil? [...]
I første omgang skal du nok glæde dig over, at dine venner overhovedet gider at spille med dig! Jeg tror ikke så meget på, at man kan presse folk til noget, de har voldsom modstand imod. Derfor er det selvfølgelig også ekstra vigtigt, at få nogle succesoplevelser, når de så endelig får lyst til eller bliver overtalt til at udvide deres horisont. Der tror jeg, du skal lytte til Andrea, og gøre et stort nummer ud af at matche spillene til dem, du vil spille med og endvidere sørge for at være godt inde i reglerne, så alle får en god oplevelse.

I min faste spillegruppe eksisterer denne problematik stort set ikke; folk er generelt meget motiverede for at prøve noget nyt. Det samme gælder, når jeg spiller med min svoger. Min søn er ikke altid klar på at hoppe på et spil, men hvis vi har talt lidt om et spil den ene dag kommer han oftest og sætter sig, når jeg en anden dag tager det frem og spørger om det er nu, vi skal spille. Skal jeg spille med min kone - tja, så ender det ofte med at blive noget, vi har prøvet før. Men der er jo faktisk også en charme ved at få tingene på bordet mere end en enkelt gang eller to... Og så skal jeg da vist ikke pive, for vi spiller da jævnligt noget nyt herhjemme, jeg skal blot være opmærksom på, at det ikke skal være for sent om aftenen og så skal regelgennemgangen gerne foregå på den 'rigtige' måde.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Sir William
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1986
Joined: Tue Sep 01, 2009 11:49 am
Location: Skævinge

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Sir William »

Løsningen kunne være at finde nogle andre at spille med, men nyder vores naboers selskab - som også er i familie med os :D - og det er dejlig nemt. Vi kan enten sidde hos os eller hos dem, vi kan spille når William sover og når det passer os.

Det er det der gør det ideelt at spille med dem, jeg vil så bare gerne introducere flere spil til dem og jeg tror også gerne de vil. For når de først lærer dem, så er de også meget tændte. Det er bare fasen med, at få dem til at prøve det bare en gang.

Mødes nogle gange med nogle andre venner, men da de bor i Svebølle og vi ikke har bil, så sker det meget sjældent. Der er langt til Svebølle.
User avatar
Helle
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5493
Joined: Wed Apr 26, 2006 2:28 pm
Location: 2900 Hellerup
Has thanked: 6 times
Been thanked: 4 times
Contact:

Re: Forklaring af regler - gode råd ønskes

Post by Helle »

Sir William wrote:Løsningen kunne være at finde nogle andre at spille med, men nyder vores naboers selskab - som også er i familie med os :D - og det er dejlig nemt. Vi kan enten sidde hos os eller hos dem, vi kan spille når William sover og når det passer os.

Det er det der gør det ideelt at spille med dem, jeg vil så bare gerne introducere flere spil til dem og jeg tror også gerne de vil. For når de først lærer dem, så er de også meget tændte. Det er bare fasen med, at få dem til at prøve det bare en gang.

Mødes nogle gange med nogle andre venner, men da de bor i Svebølle og vi ikke har bil, så sker det meget sjældent. Der er langt til Svebølle.
Hvis du vil have et råd i forhold til regler - så sørg for at have spillet selv først - det gør ofte stor forskel i forhold til, om man selv har overblikket over et spil. Men du kunne jo også hoppe på bugges tråd og spille med dem en gang om måneden.
Post Reply