GermanGames.dk

Maj måned er skudt ind!

Her er vi startet med et par spil Schotten Totten. Det er et Knizia-spil vi over årene er vendt tilbage til igen og igen. Der kan gå rigtig lang tid imellem - som det er sket denne gang - men vi hygger os med det. Det kører næsten på automat-pilot ... så den store dybde er der helt sikkert ikke. Men ti minutters god underholdning. Og det kan man jo sagtens gøre et par gange i streg.

Flyttet fra en fejlpost i apriltråden

I går fik vi for første gang færdigspillet Bruno Faiduttis upåagtede ungdomsværk, Mammutdalen. Vi havde det faktisk på bordet allerede for nogle uger tilbage, men vi havde undervurderet, hvor længe det kan vare og måtte pakke sammen efter få runder, som tog ekstra tid, mens vi prøvede at finde hoved og hale i reglerne.

Mammutdalen er, som jeg forud var advaret om, ikke rigtigt et spil, som belønner strategisk og taktisk begavelse, mere en lidt humoristisk gang selvpineri, hvor man udforsker på hvor mange vanvittige måder, spildesigneren kan tage livet af ens sagesløse hulemænd. Jeg "vandt" spillet ved ikke at blive totaludryddet efter tre somre og to vintre, hvor vi på intet tidspunkt kom i madnød, men hvor vi begge ustandseligt røg i kamp med sabeltigre, mammutter, ulve og (sjældent) hinanden, inden en flodbølge halverede mine stammefolk, og et vulkanudbrud begravede datterens 2 (!) tilbageværende stammefolk i en lavastrøm.

Ganske sjovt, men mere en fælles oplevelse end de til-døden-dueller, vi normalt belaver os på. Jeg er til gengæld helt vild med kortene i spillet.

Onsdag fik vi igen Beyond the Sun på bordet. Jeg syntes, det er et rigtig fint spil. Det er forholdsvis let tilgængeligt og kører rimelig strømlinet. Det virker tematisk på mig og så kan jeg godt lide ideen om, at dem der vælger at forske har indflydelse på hvilke aktioner der bliver tilgængelige i løbet af spillet. Den eneste lille bekymring jeg pt har er, at jeg syntes vores point har ligget lidt tættere end jeg umiddelbart ville forvente.

Til formiddag har jeg sammen med den yngste udforsket et nyt lille Bauza-børnespil: Mia London and the Case of the 625 Scoundrels. Det er i bund og grund et lille hukommelsesspil, men med et par små twists og så et hyggeligt tema, der gør at det givetvis nok skal blive spillet en del.

Lørdag testede vi en ny kombination: Virtuel ølsmagning kombineret med brætspil. Det fungerede rigtig fint! Det blev ikke til så mange brætspil, men det gjorde ikke så meget, da der var alternativ underholdning og interessante øl. Vi fik spillet Paleo. Vi tog det første scenarie og vi tacklede det på effektiv vis, så der gik ikke så lang tid før man godt kunne fornemme, at spillet udviklede sig i positiv retning. Crokinole blev også luftet. Og det gør det helt sikkert ikke ofte nok!

Her på det sidste er det blevet til lidt forskellige spil i den faste spilgruppe.

Det bedste har været Sumatra (Knizia drafting game), som vi har spillet en håndfuld gange. Polynesia, som er et old-school eurogame med brikker der skal rykkes omkring på en graf. Og Nidavellir, endnu et drafting game.

Derudover har vi spillet det seneste Stonemaier spil, Red Rising, og selvom det ikke var et dårligt spil, var det som om man ikke fik det hele med, når man ikke kendte bogforlægget. Vi har også spillet et par af de nye Oink-spil; Moon Adventure, en kooperativ version af druknespillet og Dokojong, et lille bluff/deduktions-spil.

Vi har prøvet Hadal Project, et af eventyrene i den nye, "blå" TIME Stories serie. Den blå serie har ændret nogle mekanismer, og blandt andet afskaffet det meste af "start forfra" mekanismen fra den hvide serie. Om det er godt eller dårligt, må man selv vurdere. Jeg er lidt splittet. Men Hadal Project var et fint eventyr.

Og i går prøvede vi så Dune: Imperium. Det var sådan OK, og det mekaniske fungerede fint. Men der var ikke meget Dune over det, dertil er det for meget et kønsløst, flinkt moderne eurogame. Jo, der er en konflikt en gang pr. runde, og det er der spillet kommer tættest på at føles rigtigt, men det er ligesom ikke nok. Hvor er de brutale kampe, liv-og-død duellerne, snigmordene, intrigerne og forræderiet, sandormene og stormene? Ikke i Dune: Imperium, i hvert fald.

Især spændende at høre om Dune, der jo er blevet hypet meget. Det røg hermed lidt ned af "skal prøves"-listen.

Gunness wrote: ↑Wed May 12, 2021 11:09 am Det røg hermed lidt ned af "skal prøves"-listen.

Det ved jeg ikke, om det nødvendigvis bør. Langt hen af vejen afspejler mit indtryk jo mine spilpræferencer, og jeg er bare træt til døde af de-der moderne euros, som ingen må blive stødt over, og hvor der derfor ikke rigtigt er noget drama. Dune: Imperium er absolut i den "bedre" ende af genren, men på godt og ondt er det et meget typisk moderne eurogame.

Jeg har det normalt bedre med den slags spil end du har, men lige præcis Dune-universet handler jo om forhandlinger, backstabbing og intriger, så det vil da være et minus.

Gunness wrote: ↑Wed May 12, 2021 12:08 pm Jeg har det normalt bedre med den slags spil end du har, men lige præcis Dune-universet handler jo om forhandlinger, backstabbing og intriger, så det vil da være et minus.

Til gengæld var der store udsving i værdien af de intrigekort, som man fik. Fik jeg sagt, at det var et rent heldspil? Spøg til side, det var et fint spil, men nok med et lidt større heldelement end i et klassisk eurogame. Det er et af de der typer spil, hvor man ved at man bare har tabt ved at være uheldig (det har absolut intet at gøre med at man spillede som en skovl).

Spiller det gerne igen.

/Rasmus

Tidligere på måneden havde vi gravet Robinson Crusoe frem for første gang i fem år, bare for at se, hvordan det egentlig holdt - jeg har adgang til pledge manager på den opdaterede udgave, og det kunne jo være... det var lige så sjovt og frustrerende som altid, men det lykkedes os faktisk at få tændt bålet til sidst, selv om alle var halvdøde af sult, forgiftninger, stormvejr og vilde dyr

Vi har også lånt Atlantis Rising (2nd edition) af en af Maibritts venner, og vi formåede at undslippe øen, da samtlige grene på øen var oversvømmet. Lidt af en cliffhanger. Det er et virkeligt flot og hyggeligt spil.

I forgårs havde vi fundet London (2nd edition) frem igen. Der var tæt løb til det sidste, men hvis man ikke har sin fattigdom under kontrol, giver det helt ustyrligt bagslag, og min kære kone endte således med at tabe ca. halvdelen af sine point, da spillet blev gjort op.

Apropos ikke-tilgivende spil havde Kanzler og jeg en online-aften på BoardGameArena i går, hvor vi bl.a. spillede In the Year of the Dragon to gange. Mit første spil gik udmærket, men i det andet overså jeg en detalje om hungersnød, og før jeg havde set mig om, var mine tre paladser og alle mine personer forsvundet, og der var intet jeg kunne gøre ved det. Det er stadig et udmærket spil, men man skal virkelig være indstillet på, at en dum fodfejl kan få hele korthuset til at kollapse.

Jens_Hoppe wrote: ↑Wed May 12, 2021 11:34 am

Gunness wrote: ↑Wed May 12, 2021 11:09 am Det røg hermed lidt ned af "skal prøves"-listen.

Det ved jeg ikke, om det nødvendigvis bør. Langt hen af vejen afspejler mit indtryk jo mine spilpræferencer, og jeg er bare træt til døde af de-der moderne euros, som ingen må blive stødt over, og hvor der derfor ikke rigtigt er noget drama. Dune: Imperium er absolut i den "bedre" ende af genren, men på godt og ondt er det et meget typisk moderne eurogame.

Moderne euros skal brænde op i helvedet!

Siden jeg har skrevet sidst, har der været to spil-gange, hvor det er Friedemann Frieses Faiyum, der har været på bordet. Lad mig sige straks, at jeg er ret begejstret. Allerede det æstetiske udtryk kan man høre på BGG, har delt vandene. Det er relativt spartansk og meget abstrakt i udtrykket ... for mig personligt er det absolut et plus. For andre åbenbart det modsatte. I de to spil er det to meget forskellige strategier, der har været sejrende. Men der må også være meget stor variation i hvordan spillet udfolder sig afhængig af den rækkefølge kortene - og dermed de aktioner man kan udføre - dukker op i. Deck-building-delen er både original og interessant. Man spiller kort for at aktivere den handling, der er på dem. Når man ikke kan eller vil spille flere samler man så stor en del af sin hånd op igen (kun de første kort er gratis). Man kan tage så mange kort op man har lyst og råd til men det skal gøres således at det respekterer den rækkefølge de ligger i på ens afkastningsbunke; man starter altså med at tage det sidst spillede kort op osv.

Jeg fik lokket gemalen med på at prøve Terraforming Mars i går, da vi efterhånden har haft det stående et stykke tid. Og det var heldigvis ventetiden værd, for det viste sig i den grad at leve op til den flotte rating på BGG. Måske lidt langt i spyttet (altså spillet, ikke os), men en hyggelig og interessant spiloplevelse.

Nogen hygger sig med spillet, til hele pladen er fuld, mens andre gerne vil ud over stepperne. Det lyder som om I med fordel kan kigge på Prelude udvidelsen, som hjælper spillet i gang og sædvanligvis skærer en til to generationer af spillets længde.

Stony wrote: ↑Mon May 24, 2021 2:42 pm Nogen hygger sig med spillet, til hele pladen er fuld, mens andre gerne vil ud over stepperne. Det lyder som om I med fordel kan kigge på Prelude udvidelsen, som hjælper spillet i gang og sædvanligvis skærer en til to generationer af spillets længde.

Oh, godt tip - tak! (og skønt med en undskyldning for at købe flere brætspil, hæhæ!)