Search found 6 matches

by Broberg
Sun Feb 24, 2008 5:57 pm
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: Købes: A House Divided / For the People
Replies: 3
Views: 3721

Tråden kan lukkes

En venlig sjæl har gjort mig opmærksom på, at man kan købe den nyeste udgave af A House Divided hos den engelske butik "The Games Player" til kun 18 GBP. Dette har jeg derfor fluks gjort.
Ellers tak til Danny og Kantzler for deres svar.
by Broberg
Sat Feb 16, 2008 10:50 am
Forum: Køb, salg og bytte imellem brugerne
Topic: Købes: A House Divided / For the People
Replies: 3
Views: 3721

Købes: A House Divided / For the People

Har i øjeblikket Battlecry, som jeg holder meget af, men jeg savner "the big picture" hvorfor disse to spil ønskes:

- A House Divided fra Phalanx Games
- For the People fra GMT Games
by Broberg
Fri Jan 26, 2007 10:39 pm
Forum: Introduktion til dette forum
Topic: Hvem er du?
Replies: 257
Views: 179667

Tusind tak for rådet angående "How to convince your wife to buy more boardgames."

Nogle af rådene var ret gode :D :

-Køb blomster samtidig
-Skjul det nye spil for konen
-Støt din kone i hendes hobby
-Giv hende lov til at købe en masse tøj
-Aftal et fast beløb hver måned, som hver især må bruge til hvad man har lyst til.
-Sammenlign din hobby med andres meget dyrere hobby
-Aftal at give fødselsdagsgave til en ven, der også interesserer sig for brætspil
- Få børn og køb brætspil til dem (som du også kan spille)
by Broberg
Thu Jan 25, 2007 3:13 pm
Forum: Introduktion til dette forum
Topic: Hvem er du?
Replies: 257
Views: 179667

Hej!
Jeg er en årgang 1979, der har arbejdet 8 år i Danske Bank og lige nu er ved at studere cand.merc.

I min barndom spillede jeg klassiske spil som Matador, Risk, El Grande og Axis & Allies og havde oceaner af brætspil. Efter jeg er blevet voksen er interessen kommet tilbage, og jeg har en stor forkærlighed for at spille brætspil med et stærkt historisk tema såsom Battle Cry og andre strategispil, der omhandler et vigtigt tidspunkt i verdenshistorien. Jeg er også politisk aktiv i min fritid, og derfor er jeg også vild med spil som Junta, Road to the White House og Die Macher. Til gengæld siger rollespil og science fiction spil mig ingenting.
Jeg har på det seneste udvidet min spilsamling så meget, at min kone har givet mig forbud mod at købe flere brætspil i 2007 :oops: . Mit mål for 2008 er at erhverve mig King of Chicago, A House Divided, Republic of Rome og Kremlin.
by Broberg
Mon Jan 22, 2007 5:14 pm
Forum: Smalltalk
Topic: BT: "Brætspil samler igen danskerne"
Replies: 8
Views: 7338

Jeg er helt enig med Jesper. Folk i Danmark er bange for at blive stemplet som nørdede, hvis de spiller de lidt mere komplicerede spil. Det er med andre ord janteloven, der bærer en stor del af skylden, for man skulle jo nødig skille sig ud fra mængden.

Personligt tror jeg på, at man kunne få stor succes med at købe sig til licensen på at sælge succeser som Puerto Rico og andre nemt tilgængelige spil, hvor man skal ikke skal bruge timer på at tygge sig igennem manualen. Hvis man derudover, som Erik Mejer er inde på, får spillene oversat til dansk, så supermarkederne vil sælge spillene, så er der basis for at nå ud til masserne. Er spillene accepteret af supermarkederne er det jo en form for blåstempling, og så er det pludselig ikke så nørdet mere. (det er jo langt hen af vejen den måde Danspil opnår succes på med mindre gode spil)
by Broberg
Sun Jan 21, 2007 10:37 pm
Forum: Smalltalk
Topic: BT: "Brætspil samler igen danskerne"
Replies: 8
Views: 7338

BT: "Brætspil samler igen danskerne"

Ovenstående var overskriften på en ret interessant artikel i dagens BT, hvor det overordnede budskab var, at brætspil har fået en renæssance igen.

Nogle af de opløftende fakta, der blev beskrevet var følgende:
- omsætningen af brætspil i Danmark steg 33% fra 2004 til 2005 og 20 % fra 2005 til 2006.
- Der blev solgt 1,5 mio. brætspil i Danmark i 2006, hvilket svarer til en omsætning på 200 mio. kr.
- Ud af de 1,5 mio. brætspil tegner Danspil sig for 800.000 stk.
- 60 % af brætspilsalget foregår i november og december
- Danmark er det land i verden, der køber flest Trivial Pursuit pr. indbygger

Årsagerne til brætspilsrenæssancen er ifølge branchen bl.a., at det samler familien i stedet for at folk sidder foran hver deres computer.

Top 10 over bedst sælgende brætspil i 2006:
1. Trivial Pursuit Disney
2. Bezzerwizzer
3. Trivial Pursuit Børn
4. Året der gik 2006
5. Matador
6. Fra mågestel til musemåtte
7. Rummikub standard
8. Trivial Pursuit Familie
9. Logik for begyndere
10 Quackle

Som I kan læse er danskerne åbenbart vilde med quizspil, mens de tyske spil ikke engang kan komme i top 10. Jeg havde ellers regnet med, at enten Settlers, King of Chicago eller Carcassonne var repræsenteret, men deres fravær skyldes nok, at de ikke bliver solgt igennem supermarkedskæderne som Bilka, Føtex og lignende.

Lad os håbe, at 2007 bringer mere tysk kvalitet ind i danskernes smag for brætspil.

Mvh
Martin