Search found 3490 matches

by Gunness
Sun Oct 01, 2023 8:16 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Månedens spiloplevelse september 2023
Replies: 2
Views: 28

Re: Månedens spiloplevelse september 2023

Red7 - 5
Hive - 4
Beast - 3
The Light in the Mist - 2
The Ratcatcher: The Solo Adventure Game - 2
Timeline: Inventions - 2
The Castles of Burgundy: Special Edition - 1
Gugong - 1
Kemet: Blood and Sand - 1
Love Letter - 1
Modern Art - 1
Pickomino - 1
Tides of Time - 1

Det er klart Beast, der løber med præmien denne gang, og jeg ser frem til at dykke mere ned i det. Men ellers var det også fedt at få prøvet Kemet igen, at få taget hul på The Ratcatcher, og at få lov til at lege med den flotte udgave af Castles of Burgundy (men det er også helt fint, at det ikke er mit spil)
by Gunness
Sat Sep 30, 2023 9:59 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Vi havde spillearrangement i vores beboerforening i onsdags, hvor jeg fik Beast på bordet. Og det kom det igen i går, hvor jeg havde det med på arbejde og spillede det med et par kolleger. De to gange føltes dog ret forskellige:

Første gang var jeg bæst selv (samme som ved første spil), og det lykkedes lige akkurat at kante mig uden om de to jægere, selv om de var sporet af mig i lang tid.
Andet spil var med nyt monster (en kæmpe frø, der kan hoppe langt samt sende nogle ekstra polyp-væsner ud, der kan eksplodere) - og denne gang var det min tur til at være jæger. Alle mine tanker om "Herregud, hvor svært kan det dog være at finde det møgdyr?" forsvandt som dug for solen :lol:
Men det er en spændende opgave at prøve at regne sig frem til, hvor dyret kan være henne, samt lidt overvejelser om risiko/belønning. Dette spil var også præget af, at vi alle tre havde prøvet det før, så det føltes egentlig som en ganske ligeværdig kamp.

Der er stadig et par strategier, jeg er nødt til at tænke lidt mere over om udgør et problem, men ellers er jeg godt tilfreds med mit køb.
by Gunness
Thu Sep 28, 2023 10:08 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

^Hvad går din "blokering"/irritation over Terra Mystica på? Jeg kan huske, at det virkede lidt overvældende de første par gange (hele energi-cyklussen, beregning af største gruppe huse (er det vist) hen over vand etc. Men så synes jeg til gengæld også, at det var vildt fedt. Spiller det desværre alt for sjældent.
by Gunness
Wed Sep 27, 2023 3:05 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4169
Views: 1681815

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

Standee-udgaven fylder vel ca. lige som Gloomhaven. Skulle jeg have haft det fulde sæt med minis, havde det været fire kasser i dén størrelse i stedet for én :lol: Med mindre man kun spiller ét spil, har jeg svært ved at se, hvordan man får plads.

Jeg synes tit, at crowdfunding-kampagner er gode til at vise en mockup undervejs, og det plejer ikke at være helt ved siden af. Så når man ser et pledge med 7-8 udvidelser, kan man nok allerede der overveje, om der nogensinde bliver plads på hylderne.

Anyway, spillet er jo blevet skamrost alle steder, så det skulle da prøves.
by Gunness
Wed Sep 27, 2023 11:51 am
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4169
Views: 1681815

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

Genoptrykket af Oathsworn er netop landet. Jeg er super glad for, at det 1) er standee-udgaven, så kun én kasse og 2) er backet sammen med en god ven fra Djengis - det betyder halv udgift og at jeg ikke skal have det stående :D
by Gunness
Mon Sep 25, 2023 9:58 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

^Jeg har stadig et punkt på min liste over nytårsforsætter, der hedder "Komme i gang med Sleeping Gods". Jeg kan generelt godt lide Ryan Laukats designs, så det er godt at vide, at det her er til at komme i gang med (når det sker en gang).

Image

Lørdag fik jeg lokket kone og søn til at prøve Beast. Spillet er én mod alle, hvor en af spillerne agerer et monster, som de øvrige spillere skal jage og fange. Der har fået en ret blandet modtagelse, hvor fx. Dice Tower gav det tommelfingeren nedad, mens Shut Up & Sit Down var meget begejstrede. Det springende punkt er nok, hvad spiloplevelse man forventer. Beast er markedsført blandt andet som et hidden movement-spil, og hvis det er det eneste, man forventer, bliver man nok lidt skuffet. Modsat sådan noget som Fury of Dracula, hvor man famler rundt efter den skjulte spiller i noget, der føltes som timer, er bæstet her nødt til jævnligt at afsløre sin position - dette sker både når jægerne søger efter det, men også når det angriber et af de ret nuttede får eller andre levende væsner på brættet.
Men der er også drafting i spillet, og her skal jægerne virkelig overveje, hvilke kort de sender videre til bæstet. I løbet af runderne kan spillerne købe nye engangs-handlinger, og mellem runderne kan man opgradere sine evner.

Umiddelbart var spillet en succes. Både mht. drafting, der affødte en del hovedbrud, og mht. den fortsatte katten-efter-musen i runderne, der endte med et meget tæt resultat. Æstetisk er spillet en kæmpe fornøjelse, og såvel bræt som kort sælger ideen om at være på jagt i en sumpet og tåget skov i det mørke Skandinavien. Og det store spørgsmål er, hvem der jager hvem, for det kan hurtigt vende.

Image

Der hvor jeg især ser et problem er "hate drafting". Der er ikke så mange angrebskort i spillet, så hvis jægerne enes om at prøve ikke at give nogle af dem videre til bæstet, kan denne spiller godt få det svært. Nå, vi må se, hvor stort problemet er i praksis.
by Gunness
Fri Sep 22, 2023 2:22 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Lige som i filmbranchen er remakes og re-tematiseringer (og nye, pænere versioner) det helt store på brætmarkedet. Og lige som der bliver ved med at komme endnu mere Terraforming Mars og endnu flere varianter af Great Western Trail, er Terra Mystica åbenbart også tilpas gangbart til, at det kan tåle en tur mere :) Jeg kan nu meget godt lide TM, så jeg prøver gerne AoI ved lejlighed, men hvis der ikke er helt helt store lavet om, har jeg næppe brug for det.

I øvrigt er der noget utroligt ironisk over at justere lidt på et eksisterende spil og så kalde det Age of Innovation :D
by Gunness
Mon Sep 18, 2023 10:55 am
Forum: Voksenspil
Topic: Den officielle Kickstarter-tråd
Replies: 982
Views: 448328

Re: Den officielle Kickstarter-tråd

^Jeg kiggede også en del på Fighting Fantasy, da jeg har mange glade minder om de første bøger - men nej, jeg har heller ikke været overbevist af gameplay.
Som det vist fremgår af min signatur, venter jeg på relativt mange spil - det er en blanding af forsinkede titler og af "nybackede" ting. Selv om min brug af crowdfunding er dalet, bruger jeg stadig Kickstarter og Gamefound en del.- Prisudviklingen har skræmt en del de senere år, men det synes jeg nu også kan ses i retail. Og måske er min smag bare mere stabil, men jeg har ikke samme problem med at have mistet interessen, når tingene først dukker op.

Blandt de ting, jeg ser mest frem til i øjeblikket er:
  • Through Ice and Snow: Et tilsyneladende tematisk euro om udforskningen af Nordvestpassagen, hvor især udvidelsen ser ud til at tilføje en del historisk kontekst
  • Unconscious Mind: Nyeste spil fra Fantasia Games (Endless Winter) om psykoanalyse i Wien. Det ser passende komplekst ud, og tilsyneladende har de fået indarbejdet temaet ret godt i form af drømme/mareridt etc.
  • Oathsworn: Jeg har næppe tid til det, men jeg har backet standee-udgaven med en ven. Så er den økonomiske investering til at overskue, og så får jeg mulighed for at se, hvad hypen går ud på.
  • Fractal: Beyond the Void: Et 4X-scifi-kampagnespil med interessante mekanismer og overskuelig spilletid
  • Robinson Crusoe Collector's Edition: Afsindigt meget forsinket, men jeg er vild med grundspillet og ser frem til nye muligheder for at prøve varierede scenarier og med lidt pænere komponenter
  • Dark Quarter: Nyeste app-drevne spil fra Lucky Duck lover sumpet 80'er horror i New Orleans, og det kunne jeg ikke stå for.
  • Santorini: Riddle of the Sphinx: en co-op kampagne-udvidelse til et af mine favorit-abstracts? Jo tak.
Og så lurer jeg pt. en del på Peacemakers: Horrors of War, som er en videreudvikling af Dawn of Peacemakers. Spillet har et ret originalt tema - spillerne samarbejder om at skabe fred blandt forskellige krigsførende dyre-grupperinger, og hvis de de overbeviser den ene part, men ikke den anden, bliver førstnævnte løbet over ende. Spillet er scenariebaseret og ser ud til at være hurtigt at sætte op. Den slags sætter man pris på i en travl hverdag.
by Gunness
Fri Sep 15, 2023 12:17 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?
Replies: 4169
Views: 1681815

Re: Hvad har du købt / fået / modtaget idag?

En meget lidt brugt Darwin's Journey i Collector's-udgaven, plus Hollywood 1947 fra Kickstarter.
by Gunness
Wed Sep 13, 2023 10:05 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Vi havde besøg af en god Djengis Con-ven i går til Kemet: Blood and Sand. Et stort spil, der desværre kun er kommet på bordet en enkelt gang (så yay, dér kom jeg igen lidt videre med nytårsforsættet).
Jeg ved egentlig ikke hvorfor det ikke er blevet spillet mere, men jeg har nok typisk bare ikke spillekompagnoner til Dudes on a Map. For det er ellers både strømlinet, intenst og enormt varieret, grundet de mange power tiles. Ofte for spil af denne type kan spillerne opgradere sig via et kort med en længere, snørklet beskrivelse, og det er svært for modspillerne at bevare overblikket over, hvilke opgraderinger der er i spil på et givent tidspunkt. Det er ikke tilfældet her. Og så fungerer kampsystemet med "Spil et kort, discard et andet" bare supergodt.

Så jeg håber, at det kommer til at ramme bordet igen i løbet af efterår eller vinter - det fortjener det.
by Gunness
Sun Sep 10, 2023 5:43 pm
Forum: Smalltalk
Topic: Nytårsforsæt 2023
Replies: 10
Views: 1743

Re: Nytårsforsæt 2023

Jeg kan konstatere, at min motivation for at male har været meget svingende, og at det derfor mest er blevet til mindre projekter. Malearbejde kræver ro og koncentration, og ikke mindst tid når alt udstyret skal findes frem.

Til gengæld er det gået noget bedre med at få spillet nogle af de uspillede ting, og jeg kan konstatere, at målet har været en udmærket motiverende faktor. Til gengæld tror jeg ikke, at vi for alvor får taget hul på Sleeping Gods, så længe Aeon Trespass nøgternt set udfylder samme spilmæssige opgave.
Hvad solo-spillene angår har jeg stadig et svagt håb...
by Gunness
Wed Sep 06, 2023 1:28 pm
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Det har nok bare været et firmandsspil, da man ikke kan være fem. Men jeg kan godt forestille mig, at fuld besætning bliver langt og svært at planlægge ret meget i.
by Gunness
Wed Sep 06, 2023 11:50 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Mandag lidt småting i form af Modern Art, Love Letter og Heckmeck med kone, datter og dennes kammerat. Kammeraten er ikke så vant til at spille, så det er sjovt at udsætte ham for diverse klassikere. Vi spillede også Ra med ham for nyligt, men Modern Art er altså noget helt særligt. Jeg elsker det øjeblik, hvor spillet for alvor klikker for nye deltagere, og de opdager, hvordan man kan manipulere med årets "best sellers" og indgå løse alliancer med de andre spillere.

I går startede jeg med et par gange Hive med min søn og tog derefter til en kammerat, hvor vi lagde blødt ud med Tides of Time på hans terrasse. Derefter stod den på den nye, pimpede udgave af Castles of Burgundy. Et spil, jeg trods dets popularitet kun har prøvet en gang og havde lidt en "Nå ja, det var da meget sjovt"-oplevelse uden at det gjorde noget kæmpe indtryk.
Men ok, en #17 position på BGG, en halv million udvidelser, genudgivelser og varianter må jo betyde noget.

Her ved andet spil kan jeg sagtens se en del af charmen ved spillet - hey, terninger er jo altid sjove - og de mange forskellige muligheder man har. Det er tight, reglerne er intuitive, og gameplay'et flyder let. Temaet er stadig lige så kedsommeligt som andet af denne type. Jeg synes jeg har bygget min andel af middelalderbyer efterhånden. Og der er ikke så meget følelse af at bygge noget *op*, som jeg kunne ønske mig.
Vi spillede med en Vineyard-udvidelse, som fungerede fint, men næsten trak opmærksomheden for meget væk fra grundspillet.

Image

No matter, det interessante er selvfølgelig produktionen af den nye Special Edition. Awaken Realms har været inde over, hvilket betyder langt flottere komponenter, tonsvis af plastic og en æske der er 2-3 gange så stor som den gamle. Det er superlækkert og har virkelig table presence. Min kammerat havde medkøbt en akryl-opgradering, der bestemt var flot og dejligt taktil, men også havde hevet prisen op på næsten 1300 kroner. Dog var han ikke faldet for tilkøb af 3D-tiles, der må være pæne men super-bøvlede at håndtere i en spilsituation, og også lige have smidt yderligere 800 kroner oven i slutbeløbet.

Image

Det var fedt at prøve, men jeg tror, at pris og plads ville irritere mig for meget. Men for CoB-fans må det være lige til at savle over.
by Gunness
Mon Sep 04, 2023 10:19 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Ok, tak. Oplæsningen i FW er virkelig også prima, meget, meget morsom og engageret. Det kan varmt anbefales, hvis man er til den type oplevelse. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at være Safety Pirate, der advarer medspillere om farerne til søs :D
by Gunness
Mon Sep 04, 2023 9:22 am
Forum: Voksenspil
Topic: Hvad har du spillet i dag? September 2023
Replies: 27
Views: 1069

Re: Hvad har du spillet i dag? September 2023

Så vidt jeg har forstået minder Freelancers en hel del om Forgotten Waters, som har nogle af de samme designere bag. FW er ret langt og kommer derfor ikke så ofte på bordet, men når det er lykkedes, har det været vildt morsomt. Har du prøvet det og kan sige, hvordan det er til sammenligning med Freelancers?