GermanGames.dk

Ud over et par spil Death Valley mere med hhv. kollega og søn havde fruen og jeg fundet Viticulture frem i går. Det er ikke just The Hotness længere, men det er fint at få nogle af de ældre titler ned fra hylderne. Tit vil man jo gerne prøve de nye, lækre ting, der har max et år på bagen, men man skal også huske de "førstefødte". Det er vel derfor, man gemmer dem

Spillet har altid slået mig som lidt... kønsløst, men det gik hurtigt med at genopfriske reglerne, og der kan siges meget godt om spil, som man kan have klar på 10-15 minutter.
Vi lykkedes med at afprøve hver vores strategi, jeg fik hurtigt anskaffet flere arbejdere og hun fik plantet vinstokke i en fart. Spillet kørte fuldstændigt gnidningsfrit, og det var alt i alt et fint gensyn.

Haha, jeg skal klart også se Gladiator II i biffen, så jeg kan gå bananas i alle mulige romer-spil (og Asterix)

Jeg er nok ikke i målgruppen til Hoplomachus, men det har været underholdende at følge med på sidelinjen!

Vi har netop været på krydstogt i det græske øhav, og det var en spændende og meget overdådig oplevelse. Fantastisk service, lækre restauranter, koncerter, casino, foredrag, bibliotek, teater mm - og sådan et skib til den forkerte side af en millard dollars har selvfølgelig også en brætafdeling:


(retfærdigvis skal nævnes, at deres kopi af Chutes and Ladders var i brug og derfor ikke er med på billedet)

Vi havde pakket lidt småspil hjemmefra, men der var så meget at lave, at vi først fik smidt Death Valley på bordet, da vi kom tilbage til Athen i går og havde kæmpet os op af Akropolis i 37 graders varme. Det er en glimrende, lille titel fra Button Shy med et passende varme-tema, og jeg tog to spil mere med hhv. kone og datter, da vi sad i flyet hjem i dag. Plus der var lige plads til at tabe i Zombie in My Pocket på det minimale fly-"bord".

Turen gik bl.a. forbi Santorini, og det kunne fan'me have været fantastisk at have spillet med, men det er ret stort, og jeg er den eneste i familien, der kan lide det Ligeledes blev alle ambitioner om at slæbe nogle græsk mytologi-spil med droppet ("Hvis vi nu dropper alt tøjet, kan Aeon Trespass lige være i kufferten"). Men jeg håber på, at rejsen kan give fornyet liv til bl.a. Mythic Battles: Pantheon og Cyclades de kommende måneder

Jeg gad godt at dyrke nogle flere social deduction-spil, men det er bare en blokering med spil, der kræver mange deltagere. Jeg har både skulle spille Captain Sonar, Blood on the Clocktower og Tortuga 1667, hvor det er faldet til jorden, fordi der pludselig er 2-3, der ikke kan.
Så generelt er det nemmest, hvis muligheden opstår spontant. Og det gør den ikke så tit med 7-8 deltagere.

SH er en af den type multi-spiller-oplevelser, jeg mangler i min opdragelse, ligesom Two Rooms and a Boom.

Var syv et godt antal, eller havde du foretrukket flere eller færre?

Tak for reminderen - Mosaic har bare stået på hylden i lang tid, dog uden udvidelsen. Så det må jeg hellere få prøvet

^Jeg har tidligere skrevet en del om vores oplevelser med Light in the Mist - og helt enig, det er på et helt andet niveau end Exit. Og der er et fint udvalg af sværhedsgrader i opgaverne.
Teksten læses jo i vilkårlig rækkefølge, men formår alligevel at bygge en ret vedkommende historie op.

Fruen og jeg har været to dage på Bornholm, og der har ikke været den store tid til bræt. Men jeg havde alligevel smidt Match of the Century i tasken.
Første spil var meget famlende, og jeg havde svært ved at greje brugen af de forskellige kort på den mest effektive måde. Men vi spillede nogenlunde lige op.

På færgen hjem i dag tog vi en omkamp, igen tæt, denne gang med modsat vinder.

Paolo Mori er en produktiv herre, og han har tidligere været omkring 2p-spil med bl.a. Blitzkrieg, der desværre ikke sagde mig det store. MotC gjorde et fint, første indtryk. Temaet virker på overfladen lidt tørt, men med et stramt regelsæt og muligheden for at gøre langsigtede ofre i de enkelte partier er der absolut potentiale

Hvordan er gameplay ift TMB?

Tak for de opfølgende overvejelser, ikke mindst om eventuelle svagheder. Jeg må nok hellere se nærmere på det

Her i huset fik jeg introduceret Maibritt til Hegemony, hvor jeg igen iklædte mig kapitalismens kappe og gjorde mit for at bekæmpe arbejderklassen.
Men man er også nødt til at hjælpe hinanden, for jeg vil gerne have ansatte i mine virksomheder, så de har råd til at købe mine varer. Og det er sgu imponerende, som spillet understreger og udstiller dilemmaerne i at få samfundet til at køre.
Jeg havde nogenlunde held til at holde skatterne og den offentlige sektor nede, men trods massiv indvandring var der ikke ledige hænder nok til at holde alle virksomheder i gang. Heldigvis fik jeg smidt en pæn sjat penge i skattely på rette tidspunkt.
Ja, alt efter politisk ståsted er her god mulighed for at udleve sine drømme eller få understreget sine værste anelser om kapitalismen

Vores datter kiggede let hovedrystende på os og spurgte, om det virkelig var så fedt at bruge sin ferie på lån og offentlige arbejdspladser Men det er det. Jeg havde noget bedre styr på reglerne denne gang, så vi skal nok til at få middelklassen med.

Tak for den grundige uddybning! Det lyder vældigt interessant. Ikke mindst sidste del...

Hvor meget læner Daybreak sig op ad Leacocks vanlige Pandemic-/Forbidden...-skabelon?
Han har lavet nogle gode spil, men også ind imellem virket lidt som en one trick pony.

@Jens: ærgerligt med Cascadero, for flot er det, men ja, gameplay'et skal helst følge med

Juni:
Harmonies - 6
Mind MGMT - 2
Sirens - 2
1902 Méliès - 1
Ark Nova - 1
Can't Stop - 1
Endless Winter: Paleoamericans - 1
Five Tribes: The Djinns of Naqala - 1
Hegemony: Lead Your Class to Victory - 1
PARKS - 1
The Red Cathedral - 1
Sail - 1

Set på statistikken har Harmonies klart været en god investering. Jeg er ikke overbevist om langtidsholdbarheden, men som hurtigt og enkelt spilfix kan det afgjort noget. Sail var også en sjov filler og en mere underholdende trick taker end f.eks. The Crew.
Mind MGMT var et interessant bekendtskab, men jeg er ganske godt tilfreds med at have Beast i samlingen i stedet. Endless Winter var til gengæld en klokkeklar succes, og det er tilstrækkeligt tilgængeligt til, at det nok skal komme mere på bordet.
Men som Allan vil jeg pege på Hegemony som månedens absolut bedste oplevelse. Jeg har tænkt meget på det siden og glædet mig meget til at få det på bordet igen - det skulle gerne ske på fredag Jeg er spændt på, hvad det vil gøre ved spillet at få middelklassen med, men foreløbigt er der sikkert tilstrækkeligt at gruble over med to spillere.

Ferien er netop indtruffet her, så der er kommet nogle af de lettere spil på bordet
Mandag startede vi med Rear Window, som vi har givet vores datters kæreste i gave. Jeg er meget begejstret for filmen, og jeg synes, at spillets tema og æstetik rammer forlægget ret godt. Spillet fungerer vel nærmest som en mellemting mellem Mysterium og Mastermind, men muligheden for, at spillet ikke er rendyrket co-op, giver det et ekstra løft. Samtidig har jeg altid syntes, at Mysterium var lidt for fiddly i forhold til sit gameplay, så alt i alt er det her et værdigt alternativ.

Vi fulgte op med Attika, som min datter har et eller andet nostalgisk forhold til. Det er i og for sig hyggeligt nok, men også lidt vel tilfældigt ift. den rækkefølge, man trækker brikkerne i. Til gengæld er der mere interaktion og mulighed for at blokere hinanden end i mange moderne spil, så det trækker op.
Dagen blev sluttet med Earth, hvor det haltede gevaldigt med at få min motor til at køre, og jeg manglede konstant kort. Men det var nu alligevel sjovt. Jeg savner dog stadig mere interaktion, så jeg havde kigget på den udvidelse, der var på Kickstarter for nyligt - uden dog at blive overbevist om, at den gjorde tilstrækkelig forskel.