Jeg har i den forgangne weekend været isoleret i en spejderhytte sammen med en gruppe ligesindede geeks.
Jeg var i den introducerende rolle på to spil jeg havde prøvet forinden: Revive og Captains Log. Dertil havde jeg påtaget mig den introducerende rolle på et spil jeg ikke havde prøvet forinden: Woodcraft. Det var planen at spille det solo inden da, men tiden løb fra mig, så jeg måtte basere det på et par regelvideoer jeg havde set. Det gik sådan omtrent. Endelig fik jeg prøvet Atiwa, og så genspillet et par kendinge i form af bl.a. Heat: Pedal to the Metal.
Captains Log ved jeg endnu ikke helt hvor jeg har... Det er i min optik et re-tematiseret Xia Legends of a Drift System. Og re-tematiseringen placerer det forholdsvis tæt på Merchants & Marauders. Jeg ved ikke om jeg på sigt behøver både Captains Log og Xia i min samling, og jeg er endnu ikke afklaret med hvilken jeg i så fald ender med at beholde. Men jeg synes egentlig spillet gør en fin figur. Jeg prøvede i tidernes morgen Merchants & Marauders, og havde den blandede fornøjelse at fokusere på at opgradere mit skib, inden jeg i spillets anden halvdel ville sigte efter at maksimere min profit ved at udnytte skibets potentiale. Men jeg endte med at blive vædret af en pirat (en af de øvrige spillere) og tabte en tæt kamp, som gjorde at han sejlede væk i mit skib. Så sad jeg tilbage uden opgraderet skib og ikke ret mange opsparede point. Det efterlod mig i en støvsky, hvor jeg bare kunne vente på at spillet skulle nå en afslutning sådan cirka en time eller to senere. Jeg har ikke haft lyst til at genbesøge spillet siden. Den faldgrube falder Captains Log heldigvis ikke i. Og den italesætter også nogle af de udfordringer Xia havde, hvor man nogle gange kunne pendle frem og tilbage mellem to planeter og score en del point på den konto. Så jeg kan godt lide det Captains Log tilbyder, men tematisk tiltaler Xia mig altså mere...
Revive havde jeg gennemspillet som solo-spil nogle gange forinden, og det kunne ses. Jeg havde et overblik de øvrige førstegangs-spillere ikke kunne mønstre endnu. Jeg vandt ret komfortabelt. Men det er forventeligt i et spil, hvor der er så mange forskellige delkomponenter, og det er nødvendigt med et vist overblik at kunne finde en vej igennem, hvor du finder de steder de enkelte dele overlapper, og du derfor kan kan få dem til at virke godt sammen. Efter jeg kom hjem, fik jeg prøvet et solospil mere, hvor jeg udforskede nogle muligheder jeg fik øjnene op for i min første fler-spiller gennemspilning, og jeg endte med at få en "Utopia" score. Den højste rangering, som jeg tidligere ikke har været i nærheden af. Jeg tænker det var en kombination af bedre overblik, og at de enkelte tilfældige dele i spillet passede godt sammen. Men jeg blev lidt overrasket, og tænkte på den gennemspilningsvideo jeg havde set, hvor man glemte at angive at man havde spillet et kort. (I solo-varianten bruger du en "handling" på at spille et kort og to "handlinger" på at vælge Hibernation. Og der er kun et begrænset antal handlinger før spillet slutter.) Jeg tænkte jeg måske var faldet i samme faldgrube, og valgte derfor at nulstille spillet med samme setup og prøve igen. Ja, jeg ved godt det er lidt snyd, da jeg så har en ide om hvad der ligger hvor, men jeg følte et behov for at se om det kunne lade sig gøre, eller om jeg vitterligt havde glemt at rykke tidsmarkøren. Så mere en trykprøve af mit første resultat. Jeg blæste hen over 200 point. (Utopia er "kun" 180+ point, og min hidtidige bedste solo-score var 110.) Denne gang føler jeg mig ret sikker på at jeg rykkede tidsmarkøren når jeg skulle, og min score blev endnu bedre end første gang. Men det var forventeligt. Vigtigere var at min første score sandsynligvis holdt vand.
Woodcraft synes jeg gav et hæderligt førstehåndsindtryk. Det rummer i hvert fald en del elementer der sædvanligvis tiltaler mig. Jeg har dog en lille bekymring for at det måske er et spil der hurtigt bliver lidt... "samey". Jeg er ikke sikker på hvert spil tilbyder den variation jeg ellers sætter pris på. Jeg tror det på et tidspunkt er "regnet ud", og så er det sådan man spiller det. Jeg tænker der ikke er så mange parametre der vil kunne skubbe dig ud i en ny måde at tackle tingene på. Men det må tiden vise. Jeg tænker der er underholdning til nogle flere gennemspilninger.
Atiwa er seneste skud fra Uwe. Og som jeg berettede til de øvrige spillere omkring bordet, så ville mit gæt nok være "Uwe Rosenberg", hvis jeg blev præsenteret for spillets komponenter, og skulle give et bud på hvem der dog kunne have designet det. Det er et spil der tilbyder en simulering af en finurlig symbiose i Afrika, hvor folk fandt ud af at drage nytte af flagermus. Det var sjovt at gå på opdagelse i spillet og "knække nødden" i forhold til hvordan man fik optimeret. Men jeg tror ikke det bliver et spil jeg kommer til at spille ret mange gange. Der er alt for mange andre spil der tiltaler mig mere, til at det bliver et jeg kommer til at vende tilbage til. Men ganske hyggeligt. Som en finurlig krølle på halen, endte jeg med at tage alle mine flagermus (undtagen en enkelt) og fodre dem til mine familier i spillets sidste runde. Lidt antitematisk. Men da de ikke gav mig ret mange point, valgte jeg at ofre dem i den sidste fase, hvor jeg skulle brødføde min befolkning, og da spillet jo sluttede, gad jeg ikke bekymre mig om flagermusbestanden.
Heat: Pedal to the Metal var den sidste Essen-udgivelse jeg fik spillet i weekenden. Jeg synes det er ret godt. Enkelt. Men jeg synes det har noget at tilbyde, og jeg synes tema og mekanikker er bundet ret godt sammen, og jeg føler mig ganske godt underholdt hver gang. Spillet bliver bestemt ikke dårligere af at blive nydt sammen med en god øl og en lidt løssluppen stemning.
Heat og Revive er nok de to stærkeste kandidater til stadig at være i min spilsamling samme tid næste år.