GermanGames.dk

Too Many Bones kunne der i den grad sættes flueben ud for i løbet af april måned. Darwin's Journey blev spillet en enkelt gang, så det kom også på listen. Nucleum er der igen blevet læst op på, så det kan nok streges i den kommende måned.

Der blev ikke set så mange film men jeg fik set Civil War med min søn og så var det overraskende underholdende at vende tilbage til slut-firserne med The Naked Gun: From the Files of Police Squad!

Mit løb gik praktisk talt i stå - men med det vejr der har været de seneste dage, syntes jeg ikke rigtigt jeg burde have nogle undskyldninger for ikke at komme ud...

Lad os se tilbage på april måned.

Too Many Bones - 13
Too Many Bones: Ghillie - 12
Too Many Bones: Nugget - 8
Monza - 5
Sea Salt & Paper - 5
Klumpeduns - 3
Loopin' Louie - 3
Too Many Bones: Static - 3
Beasts of Balance - 2
Sky Team - 2
Too Many Bones: Undertow - 2
Chess - 1
Darwin's Journey - 1
Finders Keepers! - 1
Go Go Gelato! - 1
Spot it! - 1
Spots - 1
Too Many Bones: The Gearloc Child Promo - 1
Tyrants of the Underdark: Board Game - 1
Vindication - 1


Det var naturligvis en kæmpe fornøjelse igen at få Too Many Bones på bordet. Reglerne skulle lige på plads igen. Det var sjovt at få prøvet en ny Gearloc, Too Many Bones: Static, men jeg vendte hurtigte tilbage til en mere kendt, da vi skulle forsøge at gå efter sejren. Og så har det været fedt - men også lidt frustrerende - at få Too Many Bones: Undertow på bordet. Det var ikke de store ændringer, men alligevel nok ændringer til at det er noget hårdere (mentalt) at komme igennem et spil.

Andre nye oplevelser der var rigtig interessante var især Darwin's Journey og Vindication. Selvom begge var rigtig gode oplevelser tror jeg dog ikke nødvendigvis de har den store fremtid foran sig for mit vedkommende: Sidstnævnte ejer jeg ikke selv og jeg tror sandsynligheden for at førstnævnte bliver tyndet ud i samlingen snarligt er stor.

Månedens spiloplevelse må være det oprindelige Too Many Bones - 13 spil blev det til ... og hertil kommer to spil med Too Many Bones: Undertow. Fantastisk spil!

Jeg modtog Nucleum: Australia i dag og har benyttet lejligheden til at genopfriske reglerne til grundspillet.

Til formiddag har jeg spillet et solospil Too Many Bones: Undertow med Ghillie mod Kollossum. Jeg følte, at jeg blev hårdt ramt i sidste runde mog Kollossum, da der blev ved med at blive signaleret nye fjender ind. Ja, ja, jeg håber, det hjælper lidt med at få en fornemmelse for spillet!

I dag bevægede vi os et skridt længere ind i Too Many Bones-universet, da vi prøvede vores første spil mod Kollossum i Too Many Bones: Undertow. Der var lidt ekstra regelopslag og det var selvfølgelig lidt vanskeligere at overskue spillet i en ny version. Men det virker bestemt lovende!

Lørdag indledtes med et spil Too Many Bones, hvor vi igen var oppe imod Mulmesh. Patches og Ghillie klarede sig forbilledligt og missionen lykkedes!

Vi nåede lige at runde weekenden af med endnu et spil Too Many Bones i håb om at vi kunne nå at hive en sejr i land. Denne gang var det Mulmesh der tog imod Patches og Ghillie. Missionen lykkedes: Patches holdt liv i Ghillie, der kunne afgive et angreb på 20 Dmg umiddelbart efter Mulmesh ankom til kampen.

Det er efterhånden nogle år siden jeg har været på Djengis Con, som løber af stablen i denne weekend. Det har dog ikke afholdt mig fra at få spillet. Min datter udfordrede mig til Skak og Beasts of Balance. Hun var faktisk bedre til Skak end jeg havde regnet med, så det kan da godt være, at vi skal kigge lidt nærmere på det. Der er blevet spillet Monza og Sea Salt & Paper har været fremme flere gange. Spots fik vi også prøvet - det er lidt tamt med to spillere. Gad godt vide om det fungerer bedre med flere spillere. Til formiddag spillede vi Too Many Bones, hvor vi først lod Static og Patches kæmpe imod Nom. Det gik fuldkommen galt - men de er nok også begge for defensive til sådan en kamp. Derefter udskiftede vi Static med Ghillie og så kæmpede vi ret overlegent ... lige til vi mødt Nom og så gik det endnu en gang galt.

I aftes spillede vi Tyrants of the Underdark: Board Game. Det er en Dominion-klon med et tilføjet bræt. Spillet var let tilgængeligt og ganske underholdende. Det blev dog et relativt kort spil og det klædte det nok ikke særlig godt at blive spillet med kun to spillere. Undervejs tænkte jeg på hvor meget forventningerne til komponenternes kvalitet er ændret de senere år. Man markerer sine tropper på kortet med nogle relativt små runde papstykker, jeg tror man tidligere ville syntes havde en fin tykkelse. Det samlede indtryk var dog lidt tarveligt med dagens standarder. Kortene var ligeledes af den lidt tarveligere slags ... men altså var spillet som sådan fint. Min primære anke vil være, at jeg med min strategi ret entydigt gik efter at få mange tropper på bordet og at sprede mig mest muligt. En kedelig men åbenbart meget effektiv strategi med kun to spillere.

Gunness wrote: ↑Sun Apr 14, 2024 8:29 pm ^Nu har Wyrmspan jo været ude i lidt tid, og vi har vist alle spillet Wingspan. Så hvad er dommen her mellem de to spil? Hvor meget en ændring er Wyrmspan, er det lige så godt som gateway-spil etc.?

Jeg har nok ikke spillet Wyrmspan nok til at du skal lægge så meget i min hovedkonklusion, der er, at jeg er indstillet på at skaffe mig af med Wingspan. Om det reelt sker er en anden sag. Lige pt har Helle vist modsat sig det. Rent tematisk er jeg langt mere til Wingspan men Wyrmspans mekanikker klikkede nok lidt bedre for mig og det gør da ikke noget at de tilgængelige ressourcer ikke afgøres af terninger, at alle ikke bare lægger æg den sidste runde eller to etc. Jeg blev nok også lidt skuffet over udvidelserne til Wingspan, så hvis jeg med Wyrmspan på hylden kan spare fire æsker væk (Wingspan og to udvidelser) er det også værd at tage med.

Vi har brugt eftermiddagen i selskab med Static og Duster, som vi havde sat op imod Drellen i Too Many Bones. Det har været en underholdende men også lang og udmarvende omgang. Det er faktisk et spil, jeg efter at have spillet kan føle mig fysisk træt af. Jeg tror i høj grad det også hænger sammen med at vi begge tog fat på nye Gearlocs og derfor har famlet rundt.

Til formiddag tog vi igen fat i Too Many Bones og bakkede tilbage til Nom som Tyrant. Det skyldtes primært, at vi ville prøve to - for os - nye Gearlocs nemlig Duster og Static. På papiret er de simple, men jeg syntes, jeg havde mine vanskeligheder med at få Static ordenligt i gang. Faktsik klarede vi os overraskende let igennem de første seks runder. Først i de to sidste runder fik vi vanskeligheder for alvor - men det fik vi så også! Mit store problem var nok at få flow i mine Counters og så fik jeg ingen Bones, hvilket er et problem, når ens Gearloc er dybt afhængig af dem. Nå, det skal prøves igen!

Fredag forsøgte vi endnu en gang at sætte Nugget og Ghillie op imod Gendricks i Too Many Bones. Det var endnu en gang en nedslående omgang; vi nåede frem i tide til at vi kunne få to forsøg på at slå Tyranen men var begge gange tæt på og så alligevel så langt fra. Vi blev enige om, at det kunne være interessant at foretage endnu et forsøg, hvor vi byggede vores Gearlocs meget mere op omkring Skills. Det gjorde vi så her til aften, hvor vi også fik følgeskab af vores Gearloc Child, som vores datter havde ønsket, vi skulle inkludere. Det fungerede langt bedre og med en sen ankomst til Tyranen, havde vi kun et forsøg til at få bugt med ham i. Det lykkedes til gengæld også og vi havde et ret underholdende spil.

Det kan da også undre mig lidt, at der ikke gemmer sig en tråd om dette emne. Det er dog også lang tid siden, jeg sidst har læst bøger om brætspil. Og dem jeg har gemmer sig lige for tiden bag en sofa. Blandt dem findes bl.a. Ignacy Trzewiczeks to bøger Boardgames that tell stories og jeg husker dem primært som læsning jeg havde med, når jeg var ude at gå barnevognsture med min nu otte årige datter og man pludselig havde en time eller to på en bænk nede ved vandet et sted i Hellerup.

I aftes blev det tid til at få prøvet Vindication, der er et spil, jeg ved flere lejligheder har luret på uden at tage skridtet til at anskaffe mig det. Spillet er unægteligt meget abstrakt men til gengæld så virker det ret strømlinet. Og det kan i høj grad opveje tabet af tema. Så for mig fungerede det i høj grad - det var faktisk rart med et spil uden for mange dikkedarer ... ja, vi havde ikke inkluderet noget af det meget udvidelsesmateriale. Og jeg er heller ikke sikker på, at det er nødvendigt. Til gengæld vil jeg heller ikke udelukke, at man godt kan putte et lag eller to på, når man har spillet det et par gange uden at det vil have en negativ effekt. Man må sige, at Orange Nebula har formået at lave nogle originale spil. Håber at jeg får lejlighed til at prøve Unsettled igen en gang og at Spirit Fire kommer til at imponere endnu mere end sine forgængere.

Mandag aften bød på endnu et spil Too Many Bones. Vi følte slet ikke vi kom i gang og endte med at stoppe et par runder før den endelige afslutning, da vores karakterer slet ikke var udviklet nok til at vi ville have fået et ben til jorden i den afsluttende kamp.