GermanGames.dk

Til formiddag fik jeg endelig prøvet Knightmare Chess med min søn. Jeg har gentagne gange luret på det i årene der er gået og nu skulle det så være. Vores spil blev meget langt ... cirka to timer. Til gengæld var det underholdende fra start til slut. Der blev grinet meget undervejs og jeg syntes faktisk at det bringer en del tema ind i spillet. Man skal være parat til en kæmpe portion kaos. Men samtidig tilsidesætter det ikke helt ens evner indenfor spillet. Undervejs i vort spil kom bønderne til at rykke skråt men slå lige frem, kongen fik sig en bodyguard, en truende løber forvandledes til Medusa, en truende brik blev bestukket til at hoppe over på det andet hold osv. osv. Der er givetvis dem der vil syntes at det er forfærdeligt ... dem tilhører vi så ikke!

I eftermiddags er der blevet spillet Kvaksalver og det skal nok nå at komme på bordet igen inden dagen er omme.

Til formiddag modtog jeg Knightmare Chess. Jeg åbnede det straks og skimmede reglerne mens jeg sad og talte med min søn. Så ti minutter efter det var indenfor døren var vi i gang med vores første spil. Aldrig har jeg grinet så meget over et spil Skak som vi gjorde her!

I denne uge blev der spillet om tirsdagen. Som opvarmning til at gæsterne dukkede op spillede vi Kvaksalver. Aftenens hovedspil var Libertalia: Winds of Galecrest, som jeg ikke tidligere har prøvet. Heller ikke i den oprindelige version. Det syntes jeg ikke jeg kan sige noget ondt om. Det var et rigtig hyggeligt spil. Ikke noget at skrive hjem om. Men et spil der sagtens kunne slutte en lidt for kort spilaften af til en afrunding. Jeg spiller det i hvert tilfælde gerne igen. Vi rundede denne aften af med nogle gamle traverer. Først Coloretto, som jeg nok har et blødt punkt for. Nok mest fordi det er så let tilgængeligt og man hurtigt kommer i dilemmaet mellem at ville spænde ben for modstanderne samtidig med at man godt ved, at det nok mest er en selv, det går ud over. Derefter stod den på No Thanks!, som man jo næsten kan sige det samme af. Og så blev punktummet sat med The Shipwreck Arcana.

De sidste to dage har vi spillet syv spil Kvaksalver. Det har overtaget rollen som det spil vi hiver frem, når vi skal lave noget sammen og som vi gerne lige snupper et ekstra spil af, når nu komponenterne alligevel er fundet frem. Indtil i aftes har vi kun spillet med standardopsætningen men nu prøver vi med lidt variation og ser om det gør spillet mere eller mindre interessant.

Min datter har også vist interesse for at spille Skak, så det har vi fundet frem og spillet nogle gange. Det har så også betydet at min søn har vist interesse. Så forhåbentlig kan vi også få spillet lidt.

Gunness wrote: ↑Mon Mar 20, 2023 4:35 pm

Frouvne wrote: ↑Mon Mar 20, 2023 2:14 pm Så kom Darwin's Journey...

Det er jeg spændt på at høre om. Jeg har været med på fire af Thundergryphs projekter, og man må i hvert fald give dem, at de mestrer at give spil table presence. Jeg synes ikke altid, at indholdet i spillene har kunnet følge med, og DJ så meget ambitiøst og også en smule uoverskueligt ud.

Jeg skal nok skrive, når jeg har fået det prøvet. Udover temaet var det nok den kendsgerning, at Simone Luciani var en af designerne, der overbeviste mig om at det skulle prøves.

Så kom Darwin's Journey...

I aftes spillede vi Ankh: Gods of Egypt. Jeg tænker, at der var en del lighedspunkter med spil som Blood Rage, Rising Sun, Kemet og den slags spil; et rimelig overskuelig kort med relativt få figurer og nogle vilde ture, hvor der virkelig kan ske noget fra runde til runde. Og det var sådan set både godt og skidt. Jeg blev nærmest udryddet flere gange fordi jeg gentog den samme fejl ... men jeg kunne også rejse mig næsten lige så hurtigt igen. Og så var der et originalt slutspil, som jeg egentlig fandt rigtig forfriskende, hvor de to af os der var bagud blev forenet i en hær og endte med at spille sammen. Det gav os nogle store fordele i slutspillet, hvor jeg tænker, at man som den førende med rette kunne føle sig noget presset over det kontroltab der fandt sted fordi vi pludselig kunne lave den samme aktion to gange i træk og dermed fik kontrol over aktions-trackene. Jeg syntes det er en underholdende kategori af spil ... men det er også en kategori af spil jeg ved, der næppe kommer på bordet. I sidste ende er det ikke den type spil, der tiltrækker os mest. Og jeg har faktisk svært ved at sige om jeg syntes dette spil var bedre eller dårligere end de andre jeg ovenfor sammenligner med for det der i aftes gjorde det til en sjov oplevelse kunne faktisk også være lidt utilfredsstillende en anden gang. Originalt at man sammenlægger hære ... men måske også lidt antiklimatisk og måske særligt hvis man spiller tre spillere som vi gjorde.

Til morgen spillede vi Sea Salt & Paper.

Til eftermiddag fandt jeg Votes for Women frem og gjorde et første forsøg mod Oppbot'en. Reglerne til spillet virker meget rene. Til gengæld er jeg ikke sikker på, jeg spillede bot'en 100% rigtigt. Men da det primært handlede om at få en føling for spillet gad jeg ikke konstant referere til regelsættet for at sikre mig den del. Da modstanderne blot skal have 13 stater til at stemme imod forslaget føler man sig ret presset hele vejen. Man skal trods alt som forkæmper for kvindernes valgret i modsætning hertil overbevise 36 stater. Interessant at se hvordan ens handlinger bliver mere og mere magtfulde jo længere tid der går. Derfor må timingen i.f.t. hvornår man forsøger at få sat spørgsmålet til afstemning være helt afgørende. Jeg er sikker på, at jeg vil nyde spillet langt mere mod en menneskelig modstander ... jeg frygter dog, at det måske vil være endnu sværere...

De sidste par dage er det blevet til nogle spil Skak med min datter, der er blevet nysgerrig på det og så er Kvaksalver igen begyndt at komme på bordet. Det er indbegrebet af et hyggeligt spil. Så må vi se, hvor længe interessen holder sig.

Jeg modtog Votes for Women. Dejligt med et nyt tema i et politisk spil ... og så ser det mekanisk strømlinet ud.

I dag fik jeg for første gang prøvet solo-spillet Lanzerath Ridge af David Thompson (I). Det er en del af The Valiant Defense series, som jeg har læst baggrundshistorierne til alle spillene og så puslet lidt med Pavlov's House. Umiddelbart virker Lanzerath Ridge til at være en lille smule simplere. Men dog ikke simplere end at jeg efter omkring en fjerdedel af et fuldt spil pakkede sammen for lige at give reglerne endnu en gennemlæsning. Det tror jeg var en meget fornuftig beslutning for at kunne få en mere flydende spiloplevelse næste gang. Tænker dog at grundmekanismerne var meget godt på plads og de gav en fornuftig førstegangsoplevelse. Min fornemmelse er dog, at der skal optimeres, hvis man skal have held til at holde stand hele den dag spillet dækker - og det tror jeg ikke første gennemlæsning af reglerne havde sat mig i stand til.

Æstetisk syntes jeg selve spillet fungerer rigtig fint ... men hvordan man har fundet på at kreere den æske til spillet er mig en gåde.

Taibi wrote: ↑Sun Mar 05, 2023 8:40 pm Jeg var til koncert i Aarhus i går aftes, og da benyttede jeg lejligheden til at hente et par spil eller tre.

Bitoku, Excavation Earth + Second Wave, Oranienburger Kanal og Rise. Hvis sælger havde husket det, så havde jeg også haft Orleans: Stories med hjem.

Jeg er spændt på at høre, hvad I syntes om Oranienburger Kanal, når I får det prøvet.

Jeg har da også fået spillet lidt i denne måned:

Mists over Carcassonne - 25
Sea Salt & Paper - 6
Coloretto - 5
Guess Who? - 5
Old Maid - 5
Memory - 4
Bakugan Battle Brawlers - 3
Carrooka - 2
Forbidden Island - 2
Oranienburger Kanal - 2
Twilight Struggle: Red Sea – Conflict in the Horn of Africa - 2
Dancing Eggs - 1
Dead Reckoning - 1
Dead Reckoning: Deep Legends - 1
Dead Reckoning: Sea Dogs Expansion - 1
Finders Keepers! - 1
Freeman's Farm 1777 - 1
Kingdomino - 1
Qwirkle - 1
The Ravens of Thri Sahashri - 1
Shogi - 1
Tiwanaku - 1
Zombie Kidz Evolution - 1

Denne måned syntes jeg virkelig, der var nogle solide kandidater til et månedens spil. Når vi spillede vores nye samarbejdsspil Mists over Carcassonne 25 gange er det selvfølgelig fordi vi nød det og det var en frisk vinkel på et spil jeg ikke forventede at skulle spille igen. Det er vi slet ikke færdige med. Tiwanaku havde jeg haft himmelhøje forventninger til som et spil der ville være ideelt i min familie. Det virkede som en ret neutral første modtagelse, hvilket skuffede mig en del, da jeg selv syntes, det levede op til mine forventninger. Jeg har dog allerede haft spillet på bordet i den nye måned og har fået afstemt med familien at lysten bestemt er til stede for at give det en chance. Så det vender tilbage en af de kommende måneder. Freeman's Farm 1777 virkede meget interessant. Men det blev blot til et enkelt prøvespil i denne måned, så det skal lige på bordet med en interesseret modstander. De to spil der ender i det endelige kapløb om titlen som månedens spil bliver dog: Oranienburger Kanal og Twilight Struggle: Red Sea – Conflict in the Horn of Africa. Jeg syntes i den grad Twilight Struggle: Red Sea – Conflict in the Horn of Africa levede op til forventningerne om at få en lidt lettere udgave end forlægget. Faktisk syntes jeg, det overgik mine forventninger. Af en eller anden uforklarlig grund finder jeg dog en kæmpe charme i Oranienburger Kanal, der får mig til at tildele det månedes hæder. Det var solidt, havde et originalt spil på nogle velkendte mekanismer og så var det selvfølgelig så tørt som det kan blive. Men et fedt spil.

Ja, det er det da! Og vi tog da også hul på måneden i går aftes. Vi samledes omkring et par mindre spil. Men det betyder bestemt ikke, at aftenen blev mindre hyggelig. Vi startede med Tiwanaku. Det var blot anden gang jeg prøvede dette deduktionsspil, som jeg havde haft høje forventninger til forud. I spillet skal man afsløre hvilke landskaber, der hører til på brættets felter samt hvilke afgrøder der hører til hvor. Det er ikke to seperate processer ... men i praksis kommer det næsten til at virke sådan, da man afslører størstedelen af landskabet før man bliver i stand til at afsløre afgrøderne. Særligt den sidste del, der er den rigtige deduktionsdel, finder jeg top-underholdende. Vi sluttede aftenen af med to spil Mists over Carcassonne ... et spil der da også lige havde fundet vej til bordet mens vi ventede på spilgæsterne.

Gunness wrote: ↑Thu Feb 23, 2023 12:16 pm Fik CloudAge foræret i går. Tilsyneladende ikke Pfisters bedste, men det skal da prøves.

Jeg erindrer at jeg hørte ret positive røster om det og havde egentlig glædet mig til at få det prøvet, da det var i spilgruppen. Det var så et af de spil, der nåede at forlade gruppen uspillet... Nå, man må jo også fokusere lidt, så det var måske også o.k.

Jeg modtog Chancellorsville 1863 som jeg har en fornemmelse af at jeg er nødt til på et tidspunkt at få prøvet både på baggrund af egne (meget begrænsede) erfaringer med Freeman's Farm 1777 og andres sammenligninger mellem de to. I samme kasse var hæftet med baggrundhistorie til
Lanzerath Ridge. Disse hæfter er ret dyre i.f.t. deres størrelse men jeg syntes det gør så meget for oplevelsen, at jeg gerne betaler det.