Mødtes med Tommy og Carsten til et par skønne dage her i weekenden. Vi havde en klar plan, hvor vi skulle spille
Life of the Amazonia fredag aften og
Ark Nova med Marine Worlds udvidelsen skulle spilles hele lørdag.
Jeg havde ikke prøvet
Life of the Amazonia før, men var meget nysgerrig på hvad der lignede et miks imellem Cascadia's tile og dyrebrikker placement og bagbuildning. Den beskrivelse holder vist meget godt, og som stor fan af både Cascadia og bagbuilding var jeg naturligvis ret glad for Life of the Amazonia, Vi nåede to spil, hvor første spil var en værre gang famlen med en ikke særlig optimalt bygget bag, mens andet spil virkelig viste hvad man kunne, hvis man byggede sin bag ordentligt.
Indtrykket var godt, selvom jeg tænker at man efter et par spil kommer til at bygge bags, som ligner hinanden utroligt meget. Her savner jeg måske at man kan differentierer endnu mere. Men det betyder så, at fokus må blive på at bygge din jungle bedre end modstanderne og den puzzle kan også noget. Jeg gider i hvert fald godt at spille Life of the Amazonia igen, men jeg tror ikke jeg behøver min egen kopi, især ikke, da det bliver en noget dyr affære, hvis man også skal opgradere brikkerne og det skal man vist.
Lørdag gik vi fuld nørd på
Ark Nova med udvidelse. Vi nåede 4 spil inden jeg måtte kalde den med en noget mushy hjerne, men hold da op, hvor var det dejligt at få rå-spillet Ark Nova irl igen (spiller en del på BGA). Det var første gang med udvidelsen for os alle tre og det er en af de gode udvidelser, hvor man får masser af ny variation uden at det ændrer spillet for meget. Vi var klart mest imponeret over de nye actionkort, som gav noget skønt asymmetri og nye muligheder. Havdyrene fylder til gengæld ikke så meget i det kæmpe store deck; i vores 4 spil havde Carsten et spil med en del havdyr og jeg havde et spil med en del havdyr, så de er klart mest bare mere variation og taktiske muligheder, hvilket egentlig passer mig godt. Det nye universitet og et display der hurtigere tynder ud hjælper også spillet (men hvis man forelsker jeg i et kort i displayet skal man få fat i det med det samme, blik og det er væk).
Stadig kæmpe kæmpe fan af Ark Nova. Føler virkelig ikke at det bliver samey og elsker puzzlen med at få det bedste ud af dine kort og dit særlige map. Dyre temaet hjælper også gevaldigt. Kan dog stadig ikke finde ud af om jeg foretrækker peaceful eller ikke peaceful.
Og så kudos til Tommy, som udnyttede det nye excavation sponsor kort til i tur 2 eller 3 at have 3 partner zoos, et flippet association actionkort og en ekstra worker.
Skal siges at vi fredag også nåede en lille japansk filler der hed
Harvest, som var en fin lille drille oplevelse.