Spil jeg er blevet skuffet over?? Ak, som en ægte grumpy old man indenfor hobbyen ved jeg slet ikke, hvor jeg skal starte...
Men hvis jeg kigger min BGG collection igennem, skal der nok komme nogle kandidater (både spil jeg har givet rimelige karakterer, men altså havde forventet mig mere af, og spil jeg bare hader som pesten). Diskutér!
-
Age of Napoleon (7/10 - ret sjovt og simpelt Napoleonsspil, men diplomatikortene virkede ALT for kraftige i forhold til alt andet i spillet).
-
Crusader Rex (7/10 - historisk krigsspil om noget så sejt som det tredie korstog. Mekanismerne er gode, men balancen - i hvert fald med de oprindelige regler - var helt hen i skoven. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve det med den seneste udgave af reglerne).
-
Commands & Colors: Ancients (7/10 - flot produktion. Yes, jeg foretrækker klart træblokke i forhold til plastikfigurer. Spillet virker bare for simpelt og uhistorisk til at være sjovt, betragtet som et "let krigsspil". Et OK "slå terninger og drik en øl" spil, men jeg havde forventet mere. Og så har jeg gudhjælpemig i et svagt øjeblik købt (og modtaget) første udvidelse også...
).
-
The Traders of Genoa (6/10 - et tungt, dybt Alea-spil med et sejt tema, og i princippet noget jeg burde kunne lide. Men der er bare så meget forhandling... Hele tiden, og om
alting. Efter et par timer af dette er jeg ved at være klar til at aflægge tavshedsløfte
).
-
Secrets of the Tombs (5/10 - Udforskning af en ægyptisk pyramide, med monster, fælder og skatte. Men Martin Wallace dræber med ét fælt hug et af de saftigste temaer i hobbyen. Gab, hvor kedeligt...)
-
Power Grid (5/10 - Suk, hvor er det langt. Suk, hvor er der meget mimmer og hovedregning. Suk, hvor er auktionerne for kraftværkene 'broken'
).
-
Palazzo (5/10 - Knizia, Alea og auktioner - hvordan i alverden kan det lige gå galt?? Tja, temaet er
rigtigt tyndt selv sammenlignet med Knizia normalt, og selvom der da er strategi og designet er ret elegant, er det også kogt ned til en grad, hvor det bare keeeder mig. Øv).
-
Lost Valley (4/10 - Et udforske-spil, hvor man gradvist opbygger brættet af tiles? Lyder cool, men desværre er reglerne nærmest uforståelige, og spillet selv er langsomt, mimret og kedeligt. Desuden er balancen mellem de forskellige elementer i spillet helt ude i skoven).
-
Shadows over Camelot (4/10 - jeg har vist skrevet et par essays her allerede om den ikke-eksisterende balance, de vanvittige "hvad må man sige"-regler, den enorme nedetid, og det dræbende kedelige gameplay, så nok om det!
)
-
San Juan (4/10 - For mig et eksempel på, hvordan man kan suge alt tema ud af et spil som Puerto Rico. "Ja, hvad med at bruge kortene til ALT?!". Med det resultat at man får kort, får flere kort, køber en bygning for kort, får kort igen, får flere kort igen, køber en bygning for kort, får kort igen, får flere kort igen, køber en bygning for kort. Osv...)
-
Ticket To Ride (4/10 - Og San Juan er ikke den eneste synder her. Jeg tager to kort. Næste tur: To kort mere. Næste tur: To kort mere. Næste tur: Jeg bygger en strækning for mine kort!! Næste tur: Tager to kort. Gentag indtil søvnen indfinder sig).
-
Struggle of Empires (4/10 - Ygh, endnu et "byg enheder og slå på en arbitrær nabo" spil - absolut ikke en genre jeg kan klare længere. Og så er det dræbende langt og med meget nedetid).
-
Parthenon: Rise of the Aegean (4/10 - I princippet noget jeg burde kunne lide; det er trods alt et spil om den klassiske oldtid. Man laver ressourcer, handler dem til andre ressourcer, og køber ting for sine ressourcer. Det gør man i 12 ture, og da hver tur er lang bliver det dræbende repetitivt. Mit eneste spil sluttede heldigvis omkring tur 8-9 stykker med en sudden death sejr; der havde vi spillet omkring 3 timer. Der er også en god portion held med i form af random events. Så langt, repetitivt, og heldpræget -> ikke et Jens-spil
).
