GermanGames.dk

Så er der åbent for nomineringer til Hall of Fame 2012. Nomineringsperioden vil strække sig til den 18. november kl. 12.00, men lad os endelig få nogle titler på bordet hurtigst muligt! Alle brugere er velkomne til at nominere spil og der er ingen begrænsningen på, hvor mange spil man må nominere. Der vil igen i år være en jury, der udvælger de ti finalister, hvori de to tabende finalister fra sidste år allerede har kvalificeret sig: Age of Steam og Carcassonne. Tidligere vindere (hvilket vil sige: The Settlers of Catan, Magic: the Gathering, Puerto Rico og Diplomacy) kan naturligvis ikke indstilles igen.

For at et spil kan komme i betragtning til at deltage i nomineringsprocessen til Hall of Fame 2012 skal det dels være mindst fem år gammelt (fra 2007 eller tidligere) og dels forudsættes en kort motivering fra forslagsstillerens side af hvorfor netop dette spil bør tildeles denne hædersbevisning.

Så vil jeg meget gerne nominere Runebound 2.Ed.

Det der gør dette spil så meget sjovere og også kandidat til at komme i Hall of Fame, er de muligheder som spillet tilbyder.

Hvis man kigger på det reelle i spillet, så er mulighederne ved at man kan vælge forskelligere karakterer alt efter hvilken stil man er til, når dette så er gjort er det muligt at videreudvikle ens person enten gennem ved at stige i level, købe udstyr eller få fat i nogle "sidekicks" som kan bruges alt efter smag.

Så mulighederne for flere varierende spil er der, mulighederne for at variere ens spil fra gang til gang og så giver spillets også meget fri rammer.

Samtidig er der også den mulighed, at det kort der skal udforskes er stort og der er ikke nogen regler der siger, at man skal bevæge sig i en bestemt retning. Det er muligt, at udforske kortet alt efter ens smag.

Jeg nominerer derfor Runebound 2. ed fordi du her bliver tilbudt et spil, hvor du selv kan være med til at skabe spillet og ingen spil bliver ens.

Jeg gentager gerne salgstalen fra sidste år (da den stadig holder 100%)!

Titan (1980)
Det klassiske monsterkampspil som stadig holder. Et strategisk bræt hvor man manøvrerer sine legioner rundt efter terningslag, og et taktisk kampafviklings-spil hvor man på bedste skakfacon rykker enkelte monstre rundt på et taktisk bræt. Spillet er utroligt dybt - man kan spille det 100 gange og stadig lære nyt i sit 101. spil. En hård nyser af et spil for seks inkarnerede brætspillere for hvem "helaftensspil", "direkte konfrontation" og "player elimination" ikke skræmmer.

Hannibal: Rome vs. Carthage (1996)
En milepæl indenfor krigsspil. HRvC fulgte op på den banebrydende "card driven game" idé i Mark Herman's We the People, og forfinede og forbedrede den. Resultatet er et krigsspil med overskuelige regler, flotte komponenter, og et sandt overflødighedshorn af godt gameplay.

Amun-Re (2003)
Et af Knizias topspil fra dengang han lavede "gamers' games". Amun-Re har det hele: Et dejligt tema, smukke komponenter, vanskelige beslutninger der skal træffes hele tiden, auktioner, en "economic engine", et eskalerende flow i spillet, mange måder at få points på, auktioner og pyramider! Og auktioner!!

War of the Ring (2004)
En del gamers var vist skeptiske over om der ville komme noget godt ud af at lade et uprøvet designteam lave et kæmpe Ringenes Herre spil, et ambitiøst et af slagsen endda, med regler både for vores heltes eventyr rundt omkring i Midgård, men også for hele den politiske og militære situation der omgiver dem. At der ligefrem skulle komme en sand klassiker ud af det, som kombinerede smukke komponenter, solidt og balanceret gameplay, og en enestående evne til at fortælle en medrivende og underholdende historie inden for en overskuelig tid, var ikke til at forudse. Men det var lige præcis hvad vi endte med!

Jeg gentager også lige mig selv fra sidste år, for det holder også stadig 100%:

Jeg vil gerne nominere San Juan

San Juan er et fremragende kortspil, hvor reglerne hurtig kan forklares, så nybegyndere har en chance for at være med fra starten. Alligevel vil man kun ved at spille spillet opdage hvordan de enkelte kort fungere, og interagere med hinanden. Det gør at der er mange forskellige veje til sejren, og at man altid er nødt til at planlægge og arbejde ud fra de kort man har på hånden. Spillet har en spiltid, hvor man altid føler at man lige kan snuppe et enkelt spil mere, uden at det dog går hen og bliver en ren filler.

Jeg vil gerne nominere Ticket to Ride.

Ticket to Ride er simpelthen en brætspils udgave af noget Nintendo kunne have lavet. Det har et simpelt men alligevel udfordrende gameplay, som alle uanset alder eller erfaring kan være med på, og samtidigt er komponenterne og brættet godt produceret, farvestrålende og indbydende. Desuden er Ticket to Ride et fremragende gateway spil og en god introduktion til nybegyndere.

Jeg vil foreslå Agricola af Uwe Rosenberg

Det er vel nok det mest populære spil, ud af de 5 titler (Agricola, Le Havre, Ora et Labora, At the Gates of Loyang, Bohnanza), som Uwe har på BGG's top 250.
Ud over Bohnanza (1997), som man nok også kunne anbefale til nominering, så Agricola det eneste af de 5, som er gammelt nok til en nominering, da det netop udkom i 2007.

Og med en flot 2. plads på BGG's top-liste, er det i hvert fald svært at komme uden om.


- personligt har jeg ikke noget at tilføje, da jeg faktisk aldrig har spillet Agricola - det har jeg til gode. Så dette er nok mere en reminder til jer andre om, at dette spil netop har den rigtige alder, til en nominering dette år.

Mads321 wrote:[...] - personligt har jeg ikke noget at tilføje, da jeg faktisk aldrig har spillet Agricola - det har jeg til gode. Så dette er nok mere en reminder til jer andre om, at dette spil netop har den rigtige alder, til en nominering dette år.

Vi må se, om der er nogen, der tager imod opfordringen...