Hvad har du spillet i dag? Juli 2012

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? Juli 2012

[Mik]

Consimmødet begyndte for mit vedkommende med 2x Vegas med Annemette, Janne og Evind. Spillet blev vel modtaget og kommer helt sikkert til at blive spillet en del på Rubicon. 8/10

Derefter ville Annemette gerne prøve Michael Schachts Africana for Guldbrikken. Michael var en af minde yndlingsdesignere indtil han vandt året spil med Zooloretto. Siden har han mest lavet simple spil eller gentagelser, og i dette tilfælde er spille en forbedret version af Valdora. Ingen tvivl om at den nye version er bedre, men jeg behøver alligevel ikke at eje nogen af dem. 7/10
Det er dog dejligt at se spillet på dansk, selvom det ikke har en chance for at sælge (ikke simpelt nok til danskerne).

Derefter blev det til en gang Infiltration og The City samt to børnespil fra Annemettes Guldbriksamling: Klack og Pirates!!: to gode danske ord - øh...? Nå, ikke lige min smag, så 5/10 til dem begge.

[Brichs]

Et besøg hos svigerfar i går, gav anledning til at hive HeckMeck frem igen. Vi nåede tre omgange af det dejlige terningespil. Min kone vandt alle tre omgange, så jeg tror snart at det er på tide at "opgradere" svigerfar til et andet spil.

[Frouvne]

Der var gæster i huset, da jeg vendte hjem fra arbejde, men når der blandt gæsterne er én, der er klar på at blive introduceret til Neuroshima Hex!, gør det ikke naturligvis ikke noget, at der er uventede gæster.

[Sir William]

Prøvede mit nye spil "The Kaleidoscope Classic" i går aftes mens vi nød en kop the og brød fra bageren på Sct. Peder stræde.

Selve den del, hvor man spiller mod hinanden minder umådeligt meget om Blokus. Placer din brik så det giver flest mulige point og sørg for, at din modstander får svært ved at placere sine. Der er 18 brikker og man starter så med at vælge en brik indtil alle har 9 brikker.

Bagefter gik jeg i gang med udfordringerne og det som jeg klart finder som det bedste ved spillet, at danne billeder med brikkerne. Forsøgte først med en jeg troede var nem, nemlig en baby elefant. Det var tilfældigvis det bræt vi havde dystet mod hinanden. Efter RIGTIG laaaang tid, var jeg ikke kommet nærmere nogen løsning. Hver gang jeg troede jeg havde løst opgaven, manglede jeg en brik eller en af farverne lå forkert.

Så tog jeg fat i den dejlig tykke bog der fulgte med og valgte så den nemme af opgaverne, nemlig skakbrædtet. Desværre syntes jeg ikke på nogen måde, at den var nem. Så jeg tumlede lige rundt med den, men i sidste ende fik jeg løst den. Så var jeg overbevidst om, at nu skulle jeg nyde sejren og ikke kigge mere på det spil for en aften.

Men da jeg overvejede at finde sengen et par timer senere, ville jeg lige prøve en af de andre opgaver, en hvor man skulle arbejde med 4 farver. Dum ide, meget dum ide, da det kostede 45 min af min nattesøvn, men så var også den opgave klaret. At de så skriver, at der er over en million kombinationer til løsning af de enkelte opgaver, det har jeg meget svært ved at se.

De opfordrer også, at man tegner ens løsning og sender løsningen til "Dr. Wood Challenge Center".

Som spil hvor man skal spille mod andre, er det fortræffeligt og nemt at lære, tager ingen tid at spille og giver god hjernegymnastik.

Som enkeltmandsspil er det bare rigtig ondt spil , men på den positive måde Var underholdt, frustreret og udfordret. Så rigtig god hjernegymnastik og når jeg en dag får lavet elefanten, vil jeg nyde sejrens sødme.

[chr88]

2 x Belfort i går samt 1 x Carcassonne m. diverse udvidelser. I dag er det blevet til 2 x Taluva og 1 x Caylus.

Belfort og Caylus havde jeg ikke prøvet før, og umiddelbart er jeg MEGET begejstret - har ratet begge 9 inde på BGG! To super spil, og særligt har jeg ventet længe på at spille Caylus, som heldigvis ikke skuffede mig!

[Sir William]

Havde arranget brætspilsdag på arbejdet i går, så havde taget en lille samling af spil med.

Der var 6 der havde meldt, at de ville deltage men 2 af dem blev forsinket. Så de andre 3 ville gerne i gang med at spille og stemningen var til 7 Wonders.

Så jeg gav en ok introduktion - synes jeg selv - til spillet og vi startede ud med at spille med åbne kort. Forsøgte at fortælle dem om fordele og ulemper ved forskellige strategier og farverne.

Efter første spil, kom de 2 andre men der var så en der ville spille noget andet, så vi var igen 4 til 7 Wonders heraf en ny.

Tog endnu et spil med åbne kort og skulle så tolke betydningen af kortene.

Fik mange spørgsmål herunder om tallet i bunden af kortet havde nogen betydning plus jeg fortalte det samme til dem adskillige gange. Blandt andet, at når man fik penge for sidemandens kort, så var det ikke sidemanden der skulle betale men derimod banken eller når du købte ressourcer fra sidemanden, så tog du ikke bare dennes ressourcekort og andre i den dur.

Tror dog, at de mange mekanikker skræmmer nye til spillet, dem som havde spillet brætspil før, fangede hurtigt ideen bag spillet og kunne også danne sig en ide om, hvad der var godt og hvad der var dårligt.

2 spil af 7 Wonders endte op med at tage 2-2½ time.

De hyggede sig dog og vil meget gerne spille det igen og også gerne inden de har glemt reglerne.

[Robert]

Forsøgte at fortælle dem om fordele og ulemper ved forskellige strategier og farverne.

Det er farligt når de er helt uøvede. der er nok information at tage ind bare på reglerne - de har brug at gøre sine egne erfaringer. Eller dukan fylde mere på når de kender reglerne.

7 Wonders har efter min mening lidt for mange forskellige koncepter der skal forklares og forstås til at det er velegnet til de helt uøvede. Det kan lade sig gøre, men det kræver tålmodighed.

[Sir William]

Forsøgte at fortælle dem om fordele og ulemper ved forskellige strategier og farverne.

Det er farligt når de er helt uøvede. der er nok information at tage ind bare på reglerne - de har brug at gøre sine egne erfaringer. Eller dukan fylde mere på når de kender reglerne.

7 Wonders har efter min mening lidt for mange forskellige koncepter der skal forklares og forstås til at det er velegnet til de helt uøvede. Det kan lade sig gøre, men det kræver tålmodighed.

Ved godt man skal passe på med at forklare forskellige strategier og du havde også advaret mig mod spillet, men når de pludselig undrer sig over at jeg hverken bygger noget på mit Wonder eller har nogen reelle ressourcer, så må jeg jo forklare hvorfor.

Når de spørger hvilken betydning et wonder kan have for en strategi, så forsøger jeg også at give det mening eller ens valg hele vejen igennem.

Forklarede dem også, at man ikke bare skulle bygge masser af røde kort hvis ikke ens modstander gjorde noget på den front.

Men flere af dem, havde faktisk erfaring med brætspil, så det var derfor jeg håbede at den ene der ikke havde (eller senere 2) ville kunne se hvad vi alle gjorde. Men det var altså også forvirrende for erfarne spillere indtil de havde lært mekanismen.

[Mik]

Tirsdag fik prøvet den sidste af de 6 nye minudvidelser til Carcassonne: nemlig Røverne.
her har hver spiller en lille røverfigur som sættes sammen med en scoringsbrik tilhørende en anden spiller, og når denne får point, får røverspilleren samtidig det halve antal point. Og hvis røvenren står sammen med en spiller som ikke selv scorer (men flytter pga. sin egen røver), så flytter røven bare med op, og får dermed alligevel point.
meget interessant variant, som ikke stjæler fra nogen, men blot giver flere point - og noget mere at tænke over: nu er det f.eks. sjovt at score en lille vej, for blot at give røveren et enkelt point inden man scorer en større by når røvenren er gået! 7/10

Derefter spillede vi 2x Asara: først basisspillet, hvor vi alle lå indenfor 1 point af hinanden ved spillets slutning. Evind havde prøvet spillet på Spiel ´10, medens jeg havde spillet det på Alan Moon's Gathering of Friends, og tilsyneladende havde vi begge spillet med forkerte regler, for spillet var langt bedre end vi huskede det.

Så vi tog straks endnu et spil med de avancerede regler samt spielbox-udvidelsen m/ Flaskeånden. Sidstnævnte gjorde muligvis spillet lidt for nemt, men den avancerede regler var fine, omend ikke særlig avancerede.
8/10

[Mikkel]

Fik endelig hevet Merchants & Marauders frem fra hylderne og tog mig et solo-spil, men spillede som to spillere for at få det afprøvet.

Hold nu op, hvor er det bare et fedt spil
Glæder mig til at jeg har fået reglerne rigtig ind under huden. Nu er det det eneste spil med pirat-tema som jeg endnu har prøvet, så kan desværre ikke udtale mig om andre af samme tema, men det her spiller bare.

Det er en rigtig rar fornemmelse når man glæder sig så meget til et spil igen

[Jonezy]

Det er blevet sommerferie og jeg har fået spillet lidt de sidste par dage...

Igår var jeg ude og besøge en gammel studiekammerat. Jeg havde slæbt hele min Summoner Wars samling med og vi spillede to dyster. Jeg nappede nogle hidsige Tundra Orcs og min kammerat nappede de grumme zombie krigere fra Fallen Kingdom til første spil, som mine Tundra orker dominerede og til sidst vandt uden en skramme på min summoner Grognack. Det var dog første gang min kammerat spillede Summoner Wars og han fik hurtigt hævn, da han i revanche dysten spillede nogle Guild Dwarves kløgtigt mod mine Cloaks, som jeg aldrig rigtig fandt ud af at spille før de var overrendt af dværge og min summoner Vlox lå død.

Vi fik selskab af min kammerats kone og tog så et episk spil Arkham Horror med Dunwich udvidelsen. Jeg var Rita Young, en ung atlet og sammen med arkæologen Monterey Jack og gangsteren Michael McGlen fik vi efter et nervepirrende drama forseglet 6 porte, så Ithaqua, den grumme Ancient One i dagens anledning, aldrig blev vakt til live. Michael McGlen var endda 'kun' på sindsyge anstalten Arkham Asylum 3 gange....

Arkham Horror er altså et forrygende spil med de rigtige spillere. Stemningen, det historiefortællende element og fællesskabet omkring samarbejdet gør det helt specielt, men nøj hvor tager det lang tid og hvor kan reglerne dog være forvirrende til tider.

Idag havde jeg så besøg af en anden kammerat og han blev også udsat for en første gangs oplevelse af Summoner Wars. Han valgte de solide Guild Dwarves til at starte med og jeg nappede Mountain Vargath. Jeg var som sædvanlig lidt for aggressiv med Mountain Vargath og min summoner fik nogle ærgelige wounds lidt for tidligt. Jeg fik dog presset dværgene tilbage og deres summoner manglede bare et sølle lille dødstød, men så løb jeg tør for momentum og blev presset helt bagud i et kæmpe angreb af dværge commons, som til sidst også gjorde det af med min summoner Sunderved. Jeg ville have revanche og vi byttede racer. Dværgene er altså noget nemmere at kontrollere end gederne fra bjergene, så det gik noget nemmere for mig i denne dyst. Jeg pressede på fra start og fik lagt så stort et tryk på min modstander, at da Sunderved lå død havde min summoner ikke en skramme og gederne havde næsten ikke været ovre på min side af slagmarken.

Jeg er rigtig glad for Summoner Wars, som jeg synes er et spil med masser af potentiale og enorm variation. De lidt mere advancerede racer, såsom Mountain Vargath og Cloaks, kræver dog godt nok noget mere øvelse fremfor de mere tilgængelige racer såsom Tundra Orcs og Guild Dwarves, men så må man jo bare øve sig.

[pytman]

I aften stod den på lidt små hurtige spil inden og efter et restaurant besøg

2x Arthus
og en enkelt omgang Kittens in a blender

[Sir William]

Sammen med Maxell blev jeg introduceret til Castle Ravenloft af Robert.

Mit umiddelbare indtryk af spillet var, at det var sjovt med nogle helte som havde unikke egenskaber og man skulle træffe beslutninger for, hvornår man skulle gøre hvad.

Vi bestod af en Ranger (Robert), Cleric (Maxell) og mig (Thief) og kort sagt, så sparkede vi røv. Og det var selv om, at ca. 80% af mine terningskast ikke var højere end 10 og den ene gang jeg slog noget godt, slog jeg 20, vi havde 5 xp og pludselig var min helt level 2. Desværre kunne hun så ikke stige mere i level.

Har fået en fornyet kærlighed for D&D spil, og derfor er jeg også tilbøjelig til at sammenligne med Runebound og i denne sammenligning mangler Castle Ravenloft altså noget.

De monstre man kæmper imod er ikke overvældende skræmmende - de er næsten mere charmerende end skræmmende-, mens de store über monstre næsten er for skræmmende set i lyset af, at ens helt kun kan stige til lvl 2 og man skal slå en 20´er for at stige et level. Nu mødte vi så ikke nogen af de store über monstre, som er skræmmende at se på og også med nogle slemme stats.

Så der mangler noget for at jeg siger vauw andet end til selve designet og konceptet. Havde måske håbet og forventet mere, men det store plus er dog ens kort man kan vælge imellem.

Vi endte med at vinde uden nogen problemer, en gargoyle, et skelet, nogle slanger og noget 4., var ikke nogen hindring for at nå i mål.

Bagefter var Pernille færdig med at arbejde, så vi tog et spil 7 Wonders som Maxell ikke havde prøvet før og som han også vandt ganske overbevisende.

[Mikkel]

Sammen med Maxell blev jeg introduceret til Castle Ravenloft af Robert. .

Jeg blev rigtig glad da jeg fik afvide at Robert ville tage dette med til spilaften, for har noget tid rigtig gerne ville spille dette. Det er virkelig begrænset med hvad jeg har spillet af D&D, så det var stort set "from scratch" for mit vedkommende med denne verden.
Alt taget i betragtning, så synes jeg det var en god oplevelse og kunne godt tænke mig at prøve det igen på et andet tidspunkt.

Det som talte om bagefter var, at vi nok skulle have været bedre til udnytte de treasure kort og vores special powers vi havde på hånden.

Og så tror jeg stadig ikke jeg har fattet kampsystemet, for var ikke rigtig med på hvornår man skulle slå over et tal og under, hvad der skulle lægges sammen og trækkes fra osv - men det kommer nok

Bagefter var Pernille færdig med at arbejde, så vi tog et spil 7 Wonders som Maxell ikke havde prøvet før og som han også vandt ganske overbevisende.

Der går nok lige nogle spil, før det sidder helt fast med de forskellige mekanismer. Men sjovt var det, og de blå kort er nu total yndlings kort!

Tak for nogle hyggelige timer i godt selskab!