Camp Roskilde - pressemeddelelse

Informationer om spil og udvidelser der er på vej m.m.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14621
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 460 times
Been thanked: 654 times
Contact:

Camp Roskilde - pressemeddelelse

Post by Frouvne »

Fra festivalgæster til brætspilsnørder

Roskilde Festival vil styrke brætspilskulturen i Danmark og ”nørdificere" festivaldeltagerne.
Velkommen til ’Camp Roskilde’ – festivalens første officielle brætspil nogensinde!

Du har lige fået gang i festen i campen på Roskilde Festival. Dødsmetallen buldrer ud af boomboxen, og en
sprød babe ligger i græsset og smiler til dig. Men pludselig står din mor og hænger i baren sammen med den
utålelige lejrhippie, og den svagelige musiknørd har igen etableret en sø af bræk i hjørnet af lejren.
Suk! Det bliver en lang aften.

I Roskilde Festivals første officielle brætspil – Camp Roskilde – skal du fylde din lejr med spraglede
festivaltyper eller overgå de andre spillere med et top-tunet tema. En smal sag – havde det ikke været fordi
dine modspillere gør alt for at spolere dine planer.

Vi mangler en brætspilskultur
Camp Roskilde er resultatet af fire frivillige spildesigneres leg med tanken om, hvordan atmosfæren og det
mildest talt kulørte lejrliv fra festivalpladsen kan omdannes til leg i faste rammer. Bestukket med pizza og
kaffe har de det seneste års tid overbooket kalenderen med sene aftenmøder ramme balancen mellem let
underholdning og konstant udfordring.

Camp Roskilde er et såkaldt gateway game, der i sværhedsgrad og underholdningsværdi henvender sig til
både hardcore spil-nørder og til de knap så erfarne brætspillere. De sidstnævnte tæller den store gruppe af
den danske befolkning, som nok spillede Matador og Ludo i barndommen, men siden de blev voksne mest
har kastet sig quizspil som Trivial Persuit og Bezzerwizzer, eller de ”voksenspil” man finde på hylderne i
bogbutikker.

”Vi mangler en regulær brætspilskultur i Danmark, så nu giver Roskilde Festival sit bud på, hvor meget man
kan få ud af en bunke pap, nogle kort og en halv times godt selskab. Et godt brætspil handler om at skabe
fortællinger gennem interaktion, og så er det en fantastisk undskyldning for noget så gammeldags som at
lege, når man mødes. Derfor passer et brætspil perfekt til legepladsen Roskilde Festival, siger Bo Thomasen
fra Roskilde Festival.

Festivalfans skal omvendes
I foråret 2012 lanceres anden fase af Roskilde Festivals hidtil hemmelige planer om at omvende
festivalgæster til brætspilsnørder. Her får spillere og festivalfans fra hele verden – ud fra nogle enkelte
benspænd – nemlig mulighed for at byde ind med egne designs til fremtidige festivalspil.

Camp Roskilde er netop sat til salg i shoppen på Roskilde Festivals hjemmeside. I tre eksemplarer af de
første 300 solgte spil har vi gemt en ”guldbrik”, der giver gratis adgang til Roskilde Festival 2012.

Flere informationer
Bo Thomasen, Roskilde Festival: E-mail: bo.thomasen@roskilde-festival.dk. Mobil: 27 14 58 53

Facts om Camp Roskilde
• Camp Roskilde er Roskilde Festivals første officielle brætspil
• 2 til 6 spillere fra 12 år
• Spillet indeholder: 6 spilleplader, 60 unikke spillebrikker og 1 sæt regler
• Størrelse: 26,5 x 26,5x7 cm (æsken)
• Vægt: 1,7 kg. pap
• Spillet er på engelsk
• Hvert spil varer 10-30 minutter
• Find en guldbrik i et af de første 300 eksemplarer og vind en billet til Roskilde Festival 2012.
• Spillet kan købes på roskilde-festival.dk/shop (Pris: 219 kr. + 80 kr. fragt)
frouvne, administrator

Image
Post Reply