Jens_Hoppe wrote:Mikkos side har jo nogle år på bagen - han introducerede den tilbage i 2006, og den erstatter jo en funktionalitet der på et tidspunkt var indbygget i BGG. [...]
Når du nævner det, kan jeg faktisk godt huske at funktionaliteten var på BGG og at den forsvandt. Jeg tror faktisk også, at jeg var ked af, at den forsvarndt. Jeg husker det som om, at det blev annonceret, at den midlertidigt ville blive fjernet fordi den åd for mange ressourcer ... og det må så være en af de lidt længerevarende 'midlertidigheder'. Jeg skal så også blankt erkende, at jeg ikke længere savner det. Dette tool er i mine øjne begrænset nyttigt, da det er en forudsætning for at man meningsfyldt skal kunne sammenligne sig med andre brugere, at man selv har spillet (og bedømt) rigtig mange spil. Og er man en af dem, der spiller rigtig mange spil, ja, så er man formentlig også vel informeret på så mange andre fronter, at man har andre veje til at udvælge spil.
Kombinerer man dette tool med informationer fra andre kilder og allerhelst også informationer om personlige præferencer, tror jeg nu nok, man kan finde frem til nogle perler. Kigger man f.eks. på de største differencer hos mig og Stony, som er en af de to, jeg åbenbart i videst omfang kan identificere at dele spilsmag med, ja, så er det ikke så overraskende hvor vores uenigheder ligger. At han f.eks. bedømmer spil som
2 de Mayo,
Alien Frontiers,
Backgammon,
Hammer of the Scots,
PitchCar og
Pandemic: On the Brink 3 karakterer tilskriver jeg primært vores forskelligartede tolerance overfor tilfældigheder i spil. Forhandlinger har vi også divergerende holdninger til, hvilke lignende forskelligartede bedømmelser af et spil som
Bohnanza vidner om. Ser man på abstrakte spil som Gipf-spillene er der lignende tendenser. Men det er jo altsammen noget, man kan korrigere for, når man lader sig inspirere af andre brugeres spil-præferencer, naturligvis under den forudsætning, at man ved lidt mere om deres spilsmag. Af samme grund har jeg f.eks. også anvendt Bruno Faidutti's hjemmeside, men oftere til at finde ud af, hvad jeg skal undgå eller alternativt til at finde spil, jeg kan spille med børn og andre barnlige sjæle. På samme måde kan jeg jo også sagtens lade mig inspirere af Miks holdninger til spil på trods af, at vi åbenbart ikke har den store overensstemmelse i vores bedømmelser. Men her er det jo så de skrevne ting, der inspirerer mig til at få lyst til at prøve nogle af de ting, han bliver begejstret for.
Muligheden for direkte at sammenligne to brugeres karakterer er ganske underholdende og man kan da undres over nogle af de ratings der bliver fremhævet i sammenligningen - til tider er det desværre mest mine egne, jeg undres over...
- men det kan der jo rådes bod på ved en opdatering af min BGG-profil (gad vidst hvor mange gange, jeg har snakket om det?!?!?) Men jeg kan da undre mig over at se at en Jens_Hoppe giver en perle som
Liberté 5 imens et i mine øjne middelmådigt
Britannia får 9. Det er til gengæld spil som Stony giver en langt mere passende bedømmelse af (vi bedømmer dem meget ens) - til gengæld er noget gået helt galt, da han har bedømt
Innovation (4) og
Civilization (ligeledes 4).