Lige som herr Allan har jeg også været på weekend med ligesindede (jeg aner et vist sammenfald!)
Fredag lagde vi hårdt ud med Suchys nye,
Evacuation. En tung, men interessant omgang om at evakuere fra én planet til en anden. Hver planet har sine egne ressourcer og egen produktion, og der er både et tech- og et progress-track. Finalen faldt en smule til jorden pga. en lidt fjollet scoringsregel, men ellers synes jeg absolut, at det virker lovende. Vi spillede med "børnereglerne", og jeg er spændt på, hvor meget kompleksitet, den fulde version tilfører.
Knarr kom på bordet bagefter, og det var en tæt kamp.
Vi startede lørdag med
Evenfall, som var endnu bedre med to end med tre. Så mange combomuligheder, så sparsomme ressourcer
Der var lidt tid inden frokost, så
1902 Méliès kom på bordet. Det er superhyggeligt og tematisk workerplacement, og med en absolut overkommelig spilletid.
Som nævnt ovenfor blev der spillet
Beast. Det er første gang jeg prøver det med tre hunters. Spillet har fået lidt hug for, at kortet er for stort med tre hunters, men jeg synes, at de klarede det ganske fint med at trænge mig op i et hjørne. Ved slutningen af tredje dag satte jeg alt på et bræt, og min tudse var lige ved at få kål på den sidste herremand... men sådan skulle det ikke gå. Det er sjovt at sidde og høre alle de overvejelser, som de stakkels modspillere kommer igennem, men det er absolut også stressende at være Beast og pludselig være "sitting duck".
Så nåede vi et par gange
Skull. Hver gang, vi spiller, tænker jeg, at reglerne er enkle og indlysende, men alligevel kan jeg aldrig huske dem fra gang til gang. Men et virkeligt godt bluffspil.
Just One blev aftenens fællesspil. Af alle de "ordspil", jeg har prøvet, er det her nok det, jeg er dårligst til, men det er nu hyggeligt alligevel.
Herefter blev fruen og jeg introduceret til
Books of Time, et spil, hvor man på papiret (høhø) skal skrive sit lands udviklingshistorie. I praksis er det en tableu builder, hvor man sætter sider med diverse handlinger ind i tre forskellige ringbind og herefter kan udføre handlingerne på den side i ringbindet, man er nået til.
Første indtryk er, at det er en sjov gimmick med "bøgerne", men gameplayet virkede ganske interessant, og mekanisk var det i den overkommelige ende.
Så var der ved at være mentalt udsolgt, og derfor må
Order Overload: Cafe nok være et af de værste valg, man kunne tage
En tilsyneladende simpel opgave om at huske bestillinger fra en meget lang liste af ret enslydende mad- og drikkevarer fra et menukort. Sjov aktivitet, men der er virkelig ikke meget spil i det, og jeg tror ret hurtigt, at nyhedens interesse vil forsvinde. Men i det rette selskab er det underholdende nok.