En kort beskrivelse af en rekognoscering som ikke forløb helt som forventet i min nuværende kampagne (Normal/Ironman og varierende skade). Herligt hvis andre har været igennem den samme.
The Council tog kontakt til vores team for at bede os gennemføre en recon på New Foundland. Der var sket nogle foruroligende ting og de bad os undersøge det.
Så jeg sammensatte mit team under kommando af Mech Warrior med rang af Major, 2 x Support, 2 x assault og 1 x sniper. Alle sammen ganske erfarende fra mange kampagner og erfaringer med at slå aliens ihjel.
Vi landede i en lille fiskeflække med små hytter, mole, små fiskebåde og rigtig mange store hajer som ”bare” hang til tørre.
Spredte mit team ud fra vores landingssted, sniperen oppe på et tag for at danne sig et overblik og de andre i en vifte så vi kunne afdække et større område.
Det var mørkt så vi kunne ikke se så meget, men i det fjerne kunne vi skimte bål.
Sendte den ene Assault og Supporter ned til molen, den var nem at overskue og masser af dækning. De andre fire blev sendt ind mellem husene, hvor de straks fik kontakt med ….. en Zombie. Selv om de er hårdføre, så blev den første hurtigt elimineret og den næste ligeså.
Zombier er ikke så slemme at møde, desværre er de så også en tydelig indikation på at der er Chryssalider i området. Nogle store sataner som jeg ikke bryder mig så meget om at møde især fordi, at kommer de for tæt på, så dør man med garanti. Der er ikke noget der hedder, at de er såret.
Mec´en tog teten, formodede at den nok måske kunne klare lidt mere end de andre. Umiddelbart var der ikke mere mellem husene.
Derimod fik de to nede på molen hurtigt kontakt med en Chryssalid, så sniperen blev rykket ned til molen for at dække dem.
Fik hurtigt klaret den og besluttede så, at samle teamet. Begyndte at rykke teamet sammen i centrum af kortet og så starte derfra. Pludselig kom en af hajerne til live eller rettere, der kom en chryssalid ud af den. Lidt bekymrende, da jeg havde passeret en del hajer på det tidspunkt. Samtidig med det, kom der yderligere 2 af dem frem længere fremme, så 3 chryssalider og mine 6 folk var endnu ikke blevet samlet.
Fik nedlagt to af dem, desværre fik vi ikke has på den sidste, sårede den, hvorefter den rev hovedet af den ene assault. En fra teamet som havde været med fra dag 1.
Hurtig hævn og så også lige nakket det tidligere teammedlem da han blev en zombie.
Vi spottede så et hvalfangerskib og blev informeret om, at det måtte være et ynglested for chryssalider, vi blev bedt om at undersøge det nærmere.
Rykkede forsigtigt frem og mødte ikke nogen Chryssalider. Der var så et åbent område, hvor vi ville være sårbare. Så vores sniper brugte al sine movement på, at komme længere frem og op på taget af en bygning, så vi kunne få et overblik. Desværre medførte det, at der kom nogle chryssalider, først bevægede den sig som reaktion på sniperens bevægelse og efterfølgende kom den helt tæt på og sprang op på taget og flåede hovedet af sniperen. Vidste ikke lige at chryssalider kunne hoppe. Noget af en bet.
Fik hurtigt elimineret den.
Derefter rykkede vores mech ind i selve skibet sammen med en support, den anden support blev uden for, for at dække sammen med assault. Inden i skibet lå en kæmpe hval og vi blev informeret om, at vi skulle nå op på broen, for at tænde en transponder så der kunne sendes et airstrike.
Desværre kom der nu chryssalider ud af hvalen, så mech´en og supporteren var travlt op taget, så assault løb op på broen for at tænde. Lykkedes ganske godt samtidig med at de andre fik slagtet et par chryssalider.
Vi havde nu ganske kort tid, til at komme væk inden bomberne ville falde. Desværre væltede det ud med chryssalider fra hvalen – og mech´en havde opbrugt flammekasteren – plus fra alle de hajer vi havde passeret tidligere. Så nu var der ca. 10 Chryssalider rundt omkring og for hver tur kom der flere.
Assaulten blev slagtet på vej væk fra broen, de 3 andre tog benene på nakken. Bare en skulle komme tilbage til skibet. Desværre tog det hele en drejning som i Aliens 2, Mech´en og den ene support blev omringet, den 2. support forsøgte at hjælpe men måtte konstatere at det var håbløst. Han nåede tilbage til skibet med 3 chryssalider lige i hælene, som den eneste overlevende.
Sendte 6 mand ind og kun 1 kom tilbage. Vi dræbte ca. 12 chryssalider.
Umiddelbart var missionen håbløs fra starten, svært ved at se hvordan det kunne være gjort bedre.
Hvalfangerskibet lå modsat vores skib, imellem hang der rigtig mange hajer og vi havde stadig kun konventionelle våben. Chryssalider bevæger sig hurtigere end mennesker, og de gennemfører et instant kill. Så man bliver ikke såret.
Mistede 5 af mine bedste mænd herunder min øverstkommanderende Mech.
Andre der har forsøgt sig med denne mission?