Page 2 of 3

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Wed Feb 14, 2024 11:26 pm
by Frouvne
Vi gik i gang med sidste fortælling i Perspectives, hvor vi fik spillet de to første akter før aftensmaden. Efter aftensmaden spillede vi dels et spil The Ravens of Thri Sahashri, som vi klarede os fint i og herefter tre spil Schotten-Totten, som jeg helt usædvanligt vandt i.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Fri Feb 16, 2024 10:44 am
by Frouvne
Der var skruet op for sværhedsgraden i den sidste fortælling i Perspectives men vi nåede i mål og havde endnu en gang en god oplevelse.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Fri Feb 16, 2024 11:00 am
by Gunness
I går var Maibritt og jeg med til at teste et kommende true crime-brætspil. Det er af den type spil, hvor man prøver at løse en bestemt krimigåde og derfor kun kan spille det en enkelt gang.
Spillet er nr. to i en kommende serie, og vi blev udsat for diverse ændringer i mekanismerne, som designeren havde forsøgt sig med.

Det fungerede ret godt, men der var stadig behov for justeringer. Noget af oplevelsen var lidt sandkasse-agtigt, hvilket passede os godt, men andet var lidt for meget holden i hånden. Og så blev spillerne på forhånd tildelt en hemmelig rolle, som bød, at de skulle prøve at påvirke debatten i en bestemt retning. Ideen var sympatisk nok - at prøve at dække sagen fra alle vinkler - men det kom til at stå i vejen for vores ind- og oplevelse, så det droppede vi undervejs.

Summa summarum var det en positiv oplevelse og nogle engagerende timer i godt selskab. Jeg tror på, at spillet bliver en succes, når det udkommer.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Sat Feb 17, 2024 8:19 am
by Taibi
Vi prøvede noget helt nyt i Ark Nova i går, Vivi og jeg. Det er fedt, når vi var nået til spil 445. Vi endte begge på samme score, og vi havde begge støttet 4 projekter. Det betød, at vi måtte finde regelbogen frem. Her stod, at vi kunne fejre sejren med hinanden. :D

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Sat Feb 17, 2024 5:11 pm
by Frouvne
Fredag blev det blot til en introduktion og et enkelt spil En Garde med min datter, der elv fægter og derfor naturligvis straks var interesseret grundet temaet. Det er et af de gamle små Knizia-spil, hvor der virkelig er skåret ind til benet.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Sun Feb 18, 2024 12:36 am
by Frouvne
Endnu en gang En Garde med min datter. Det skal vi nok få noget sjov ud af! Bagefter endte vi med at spille fire spil Sea Salt & Paper med tre spillere. Det forøgede spiltiden væsenligt, men min datter nød det … og endte med at komme alt for sent i seng!

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Sun Feb 18, 2024 12:57 pm
by Gunness
Vi var seks personer til Libertalia: Gales of Windcrest i går. Kone og datter havde prøvet det før, og især sidstnævnte var meget begejstret for det.
Det var hyggeligt nok. Med seks blev det lidt til den lange side, især for et spil af denne type, der har et pænt element af uforudsigelighed. Og så var nogle af deltagerne en smule ukoncentrerede :) Det har potentiale som letbenet sjov og ballade, og lidt mere fokus og bedre overblik over, hvordan karaktererne spiller op mod hinanden, ville ikke skade. Det skal lige prøves en gang til, før den endelige dom er klar.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Mon Feb 19, 2024 4:56 pm
by Frouvne
Søndag fortsatte vores lille daglige turnering med En Garde. Og så blev der spillet Timeline: Inventions og Sea Salt & Paper, der vist alle er min datters yndlingsspil for tiden.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Mon Feb 19, 2024 8:20 pm
by Jens_Hoppe
I betragtning af hvor minimalistisk det er, er En Garde et virkelig godt lille kortspil. :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 11:29 am
by Frouvne
Vel hjemvendt fra ferie samlede jeg mit eksemplar af Wyrmspan op og det kom straks på bordet til et solo-spil. Om aftenen kom det igen på bordet og førstehåndsindtrykket er positivt. Det er efterhånden meget lang tid siden jeg har spillet Wingspan, men alligevel var spillet let at komme ind i og det var ikke bøvlet at få styr på de ændringer der er. Som udgangspunkt er jeg stadig mere modtagelig for temaet i det oprindelige spil men jeg vil ikke udelukke, at det er Wyrmspan, der vinder det interne opgør her i huset, da de små justeringer gør det til et mere oplagt "gamer"-spil. Der er mulighed for mere planlægning men uden at jeg følte at det gik ud over spilhastighed og dermed spiloplevelse.

Der blev også lejlighed til at prøve Life of the Amazonia, som jeg slet ikke havde hørt om på forhånd. Undervejs blev jeg mere og mere begejstret for spillet. I standardudgaven virker det lidt billigt produceret og det trak faktisk lidt ned i min oplevelse, men udover det kunne jeg godt lide bag-building delen og kunne sagtens se det som et spil der kunne overtage positionen fra The Quacks of Quedlinburg, der i perioder har været ret populært hos os.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 11:52 am
by Gunness
Du må meget gerne uddybe det med komponenterne til Amazonia - for jeg er egentlig ret interesseret i det, men deluxe-udgaven er ikke tilgængelig i alm. handel.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 12:25 pm
by Frouvne
Gunness wrote: Thu Feb 22, 2024 11:52 am Du må meget gerne uddybe det med komponenterne til Amazonia - for jeg er egentlig ret interesseret i det, men deluxe-udgaven er ikke tilgængelig i alm. handel.
Jeg syntes alle papkomponenter var meget tynde og absolut til den tarvelige side. Det betød at jeg ofte både dobbelt- og trippel-tjekkede om jeg havde fået de sidste brikker op af posen, flere gange fik trukket dobbelt-lag op af de store tiles man danner spilleområdet af. Og så er jeg i øvrigt heller ikke fan af den grafik de har valgt på kortene, der ligner noget man gratis har downloadet fra en tilfældig public domain-side. Men alt i alt var det jo ikke nok til at give mig en dårlig oplevelse. Men jeg var meget overrasket over den høje pris som retail-versionen går til, når man ser på komponenterne. De medfølgende dyre-meeples er fine - men det er i mine øjne også den eneste komponent man kunne beskrive som lækker.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 12:42 pm
by zfire
Frouvne wrote: Thu Feb 22, 2024 12:25 pm

Jeg har ikke fået prøvet mit endnu, men er helt klart enig i at de har skimpet alt for meget på tyndt pap. Jeg var tæt på at ødelægge noget af det bare ved at samle æskerne til brikkerne. Brikkerne røg også direkte i coin capsules, som jeg nok dog havde gjort selvom pappet havde været normal tykkelse.

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 2:51 pm
by Stony
zfire wrote: Thu Feb 22, 2024 12:42 pmBrikkerne røg også direkte i coin capsules, som jeg nok dog havde gjort selvom pappet havde været normal tykkelse.
Kan du give en henvisning til nogen, en helt tilfældig ejer af spillet kan overveje at benytte? :)

Re: Hvad har du spillet i dag? Februar 2024

Posted: Thu Feb 22, 2024 3:08 pm
by zfire
Stony wrote: Thu Feb 22, 2024 2:51 pm
zfire wrote: Thu Feb 22, 2024 12:42 pmBrikkerne røg også direkte i coin capsules, som jeg nok dog havde gjort selvom pappet havde været normal tykkelse.
Kan du give en henvisning til nogen, en helt tilfældig ejer af spillet kan overveje at benytte? :)
Jeg købte mine her https://www.aliexpress.com/item/1005002763015336.html men ved ikke helt om jeg kan anbefale dem. De fungerer egentligt som de skal men havde mere 'flasning' end andre capsules jeg har brugt før(aka ekstra arbejde med en kniv at fjerne).

Det er 20mm du er ude efter og ~180 styk.