Det er ikke sådan altid at være sidst med alting. Ikke alene skriver jeg i august-tråden tre dage for sent, men jeg skriver også om spil, der i den grad er
yesterday's news. Nå, skidt.... Breaking News Fra Det Støvede Hjørne
I lørdags havde jeg en kollega på besøg til at få høvlet lidt på Shelf of Shame.
Jeg havde også min søn hjemme, så vi lagde meget blødt ud med to omgange
Red7. Herefter fortrak knægten, og
Brass Birmingham kom på bordet. Efter de første par runder havde jeg svært ved ikke at undslippe følelsen af, at det bare kunne have været en variant af originalen - men som spillet skred frem, og ølmanglen begyndte at true rundt omkring, kunne jeg godt se, at spillet skulle gribes anderledes an. Aldrig har så mange folk på et bræt været så øltørstige før! Jeg prøvede at køre den sædvanlige strategi med at score en bunke point på at lægge jernbane ud, samtidig med, at min modstander solgte en masse cotton og pottery. Begge dele fungerede lige godt/skidt, for vi endte på præcis lige mange point.
Jeg skal nok lige prøve det et par gange mere - det skal tydeligvis gribes anderledes an end Lancashire, men om det føles tilstrækkeligt anderledes til, at man skal eje begge dele, er jeg ikke overbevist om.
Sønikke dukkede op igen fra sin Minecraft-hule, for han var meget opsat på, at vi skulle spille
Clank! med
Sunken Treasures-udvidelsen, der gør spillet noget sjovere. Han var lidt længe om at komme ned i dybderne og fik først sit Artifact, da vi andre var næsten oppe igen. Så der var lige ved at blive øv-humør, da han trak en række effektive gå-kort, nåede op og ud og vandt foran os andre. Grrrrr!
Vi to voksne sluttede dagen med
Terraforming Mars, som jeg skammeligt nok kun har prøvet én gang for to år siden. Men endelig kunne jeg få luftet mit eget eksemplar, og det var en ren fornøjelse, som jeg tabte, men heldigvis ikke så meget.
Spillet er købt brugt inkl. 3D-printede tiles til skov, hav og byer, og de trænger vist til en hurtig gang wash plus lidt drybrushing, men det må være i den overkommelige afdeling.
(Jeg spillede i øvrigt TM igen med kone og datter i går, men det var jo i september, så ....schhhhhhhh
)