GermanGames.dk

Er vi inde i en gylden æra for brætspil? Der udkommer flere brætspil end nogensinde før. Boghandlere og legetøjsbutikker bugner af designerspil. Danmark har fået en succesfuld brætspilscafe. Men hvad betyder det for kvaliteten af brætspil? Er den blevet højere eller lavere? Bliver der sjusket, når spillene skal ud i så stort antal? Er variationen blevet større eller stræber alle efter at ramme det store marked?

Ja, det er absolut en hobby i fremgang, det tror jeg ikke der kan være den store tvivl om.

Om spillene bliver bedre? Det er et godt spørgsmål. I en 20-30 årig horisont - helt sikkert! I en 5-årig horisont? Der er jeg mere i tvivl. Hvis man kigger på BGG's top 100, så er spil fra 2012 bedst repræsenteret. Men generelt må man vel formode at designerne lærer af tidligere tiders fejl, forbedrer deres designs osv. Til gengæld kommer der nok også flere middelmådige spil på markedet end nogensinde før - det er jo helt vildt så mange nye titler der bliver udgivet.

Én bekymring jeg lige for tiden har er for LCG-spillene i Danmark. De har generelt været på fremmarch, hvilket jeg synes er enormt positivt, da LCG-spil er fuldstændig afhængige af at der er et spillermiljø omkring dem. Disse spil fungerer generelt bedre når man har varierende modstandere, end hvis man bare spiller dem med den samme person altid. Nu er der blot sket det at den svage euro (og dermed svage krone ift bl.a. dollaren) medfører store prisstigninger på brætspil der er produceret uden for EU (dvs langt de fleste). Dette rammer selvfølgelig alle brætspil, men det rammer LCG'er særligt hårdt, da man her konstant køber små expansions, der bliver udgivet ca. en gang om måneden. Disse plejede at koste 119 kr for en pakke og det sættes nu op til 149 kr. Det er en ganske pæn forskel på hvad der blot er en bunke med 60 kort. Jeg frygter at hvor allerede etablerede spillere nok skal fortsætte med at købe, så vil det skræmme eventuelle nytilkommere væk og dermed dræbe et ellers voksende spillermiljø. Næh, fastkurspolitikken er ikke god for os brætspillere.

Har været med siden anden halvdel af 70'erne.

I 70'erne til midt 80'erne var der en gylden periode for krigsspil. Strategy & Tactics f.eks. havde et oplag på over 100.000. Det ændrede sig, da SPI gik neden om og TSR overtog 'The assets, not the liabilities'...

Hvad angår multi-, german-, euro- typer af spil, har jeg ikke oplevet noget lignende, end det jeg oplever nu. Men måske er det for tidligt at kalde det for en gylden ære. Det kan blive endnu bedre, før det vender en dag. Bare vent, til næste år bliver yo-yo'en stor igen...

S

BlueSwan wrote: Næh, fastkurspolitikken er ikke god for os brætspillere.

Så køb dine spil i Malmø. Der er ikke så langt over, og Sverige har jo ingen fastkurspolitik.

Mik wrote:

BlueSwan wrote: Næh, fastkurspolitikken er ikke god for os brætspillere.

Så køb dine spil i Malmø. Der er ikke så langt over, og Sverige har jo ingen fastkurspolitik.

Sandt. Det er dog ikke så meget mig selv jeg er bekymret for, men snarere udbredelsen af LCG'er i DK.

Jeg tænker sådan noget som Kickstarter som både en velsignelse og en forbandelse. Ja, der kommer en masse brætspil ud, men der er også meget lort imellem. Jeg vælger dog at tage de positive briller på, og tænke det på den lange bane, for der er utvivlsomt designere der lige skal indkassere nogle lærepenge. Af dem der bliver hængende og prøver igen (og igen og igen) vil der være nogle der bliver gode til det, og det vil på sigt kunne give gode brætspil.

Der er også andre der bare skal lære tingene på den hårde måde. (...og næppe bliver klogere af det.) Jeg læste på et tidspunkt en der fortalte en ny designer "I really don't think your game is ready for publishing." hvortil designere svarede "Thats alright. I'm not using a Publisher. I'm kickstarting."

Jeg synes ikke vi er i nogen gylden æra i dag. For 5-10 år siden, måske , men det er gået ned ad bakke siden.

Som jeg tidligere har prædiket om, ser jeg Kickstarter som et stort problem i den sammenhæng. Kickstarter giver os en evig "money sink", som vi kan kaste penge i. Det belønner projekter, ikke efter hvor gode spil de leverer, men stort set alene efter hvor mange og prangende fysiske komponenter der udloves (hvilket også åbner for at middelmådige, for ikke at sige dårlige designere har frie tøjler, sålænge de kan finde ud af at lave flotte billeder af komponenterne). Resultatet er at vi bliver begravet i middelmådighed. Kickstarter-kampagnernes succes tvinger endvidere de øvrige producenter til at følge trop, og der bliver bare langsomt lagt mindre og mindre vægt på at lave velfungerende spil, og mere og mere vægt på at lave spil, som bare indeholder flere ting.

I takt med at det er spilkomponenter, snarere end spiloplevelser vi køber, er det også blevet mindre relevant om vi faktisk spiller vores spil. Hvis "hypen" for et nyt spil hang sammen med hvor godt et spil det faktisk var, og hvor meget det derfor blev spillet, skulle spil som Serpent's Tongue, Myth og Xia jo have domineret vores "hvad har du spillet..." tråde i det sidste års tid... I stedet ser man undskyldninger som "jeg er glad for at have det, for det er bare så lækkert lavet" og "men figurerne var i det mindste rigtigt flotte"!

Brætspil har selvfølgelig nydt en enorm popularitet de senere år, men som jeg ser det, betyder det blot at vi har en stor skare nye spillere, som tror at det ovenstående er normen - at brætspil er noget man skal købe hele tiden, og hvis det bare ser lækkert ud, har man fået valuta for pengene.

De mange nye spillere mangler naturligvis også det tidsmæssige perspektiv: "Cult of the new" gør at populære spil == nye spil. Det er ikke tilfældigt at BGG's top 20 er domineret af spil, som er udgivet inden for de sidste 10 år, mens min personlige top 10 med et par enkelte undtagelser består af spil som er mere end 10 år gamle.

En helt andet udvikling taler også imod at disse tider skulle være en gylden æra: Det understøttede antal spillere i et spil har ændret sig. I de klassiske eurogames var 3-5 (nogle gange 3-6) spillere normen, men nu om dage er det typisk 1-4 spillere. Der er altså kommet fokus på at spil skal kunne spilles solitaire, og af par. En del kan hænge sammen med demografien; at mange spil nu spilles i hjemmet snarere end i klubber og andre forsamlinger, og at det derfor er vigtigt at man kan spille alene, eller med sin ægtefælle. Så langt så godt. Men mekanisk har spillene også ændret sig, og der er mindre interaktion, og mere fiflen med sin egen lille del af spillet end nogensinde før (spil er blevet mere puzzle-agtige). Og det er mekanismer der naturligt passer bedre til færre spillere (det er nemlig rigtigt sjovt at lave sin egen lille gård i Agricola, men typisk knap så sjovt at skulle vente på at 5 andre spillere også gør det).

Det kan ikke overraske nogen: Mindre interaktion er en dårlig ting i min verden.

Jens_Hoppe wrote:I takt med at det er spilkomponenter, snarere end spiloplevelser vi køber, er det også blevet mindre relevant om vi faktisk spiller vores spil. Hvis "hypen" for et nyt spil hang sammen med hvor godt et spil det faktisk var, og hvor meget det derfor blev spillet, skulle spil som Serpent's Tongue, Myth og Xia jo have domineret vores "hvad har du spillet..." tråde i det sidste års tid....

Jeg købte Serpent's Tongue i Essen for to år siden. Det er muligt det blev Kickstartet, men jeg købte altså det færdige produkt aldeles uspillet, men efter at set en kort forklaring - præcis som jeg har gjort med masser af spil i de seneste 20 år, hvor jeg har været i Essen. Kan ikke se nogen forskel på om jeg køber et spil i en butik (og fortryder det), på en messe (og fortryder det) eller om jeg Kickstarter det (og fortryder det).

I øvrigt er jeg enig med Jens, mht.om vi er i en "gylden æra". For mig begyndte den gyldne æra i slut-halvfjerdserne, da en gruppe spilanmeldere besluttede sig for at forsøge at højne spilkvaliteten ved at indstifte Spiel des Jahres. Det lykkedes, og forlag som Hans im Glück, Kosmos og alea skød op i kølvandet.

Jeg er såmænd sikker på at Bernd Brunnhofer også ville have kickstartet sine spil, dengang han startede HiG sammen med Karl-Heinz Schmiel - hvis muligheden altså havde eksisteret den gang.

Kan helt klart følge jens i at kickstarter ændrer rigtigt meget i øjeblikket! Desværre i retning af mere og mere bling. Men jeg må jo også anderkende at det dækker et behov for at gå at glæde sig til noget, som vores tids fokus på instant gratification jeg ellers ikke giver plads til.

Når det så gælder spørgsmålet om brætspil er inde i en gylden æra, så vil jeg sige ja. Ja fordi at vi lige nu ser resultatet af at computer spil er blevet så mainstream at brætspillets kvaliteter kan forstås og værdsættes af snart alle, der kender skærmverdens begrænsninger. Så når det gælder interesse og udbredelse så er det klart Ja. Men om det så også betyder at vi har et større kvalitet af brætspil nu, det er sværere for mig at sige.

En af mine tvivlspunkter er alt den testning der sikrer et højere bund niveau på spil, men tager det også toppen væk?

Jeg ser det heller ikke som en gylden æra. Fokus synes, generelt set, at være rykket fra at implementere en god idé til at få spilletiden ned og mængden af komponenter op. Nytænkning skal man til gengæld lede længe efter.
Europæiske og amerikanske traditioner bliver blandet lystigt i et forsøg på at tilfredsstille alle: Værs'go, her er tema, nogle eurogame ideer, det hele kan spilles på en time, du behøver ikke kede dig når de andre trækker, og 8-årige børn kan også være med. Er det lidt kedeligt siger du? Jamen så spil det en gang eller 2, og så køb vores næste spil.

Det lykkes selvfølgelig nogle gange. Jeg anser Eclipse for at være et temmelig elegant spil. Innovation er en af mine favoritter, og der er andre nyere spil som fungerer godt. Men i det store hele savner jeg modet og lysten til at rykke grænsen for spil, for hvad et spil er, og hvad det kan.

I 80'erne havde vi West End Games, som gang på gang udfordrede hvordan vi anskuede fastlåste genrer. Det blev for eksempel til Tales of the Arabian Nights og Star Trek: The Adventure Game, muligvis de 2 første spil af sin type. Den slags lyst til at udfordre savner jeg i dag. Eller også er lysten der, men jeg opdager ikke spillene fordi de drukner i den store sø af middelmådighed.
(Hmm, der er jo faktisk Phil Eklund... : - ))

Jeg synes bestemt ikke innovationen er forsvundet, men det kan føles sådan, når det er blevet lettere for folk at få deres spil udgivet. Enten gennem Kickstarter eller et af de mange små selskaber der er dukket op. Og jeg synes det er forkert at forvente at alle spil skal være innovative. Det kan være et stærkt salgsargument, men nogle gange kan man også nøjes med at tage noget kendt, og så sørge for at "gøre det rigtigt", som jeg eksempelvis synes Age of Empires III gjorde ganske godt.

Innovation kan være med til at åbne øjnene for nogle nye muligheder, men innovation for innovationens skyld kan også nemt gå hen og føles som eksperimental-jazz, hvilket i min optik er totalt spild af tid og ressourcer. (Med undtagelse af en skare på anslået 8-10 mennesker som sikkert elsker det)

Stony wrote:Og jeg synes det er forkert at forvente at alle spil skal være innovative.

Hvis du refererer til mig vil jeg lige nævne at det mener jeg ikke alle spil skal. Men derfor kan jeg godt savne det.

Stony wrote:Innovation kan være med til at åbne øjnene for nogle nye muligheder, men innovation for innovationens skyld kan også nemt gå hen og føles som eksperimental-jazz

Selvfølgelig, men hvis der ikke er (nok) innovation så sygner medien hen (som al andet kultur uden innovation).

Men igen, det kan være den er der og jeg bare ikke kan få øje på det.