Kritiske spilanmeldere - findes de?

[Frouvne]

Da jeg startede med at frekventere BGG var spilanmeldelser noget man læste. Jeg syntes jeg havde stor succes med at udvælge spil på baggrund af anmeldelser af personer som Greg Schloesser, Fawkes og Chris Farrell. Idag er spilanmeldelser noget man ser ... nå ja, man kan nok også læse nogle i ny og næ, men jeg tror at dem der har størst gennemslagskraft er dem, der videoanmelder. Mange af dem er meget begejstrede for spil og det er jo dejligt smittende. Men den kritiske sans syntes jeg, der bliver sparet på. Skulle man være meget kontant, kan man vel også stille spørgsmålstegn ved om der overhovedet er tale om meget andet end en (ukritisk) gennemgang af spillene. Samtidig er det svært ikke at blive skeptisk overfor anmelderne, når deres show enten er sponsoreret af online-spilbutikker eller de levere endnu en betalt Kickstarter pre-view. Kan I få øje på de kritiske spilanmeldere? Kan I overhovedet bruge anmeldelserne til noget?

[BACON!]

Jeg bruger nærmest kun video reviews til at få gennemgang af hvordan spillet fungerer og et overblik over komponenterne.
Alt for mange der reviewer spil falder til jorden på at sige "it's fun" når det er alt, alt for subjektivt til at det kan være det afgørende punkt. Jeg savner folk der fortæller hvorfor de synes spillet er godt, i sær til dem der er nye inden for hobbyen og ikke kender reviewerens smag på forhånd.
Rahdo er en af de bedre, men han kører bare der ud af så det næsten er et helaftens projekt at se et par af hans reviews. Shut Up and Sit Down synes jeg er faldet lidt af på den efter de har udvidet personalet, men de laver stadig nogen af de bedste reviews der er. Fælles for dem er at de efter en almindelig gennemgang af spillet rent faktisk slutter med et egentligt review.

[Mik]

Greg har samme problem som Tom Vasel: han er simpelthen for begejstret for selv de mest åndsforladte spil!

Eftersom jeg abonnerer på 3 tyske spilmagasiner, ville det være forkert af mig at påstå at jeg aldrig læser spilanmeldeser, men jeg bruger dem mest til at finde ud hvad spilmekanikken går ud på. Ellers forlader jeg mig mest på Geekbuddy-systemet: jeg har opdelt mine 252 buddies i en række kategorier, men oftest klikker jeg blot på Geekbuddy Analysen uden at vælge en gruppe, da der sjældent er mere en håndfuld eller to som har ratet at spil før jeg har.

I Tyskland har de stadig en række professionelle anmeldere tilknyttet dagblade, som absolut er kritiske, og det samme gør sig gældende for dem der skriver for ovennævnte spilblade - men jeg har sjældent tålmodighed til at vente på at læse deres kritik, så i mit tilfælde bliver det for det meste til en slags efterkritik, hvor jeg bliver bekræftet (eller afkræftet) i min egen oplevelse af spillet.

[Jens_Hoppe]

Videoanmeldelser er ikke noget jeg dyrker i nogen særlig grad: Dels fordi jeg foretrækker det skrevne medie (jeg er også typen der hellere vil læse reglerne til et spil, end jeg vil have dem forklaret), og dels fordi der (som du skriver) ofte er tale om sponsorerede salgstaler, mere end egentlige anmeldelser.

Undtagelsen til det med videoanmeldelser er Shut Up & Sit Down, som har den enorme fordel at det kan ses alene for underholdningsværdien. At de så også forholder sig kritisk til det de anmelder, er blot en ekstra fjer i hatten (omend man selvfølgelig lige skal skabe sig et indtryk af deres præferencer, så man ved hvor megen vægt der skal lægges i deres konklusioner).

Skrevne anmeldelser med kritisk indhold synes jeg heldigvis stadig man kan finde. Kvaliteten af anmeldelser kan godt nok være skræmmende svingende på BGG, men en gang imellem falder man da over noget rigtigt godt.


Spørgsmålet er så om der overhovedet er behov for kritiske anmeldelser i disse tider? Brætspils-køberskaren virker om ikke andet mindre kritisk end nogensinde før, og det virker som om det er blevet meget mere udbredt især efter Kickstarter rigtigt kom til: "Ooh, der er flotte kort med ... Og Cthulhu! Og det koster kun $80 i superluksusudgaven, hvor man får 12 ekstra kort og en startspillerbrik af plastik med!"

Den holdning afspejler sig desværre også i anmeldelserne, hvor vægten lægges på en minutiøs gennemgang af komponenterne, og hvor anmeldelsens konklusion fokuserer på "om du bør købe dette spil" (svaret er oftest ja, tilsyneladende). Dette sidste er i øvrigt en af mine helt store "pet peeves": Jeg hader anmeldelser der slutter med "Hvis DU kan lide Feld-spil, eller hvis du kan lide zombier, så bør du købe dette spil!" Nej, for himlens hulens skyld, bare fordi jeg kan lide ét zombiespil, betyder det sgu da ikke at jeg kan lide dem allesammen!!

[Gunness]

Jeg hader anmeldelser der slutter med "Hvis DU kan lide Feld-spil, eller hvis du kan lide zombier, så bør du købe dette spil!" Nej, for himlens hulens skyld, bare fordi jeg kan lide ét zombiespil, betyder det sgu da ikke at jeg kan lide dem allesammen!!

Det er selvfølgelig også en dårlig anbefaling, men selve idéen om at anbefale ud fra læserens/seerens præferencer er jo god nok - a la "Er du til tørre økonomispil med worker placement, kan du roligt kigge nærmere på dette". Men hvis anbefalingen udelukkende går på tema, er man sgu ude på tynd is

[Jens_Hoppe]

Det er selvfølgelig også en dårlig anbefaling, men selve idéen om at anbefale ud fra læserens/seerens præferencer er jo god nok - a la "Er du til tørre økonomispil med worker placement, kan du roligt kigge nærmere på dette". Men hvis anbefalingen udelukkende går på tema, er man sgu ude på tynd is

Nej, hvis jeg skal være helt firkantet, mener jeg faktisk at hele "anbefalingsdelen" af en anmeldelse er nytteløs for mig, uanset hvor finkornede kriterierne i anbefalingen er. Dit eksempel er et, øhm, godt eksempel: Generelt kan jeg godt lide tørre økonomispil, med eller uden worker placement, men dermed ikke sagt at det præcise spileksempel vil falde i min smag. Det er ofte småting der afgør om et spil virker eller ej: I betragtning af hvor svært jeg selv har ved at forudse om jeg vil kunne lide et spil (selv efter grundig research), er det naivt at tro at en anden, som ikke kender mig, skal kunne gøre det bedre.

Jeg tror at der ofte skal ganske lidt til at "knække" et spil, rent mekanisk. Terra Mystica er et af de bedste spil jeg har spillet ... nogensinde, men hvor sjovt ville det være hvis man f.eks. kunne angribe hinanden? Eller hvis dwellings kostede 2w5g i stedet for 1w2g? Små ændringer kan have store konsekvenser for et design, så for mig er det meningsløst at sige at hvis jeg kan lide "Civilization, Economic, Fantasy, Territory Building, Route/Network Building, Variable Player Powers", kan jeg også lide Terra Mystica...

Næh, giv mig input i form af 1) en grundig beskrivelse af spillet (regler, billeder, previews), 2) en kritisk anmeldelse af spillet, og lad mig så selv afgøre om det er noget "jeg bør købe".

[jondifool]

Kritiske anmeldelser er enormt vigtige. Og der er ikke nok af dem i brætspils sammenhæng.
For mig skal den kritiske anmeldelse skal ikke fortælle hvorfor jeg evt. skal købe et spil, men hvorfor det evt. ikke skal købes/spilles. Det simpelthen fordi at der med alle de udgivelser der er, er vigtigere at få valgt fra end til.

En ting som jeg meget gerne vil vide er at fungere spil oplevelsen de første gange man spiller det. Det er ikke godt nok i min bog hvis der er felter/bygninger/kort/mekanismer som gør at 4 nybegynderes spil næsten automatisk bliver afgjort til fordel for den der tilfældigvis besidder/bruger det. Og argumentet om at spiller du bare 10+ gange så kan du strategier der gør at de ikke er afgørende, mener jeg er udtryk for ikke at respektere begynderens spiloplevelse.

Det fænomen er jeg løbet ind i et par gange i den sidste tid. (lewis and clark, orleans, glass road)

Jeg vil ønske der var flere kritiske anmeldelser, der gjorde at spildesignere og udgivere gjorde sig mere umage for at optimere spiloplevelsen, og gjorde mine fravalg af spil nemmere!

[netsapiens]

Næh, giv mig input i form af 1) en grundig beskrivelse af spillet (regler, billeder, previews), 2) en kritisk anmeldelse af spillet, og lad mig så selv afgøre om det er noget "jeg bør købe".

Sjovt nok er det her så en af mine pet peeves... hvad fanden i helvede skal jeg med 419 minutters gennemgang af hver eneste regel og situation i spillet? Jeg vil vide hvad DU som anmelder synes om det, og HVORFOR du synes det. Jeg vil ikke vide at man ikke må invadere hvis det er efter 1943 og det ikke er en isvinter.
Netop derfor kan jeg godt lide SuSD anmeldelserne. De beskriver hvad spillet handler om, og overordnet hvordan det fungerer mekanisk, og så fortæller de ret følelsesladet om den oplevelse DE får af at spille det. Så kan jeg henover tid danne mig en mening om hvorvidt jeg deler deres holdning, eller om de har en fundamentalt anden smag end jeg har. Og så kan jeg træffe en beslutning udfra det.
Spil handler trods alt stadig om oplevelser, og det mener jeg ikke der er nogen der formidler som de fjollede briter.

(disclaimer: "Du" herover er selvfølgelig ikke Jens Hoppe, men "Du" som i "generisk internet anmelder fyr")

[Gunness]

Næh, giv mig input i form af 1) en grundig beskrivelse af spillet (regler, billeder, previews), 2) en kritisk anmeldelse af spillet, og lad mig så selv afgøre om det er noget "jeg bør købe".

Sjovt nok er det her så en af mine pet peeves... hvad fanden i helvede skal jeg med 419 minutters gennemgang af hver eneste regel og situation i spillet? Jeg vil vide hvad DU som anmelder synes om det, og HVORFOR du synes det. Jeg vil ikke vide at man ikke må invadere hvis det er efter 1943 og det ikke er en isvinter.

Jeg har det på præcis samme måde En anmeldelse kan jo ikke dække samtlige regelvariationer (eller bør i alt fald ikke gøre det) - og under alle omstændigheder har jeg jævnligt svært ved at bedømme, hvordan et spil fungerer i praksis, udelukkende ud fra beskrivelsen af reglerne. Jeg mangler information af, hvordan vægtningen af de enkelte elementer er og hvad det samlede "feel" er?

Uanset hvad sætter jeg stor pris på de her "er du til X, er det her måske noget for dig"-passager, ligesom jeg godt kan lide, at anmelderne understreger deres egne præferencer i løbet af anmeldelsen. Altså: hvis anmelderen primært er til lette Euros og giver tommelfingeren nedad til Phil Eklunds seneste syv-timers epos, vil det ikke bekymre mig nær så meget, som hvis det var en anmelder med præference for tungere spil.

[Stunke]

...Og argumentet om at spiller du bare 10+ gange så kan du strategier der gør at de ikke er afgørende, mener jeg er udtryk for ikke at respektere begynderens spiloplevelse...

Der er jeg godt nok iskold. Hvis ikke man kan gaa paa opdagelse i et spil, saa er det et fillerspil og dem har jeg nok af.
Jeg har endda fillers man kan gaa paa opdagelse i...
Begynderoplevelsen siger ikke noget om designeren hvis du spoerger mig.

Der er ganske vidst nogen spil der er sjovere at tabe i end andre, men at gruppen kan gaa paa opdagelse er noget af det vigtigste hvis du spoerger mig. Faktisk tror jeg naesten at den skaeve begynderoplevelse er noget af det bedste jeg ved. Min gruppe plejer at blive noget saa harme naar nogen har trukket en uventet kanin op ad hatten, og SAA bliver der ellers konspireret for at det ikke sker igen en anden gang.

Det er fantastisk!

[Larsine]

Jeg springer konsekvent videoanmeldelser over, for jeg ender altid med at kede mig, og så hører jeg ikke efter, og så er det jo spild af tid.

[AndersC]

Jeg elsker video anmeldelser - både regeloverblik og de personlige meninger i slutningen.. De personlige anbefalinger er dog først nogenlunde brugbare når man kender anmelderens præferencer og stil (f.eks. vægter jeg ikke et "an excellent little game" fra Rahdo så højt ). En enkelt positiv anmeldelse er sjældent nok til at jeg køber et spil, men jeg har da købt en del spil efter at de har fået pæne ord med på vejen fra forskellige anmeldere.. Men et indkøb afhænger nok endnu mere af regel-overblik, tema, mekanikker, hvad jeg har af lignende spil i reolen, hvordan jeg tror det vil fungere i forskellige sammenhænge osv.

Jeg synes egentlig at Tom Vasel (som jeg fornemmer er i tankerne i den oprindelige post) leverer relativt mange kritiske reviews,- og jeg synes det er rimelig nemt at fornemme hvor begejstret han er. At man så ikke nødvendigvis deler hans smag på alle punkter, er en anden sag..

[jondifool]

Der er jeg godt nok iskold. Hvis ikke man kan gaa paa opdagelse i et spil, saa er det et fillerspil og dem har jeg nok af.
Jeg har endda fillers man kan gaa paa opdagelse i...
Begynderoplevelsen siger ikke noget om designeren hvis du spoerger mig.
Der er ganske vidst nogen spil der er sjovere at tabe i end andre, men at gruppen kan gaa paa opdagelse er noget af det vigtigste hvis du spoerger mig. Faktisk tror jeg naesten at den skaeve begynderoplevelse er noget af det bedste jeg ved. Min gruppe plejer at blive noget saa harme naar nogen har trukket en uventet kanin op ad hatten, og SAA bliver der ellers konspireret for at det ikke sker igen en anden gang.
Det er fantastisk!

Jeg mener ikke at det jeg snakker om udelukker at spillet kan være dybt eller at man kan gå på opdagelse i det, og dermed er der heller ikke tale om at det er filler spil. Måske har du bare ikke haft den oplevelse jeg snakker om.

Tidligere spillede jeg også sammen med folk hvor de spil vi fik fingre i altid blev spillet nok gange til at vi nåede at bliver rigtigt gode til dem, og dengang var sådanne skønhedspletter i starten ikke noget problem. Fordi vi altid nåede forbi dem. Min erfaring nu er at spil med den type problemer bare gør at de ikke kommer på bordet igen, fordi der simpelthen er så mange andre gode spil.

Jeg tror at det kræver et eksempel. I Lewis og Clark som er et spil jeg synes er rigtigt godt og som jeg egentligt kunne forestille mig at spille rigtigt mange gange, der var/er 2 ting på spil der gør at start oplevelsen bliver en del ringere end nødvendigt. Den ene var at falde tilbage i starten, et fænomen som man i spiltest havde fundet ud af ikke var optimalt, men hvad man ikke havde opdaget var synergien når flere gjorde det, kunne gøre det til en automatisk vindende strategi. (den strategi har nu fået en ruling der umuliggør den) . Men indtil man får læst FAQ på BGG, så er der en stor mulighed for at begynder oplevelsen bliver farvet af at der en strategi som virker hvis 2 eller flere falder over den og som intet modspil har og som får det meste af spillets mekanismer til at fremstå som ligegyldige, og som straffer dem der spiller spillet som det ellers er designet til.
Det anden problem var et specifikt kort. Lewis and Clark er et deckbuilding racegame, som kan spilles på forbløffende få runder når man kan det. Måden at gøre det på er at få de rigtige kombinationer. Som begynder bruger man måske 3 gange så mange runder som når man kan spillet. Når der så er 1 kort der uden at indgå i egentlige kombinationer, automatisk forkorter antallet af runder for en begynder med op til 50%, så bliver det kort nemt opfattet som ubalanceret. At det så tilfældigvis er testet til ikke at være nogen særligt fordel når man spiller spillet optimalt, ændrer ikke ved at oplevelsen af spillet indtil da bliver farvet af hvor meget nemmere det er at vinde med det kort. Nu er det ikke sikkert at det kort kommer i spil, hvilket har gjort mig bevidst om hvor stor en forskel netop det kort gør på spil oplevelsen. Og Lewis og Clark bliver ikke mindre dybt af at undgå det kort i starten, tværtimod.

For mig er en kritisk spilanmelders vigtige opgave at råbe højt så man kan undgå dens slags fænomener

[Stunke]

...
For mig er en kritisk spilanmelders vigtige opgave at råbe højt så man kan undgå dens slags fænomener

Vi taler slet ikke om det samme saa.
Det virker paa mig som om du taler om spil som ikke er gennemtestet. Spil hvor der er loopholes som man kan falde over ved et tilfaelde eller som erfarne spillere kan udnytte.
Jeg taler om spil som er svaere at starte med, men som virker naar man bliver god til dem.

[Goblen]

Har to elementer her:

1.
Findes den kritiske anmelder. Det tror jeg såmænd nok de gør. De anmelder typisk kun spil de selv kan lide, så det kan være en måde at se det på. Derudover tror jeg stadig ikke at markedet er stort nok til meget kritiske anmeldelser. Hvis de begynder på det risikerer de at de ikke får flere spil at anmelde, da ingen gider risikere negative reviews. Var dette et enormt marked som computer spil tror jeg det var anderledes.

Anmelderne er "hobby"-anmeldere, og gør det ud fra at det er deres hobby. En del af dem er crowd-funded så hvis det eneste der kommer ud er negativt så tror jeg de kan frygte folk ikke gider se dem. I virkeligheden tror jeg at dette aspekt ville gøre dem mere troværdige. De bestilte anmeldelser der er af spillene på eksempelvis Kickstarter ser jeg aldrig. De er for utroværdige.

2.
Selv synes jeg det er fedt at se video-anmeldelser, og har kigget en del. I øjeblikket er det Rahdo jeg godt kan lide fordi han smider så meget energi i sine anmeldelser. Jeg får en god idé om spillet og flowet, og den energi han smider i kan fortælle mig om jeg synes det er en god idé at tjekke et spil mere ud.

Er anmelderne objektive og troværdige? Nope det er de ikke imo. Er de stadig brugbare. Jepper, for de giver en idé om spillet, og da vi jo selv kender vores præferencer så bruger vi jo vores subjektive opfattelse til at beslutte om vi vil tage anmeldelsen seriøst og evt. købe spillet de anmelder.