GermanGames.dk

Hvad har Covid-19 betydet for dit spil-mønster og hvilke langtidseffekter kunne du forestille dig, det kommer til at få for det?

Vores spil-gruppe lukkede ned samtidig med at Danmark lukkede ned og er endnu på pause. Så mit fix har jeg været nødt til at få tilfredsstillet på anden vis. Hvor min kones spilgruppe(r) har været mere aktive i den periode end til hverdag ved kreative løsninger over Zoom eller lignende, har vi slet ikke spillet sammen i perioden. Mit temperament er ikke rigtigt til at spille via digitale platforme, så jeg har ikke presset på i den retning. Med familie har vi spillet en smule ad den vej, men der har spillene også kun været en undskyldning for at drikke en kop kaffe sammen online og få snakket lidt, så det har været meget simple spil. Heldigvis er kernefamilien så trådt lidt mere i karakter på den spilmæssige front. Vi har af naturlige årsager været meget mere sammen og det har dels betydet, at jeg har fundet nogle spil til den yngste, der kan appellere endnu mere til os andre end dem vi normalt har spillet med hende og så er den ældste blevet trukket til udvalgte brætspil via det tematiske. Og så har det øgede behov for organisering i hverdagen for at alle har kunnet få arbejdet, så tidsøkonomien gik op også medført større overskud til at vi har fået langt flere to-spillers spil på bordet end det er lykkedes os i mange år.

Til gengæld er der slet ikke blevet spillet digitale brætspil i solo-versioner eller solo-spil, hvilket jeg egentlig i begyndelsen af perioden havde tænkt, nok ville komme til at ske.

For mit vedkommende er det hurtigt fortalt: Jeg har ikke spillet nogen face-to-face brætspil siden midten af marts - KBK er lukket og ungerne gider ikke spille noget. Jeg har spillet nogle spil online Terraforming Mars, og et enkelt Russian Railroads, men det er så også det...

Min beretning ligner Jens'. Det er blevet til et par solo-spil. Jeg har dog også spillet en smule TableTop Simulator, hvor det er blevet til et par hårdt tiltrængte spil Gaia Project. Og så er jeg ellers i høj grad røget tilbage til computeren, når jeg har haft brug for lidt spil.

Sidste gang jeg åndede et levende menneske i ansigtet var d.2.marts til Brandywine, som er et GMT spil om slaget fra den amerikanske revolution.

Siden har jeg spillet 2 x Istanbul og 2 x Fields of Arle over E-mail, hvor vi hver for sig satte spillene op hos os selv, samt 2 x Castles of Burgandy og 2 x Snowdonia via Yucata.

Det er ikke nok, og jeg er ved at gå ud af mit gode skin af brætspilmangel. Og så skal jeg måske vente lidt længere en gennemsnittet før jeg kan komme i gang igen

Det er alt i alt gået bedre end frygtet, selv om det altid kan blive bedre

Som Allan havde jeg store forventninger til min solo-gaming - men for det første har der været så meget arbejde, at jeg ikke har haft så meget overskud, og for det andet er mit temperament bare ikke så meget til solo. Men det er da blevet til noget. Så har jeg til gengæld fået malet lidt mere på den uendelige samling af grå figurer.

I starten spillede jeg en del på Board Game Arena - det smager lidt af den ægte vare, og med samtale via Discord er det da hyggeligt nok, men stor fan bliver jeg nok aldrig.

Til gengæld har familien været flink til at træde til - jeg savner de tunge spil, men det opvejes da af, at vi har haft det sjovt alle fire.

Den normale linde strøm af Kickstartere er gået i stå, hvilket har givet en kærkommen anledning til at hive nogle gamle kendinge ned fra hylden.

Vi er stille og roligt ved at lukke op for rigtige face-to-face-spil med andre. Hidtil kun udendørs og en enkelt gang indendørs med behørig afstand. Det kommer til at tage en del tid, før det kommer op i gear.

Det har betydet at jeg kun har spillet online primært på TableTop simulator. Men også et par enkelte spil på Board18 (18Chesapeak)

... og her troede jeg, at jeg skulle have lidt ondt af mig selv... men det er da tydeligt, at der er andre derude, der lider langt mere under Covid-19 end mig! Forhåbentlig er vi snart ude på den anden side, så vi kan genoptage nogle af vores gode gamle vaner. Og så er det da også mit fromme håb, at denne periode har gjort de fleste af os lidt klogere på hvad der betyder noget for os og hvordan vi alternativt kan korrigere på, hvordan vi organiserer vores hverdag.